Legislator Case Law & Legislation
W19870907925 DK

Ankestyrelsens principafgørelse P-10-87 om invaliditetsydelse - arbejdets art - hoftelidelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1987 9079 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse P-10-87 om invaliditetsydelse - arbejdets art - hoftelidelse

KEN#LOKDOK23 1987 9079 Historic

Resume

En 54-årig kontorassistent med en medfødt dobbeltsidig hoftelidelse, fandtes ikke berettiget til invaliditetsydelse.

Under hensyn til arbejdets art fandtes hun ikke at udføre et arbejde udover, hvad der var forventeligt i betragtning af invaliditeten.

KEN#LOKDOK23 1987 9079 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Love

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 901 af 15. december 1986 - § 18

Sagsfremstilling

En 54-årig kvinde søgte invaliditetsydelse.

Hun havde en medfødt dobbeltsidig hoftelidelse og var opereret for slidgigt i højre hofteled i 1981 og 1983.

Ansøgerens læge beskrev i forbindelse med ansøgningen hendes tilstand som almindeligvis smertefri, hvis hun ikke overanstrengte benene.

Hun klarede sig uden stokke med let haltende gang og kunne gå et par kilometer, men kun på tørt og jævnt underlag.

Lægen skønnede, at hun ville kunne have opnået mindst mellemste førtidspension, hvis hun ikke havde haft arbejde.

Ansøgeren arbejdede 37§ time ugentlig som kontorassistent.

Der var givet hjælp til motorkøretøj siden 1977.

Arbejdspladsen var indrettet med specielle kontormøbler m.v.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på invaliditetsydelse.

Nævnet henviste til, at tilkendelse af invaliditetsydelse forudsætter, at ansøgeren i relation til det arbejde, der udføres, gør en indsats ud over, hvad man kan forvente i betragtning af invaliditeten.

Nævnet fandt, at ansøgerens erhvervsarbejde havde en sådan karakter, at det var foreneligt med hendes lidelse.

Afgørelsen var indanket af ansøgeren.

Hun anførte, at hun kun kunne klare sit arbejde, idet firmaet støttede med al fysisk hjælp, og hjælpsomme kolleger udførte løfte/bæreopgaver m.v.

Afgørelse

Ankestyrelsen tiltræder revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse med den af nævnet givne begrundelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →