Ankestyrelsens principafgørelse O-44-87 om løn under sygdom - opholdskommunerefusion - anbringelse af barn i privat familiepleje - medvirken til flytning - offentlig myndighed

Ankestyrelsens principafgørelse O-44-87 om løn under sygdom - opholdskommunerefusion - anbringelse af barn i privat familiepleje - medvirken til flytning - offentlig myndighed

Resume

En kommunal skolepsykolog og en amtskommunal konsulent blev anset som offentlige myndigheder i bistandslovens § 11's forstand.

Den konkrete bistand i form af samtaleterapi og etablering af kontakt til senere plejefamilie blev dog ikke anset for medvirken til anbringelse i pleje.

___________________________________________________________________________________

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 11, nr. 1

Vejledninger

Socialministeriets cirkulære nr. 140 af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelser -

Sagsfremstilling

Et barn D, født i 1969, boede indtil oktober 1985 i A kommune hos sin far F, der havde forældremyndigheden over ham.

I slutningen af oktober 1985 fik D ophold hos sin mor M, som boede i B kommune.

A kommunes skolepsykolog og AA amtskomunes børnepsykiatriske konsulent, hvor F og hans familie havde gået til samtaler, havde foranlediget, at D genoptog kontakt med M, som han ikke havde haft forbindelse med i ca. 10 år.

I forbindelse med D's flytning og skoleskift besluttede det sociale udvalg i B kommune at iværksætte hjælpeforanstaltninger over for D i form af en støtteperson i hjemmet.

Det sociale udvalg anmodede samtidig det sociale udvalg i A kommune om refusion af udgifter til hjælpeforanstaltninger.

Det sociale udvalg i A kommune afslog at yde refusion efter bistandslovens § 11.

Udvalget henviste til, at D havde ophold hos sin biologiske mor efter aftale mellem forældrene, og at der ikke var tale om medvirken til anbringelse i pleje eller institution i B kommune.

Over for amtsankenævnet anførte det sociale udvalg i B kommune, at der var tale om medvirken fra skolepsykologisk kontor i A kommune og AA amtskommunes børnepsykiatriske konsulent, og at forældremyndighedens indehaver fortsat havde ophold i A kommune.

Amtsankenævnet fandt, at B kommune ikke var berettiget til refusion af udgifter fra A kommune i anledning af de iværksatte hjælpeforanstaltninger over for D.

Nævnet lagde vægt på, at D's ophold hos M

i B kommune var en privat familiepleje, der ikke var omfattet af reglerne i bistandslovens § 11 om refusion af udgifter fra en tidligere opholdskommune.

Det sociale udvalg i B kommune anførte bl.a., at A kommune ikke snævert kan fortolkes som socialforvaltningen i A kommune.

Udvalget henviste endvidere til SM O-73-85 og bemærkede, at D's ophold i B kommune var kommet i stand ved personer, som via A kommune var involveret i sagen, uden at forældrene havde drøftet spørgsmålet indbydes.

Vedrørende fortolkningen af spørgsmålet om opholdskommune henviste B kommune endvidere til en udtalelse af 18. marts 1986 fra Socialministeriet, hvori det er anført, at »en privat familieplejeanbringelse ikke ændrer barnets opholdskommune, som fortsat vil være den kommune, hvor forældremyndighedsindehaveren har bopæl«.

___________________________________________________________________________________

Afgørelse

Ankestyrelsen finder, at A kommunes skolepsykolog og AA amtskommunes børnepsykiatriske konsulent må betragtes som offentlige myndigheder i bistandslovens § 11's forstand.

Efter de foreliggende oplysninger om omstændighederne omkring D's flytning til M finder Ankestyrelsen dog ikke, at den bistand, som disse har ydet, kan betragtes som medvirken til anbringelse i pleje, jfr.

bistandslovens § 11, nr. 1.

Med denne begrundelse tiltræder Ankestyrelsen amtsankenævnets afgørelse.