Ankestyrelsens principafgørelse O-43-87 om formue - tilbagebetaling - uddannelseshjælp - mindreårig

Ankestyrelsens principafgørelse O-43-87 om formue - tilbagebetaling - uddannelseshjælp - mindreårig

Resume

En klient havde den 1. marts 1985 anmodet om økonomisk hjælp til færdiggørelse af sin uddannelse og oplyste da, at han, når han den 25. juni 1985 fyldte 18 år, ville få udbetalt en arv.

.

Ankestyrelsen fandt det uden betydning, at han var umyndig, da han underskrev erklæring om tilbagebetaling af hjælp ydet i henhold til dagældende regler, da tilbagebetalingspligten ikke beroede på en aftale mellem klienten og socialforvaltningen, men alene var bestemt ved og reguleret af bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3 (nu aktivlovens § 93, stk. 1, nr. 6).

____________________________________________________________________

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

05-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 26, stk. 1, nr. 1, § 39 og § 42, stk. 1

Sagsfremstilling

En ansøger, født den 25. juni 1967, rettede henvendelse til socialforvaltningen den 11. marts 1985 med henblik på råd og vejledning i anledning af, at hans mor, som havde haft forældremyndigheden over ham, var afgået ved døden den 8. marts 1985.

Ansøgeren oplyste, at han gik på EFG-basisår, som forventedes afsluttet den 30. juni 1985.

Socialforvaltningen besluttede af yde ansøgeren hjælp efter bistandslovens § 42, stk. 1, til færdiggørelse af basisåret.

Den 18. marts 1985 meddelte ansøgeren socialforvaltningen, at han forventede at modtage en arv på ca. 10. - 15.000 kr. efter sin mor.

Socialforvaltningen besluttede herefter at yde hjælpen efter bistandslovens § 42, stk. 1, med tilbagebetalingspligt i henhold til lovens § 26, stk. 1, nr. 3, for det tilfælde, at arven ville overstige den formuegrænse, der i henhold til loven kunne ses bort fra.

Ansøgeren underskrev samme dag en erklæring om, at han var gjort bekendt med, at den hjælp, han modtog efter bistandsloven, var tilbagebetalingspligtig efter lovens § 26, stk. 1, nr. 3.

Den 20. maj 1985 oplyste ansøgeren, at arven skønnedes at ville udgøre 30. - 40.000 kr., og at beløbet ville blive udbetalt, når han fyldte 18 år den 25. juni 1985.

Socialforvaltningen meddelte herefter, at der kunne ses bort fra 15.000 kr. til boligmæssige formål.

Den 24. maj 1985 oplyste ansøgeren, at han havde fået arbejde.

Den 24. juni 1985 fik ansøgeren udbetalt afsluttende hjælp, da han den 25. juni 1985 ville få udbetalt arv.

Ansøgeren havde ialt fået udbetalt 11.613 kr. efter bistandsloven.

I december 1985 klagede ansøgeren til socialforvaltningen over tilbagebetalingskravet.

Han henviste til, at han ikke var fyldt 18 år, da han underskrev tilbagebetalingserklæringen.

Ansøgeren anførte endvidere, at hans mor lige var død den 8. marts 1985, og at han gik på EFG-skole og ingen indtægt havde.

Den arv, som ansøgeren fik efter sin mor, havde han brugt til at leve for og til etablering i lejlighed.

Fra 1. februar 1986 havde ansøgeren fået læreplads og ville kun have lærlingeløn at leve for.

Socialforvaltningen fandt ikke grundlag for at se bort fra hele det beløb, som ansøgeren modtog i arv, hvorfor den ydede hjælp på 11.613 kr. skulle tilbagebetales, jfr.

bistandslovens § 39 og § 26, stk. 1, nr. 3.

Socialforvaltningen tilføjede, at det var uden betydning, at ansøgeren ikke var myndig, da han underskrev tilbagebetalingserklæringen, idet tilbagebetalingspligten ikke beroede på en aftale mellem ansøgeren og socialforvaltningen, men er bestemt ved og reguleret af en lovbestemmelse.

Sagen blev anket af ansøgeren.

____________________________________________________________________

Afgørelse

Ankestyrelsen finder, at den hjælp, som ansøgeren har fået bevilget efter bistandslovens § 42, stk. 1, med rette er ydet med tilbagebetalingspligt efter lovens § 26, stk. 1, nr. 3.

Ankestyrelsen har lagt vægt på det forholdsvis korte tidsrum, der er forløbet mellem ansøgningen om hjælp og tidspunktet for udbetalingen af arv.

Ankestyrelsen finder det endvidere uden betydning, at ansøgeren ikke var myndig, da han underskrev tilbagebetalingserklæringen, da tilbagebetalingspligten ikke beror på en aftale mellem ansøgeren og forvaltningen, men er bestemt ved og reguleret af bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3.

Ankestyrelsen finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte socialforvaltningens skøn, hvorefter der kunne ses bort fra 15.000 kr. til boligmæssige formål ud af en forventet arv på 30. - 40.000 kr.

Ankestyrelsen tiltræder således socialforvaltningens afgørelse