Saneringsboligstøtte

Saneringsboligstøtte

»Boligstyrelsen har fra Amtsankenævnet i Ringkøbing Amt modtaget Herning Kommunes skrivelse af 24. oktober 1986, hvori kommunen klager over Amtsankenævnets afgørelse af 29. september 1986. Ved denne afgørelse pålagde Amtsankenævnet Herning Kommune at beregne saneringsboligsikring til N.N., Herning, med virkning fra den 1. oktober 1985.

Det fremgår af sagen, at N.N. i april 1983 flyttede til lejemålet i Herning, og at lejemålet var tidsbegrænset til udgangen af marts 1985.

Videre er det oplyst, at der, forinden hendes indflytning i gade, var sket endelig godkendelse af en saneringsplan for gade-området, bl.a. omfattende den nævnte ejendom. N.N. var imidlertid ikke gjort bekendt med dette forhold ved indflytningen.

Først på et senere tidspunkt blev hun gjort bekendt med, at der skulle udføres arbejder i henhold til saneringsplanen. I denne forbindelse var der flere drøftelser mellem saneringsselskabet og den pågældende, der resulterede i, at hun blev midlertidigt genhust på adressen, hvortil hun flyttede den 28. august 1984.

Endelig fremgår det, at hun efter ombygningen gade den 15. januar 1985 flyttede tilbage til ejendommen, idet hun nu fik lejligheden gade, idet den tidligere lejlighed var blevet udvidet med et værelse, således at den nu ville være for stor.

Den 27. juni 1985 varslede saneringsselskabet over for N.N. lejeforhøjelse som følge af ombygningen i henhold til saneringsplanen med virkning fra den 1. oktober 1985.

Kommunen meddelte afslag på N.N.'s ansøgning om saneringsboligsikring under henvisning til, at det er en forudsætning for at være berettiget til saneringsboligsikring, at man bor i lejligheden på det tidspunkt, hvor saneringsplanen bliver godkendt.

Ved Amtsankenævnets afgørelse pålagde nævnet kommunalbestyrelsen at yde saneringsboligsikring til N.N. med virkning fra den 1. oktober 1985. Amtsankenævnet har som begrundelse herfor anført, at sanerings- og byfornyelsesselskabet findes at have handlet på kommunalbestyrelsens vegne over for N.N. i spørgsmålet om genhusningsmuligheder og støtte i forbindelse hermed, samt at sanerings- og byfornyelsesselskabet ved et møde med den pågældende klart har udtalt, at hun ville være berettiget til saneringsboligsikring, ligesom hun under hele saneringssagens forløb har fået en berettiget forventning om, at hun var omfattet af genhusningsreglerne og de boligstøtteregler, der knytter sig hertil.

I denne anledning skal man meddele, at det fremgår af § 63, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte, at Amtsankenævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning.

Boligstyrelsen har besluttet at tage spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende har været berettiget til saneringsboligsikring, op til principiel behandling.

Efter den dagældende § 24 i lov om individuel boligstøtte kan en lejer, som genhuses som følge af sanering, en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring, en beslutning efter lov om boligtilsyn eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg, i stedet for den almindelige indkomstafhængige boligstøtte efter kapitel 4 kræve boligsikring, svarende til forskellen mellem den hidtidige leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne lejlighed.

Under hensyn til det oplyste om, at N.N. rent faktisk er blevet genhust, er det Boligstyrelsens opfattelse, at hun er berettiget til den særlige saneringsboligsikring efter den dagældende boligstøttelovs § 24 fra den 1. oktober 1985.

Boligstyrelsen finder endvidere anledning til at udtale, at man er enig med kommunen i, at den pågældende ikke har været genhusningsberettiget, men at der efter den dagældende formulering af boligstøttelovens § 24, stk. 1, ikke kan stilles krav om, at indflytning skal være sket før godkendelse af saneringsplanen, idet bestemmelsen alene forudsatte, at lejeren rent faktisk genhuses.

Med denne begrundelse tiltræder Boligstyrelsen den af Amtsankenævnet trufne afgørelse.

Det bemærkes endvidere, at efter ændringen af § 24, jfr. lov nr. 299 af 4. juni 1986, der trådte i kraft den 1. januar 1987, vil det fremover være en betingelse for retten til saneringsboligsikring, at ansøgeren har ret til at få anvist en erstatningsbolig.

Boligstyrelsen finder ikke at kunne tage stilling til, hvorvidt saneringsselskabet har pådraget sig et erstatningsansvar i forhold til kommunen, idet dette spørgsmål henhører under domstolene.«

Efter ændring af § 24, jf. lov nr. 299 af 4. juni 1986, der trådte i kraft den 1. januar 1987, er det betingelse for ret til saneringsboligsikring, at ansøgeren har ret til at få anvist en erstatningsbolig.

Boligstøtteansøger var blevet genhuset, uanset at pågældende ikke var genhusningsberettiget efter reglerne herom.

Boligstyrelsen fandt, at ansøgeren var berettiget til saneringsboligsikring efter den dagældende formulering i boligstøttelovens § 24, stk. 1, idet der ikke kunne stilles krav om, at indflytning skulle være sket før godkendelse af saneringsplanen, idet bestemmelsen alene forudsatte, at lejeren rent faktisk blev genhuset.