Forseelse mod kassen - sanktion. (* 1)

Forseelse mod kassen - sanktion. (* 1)

I forbindelse med en stikprøveundersøgelse udtalte afdelingen den 11. oktober 1982, at der på grund af manglende dyrtidsregulering kunne efterbetales medlemmet brutto 1874 kr. for ugerne 1, 11, 12, 25, 26, 27, 31 og 35/1981 samt for 7 feriedage.

Afdelingen anførte videre, at der på dagpengekortet for uge 12 var oplyst 3,5 timer for lidt, og på dagpengekortet for uge 25 var oplyst 0,25 timer for lidt. Medlemmet kunne ikke nærmere oplyse om årsagen til differencen.

Hovedledelsen meddelte den 1. februar 1986, at direktoratet var enig med arbejdsløshedskassen i, at der opstod et efterbetalingsbeløb på grund af den manglende dyrtid. Direktoratet fandt, at efterbetalingen var på brutto 143 kr., idet uge 12 og uge 25/1981 udgik, idet der her var oplyst urigtig indtægt. For uge 12 skulle der tilbagebetales 117 kr., og for uge 25 skulle der efterbetales 6 kr. Medlemmet kunne således få efterbetalt brutto 149 kr. samt skulle tilbagebetale brutto 117 kr. Der kunne således ialt efterbetales brutto 32 kr.

Herudover fandt direktoratet, at medlemmet for afgivelse af urigtige lønoplysninger for ugerne 12 og 25/1981 skulle gennemgå 20 timers effektiv karantæne.

Medlemmet klagede den 27. januar 1986 til ankenævnet over den idømte karantæne.

Medlemmet anførte, at hun var ledig i uge 11/1981, hvorefter hun fik arbejde fra torsdag den 19. marts 1981 i uge 12. Efter den akkord, som hun normalt arbejdede efter, regnede hun ud, at hun torsdag og fredag havde tjent 644 kr., hvilket hun opgav på kontrolkortet for uge 12. Kontrolkort skulle afleveres i afdelingen senest mandag morgen i uge 13. Hun modtog sin lønseddel om torsdagen i uge 13 og var da ikke opmærksom på, at der var en difference. Det samme skete i uge 25, hvilket var årsagen til, at hun påførte for lidt på kontrolkortet.

Medlemmet var enig i, at der skulle ske tilbagebetaling, men fandt ikke, at det var rigtigt, at hun skulle idømmes 20 timers effektiv karantæne, når hun havde været så ærlig, som hun kunne være.

Ved sagens oversendelse til ankenævnet den 20. marts 1986 fandt direktoratet ikke grundlag for at ændre den trufne afgørelse. Direktoratet havde ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at medlemmet som hjemmesyerske vidste, at belægningen af dagpengekortet skete ud fra indkomsten, hvorfor hun måtte sikre, at den oplyste indtægt var korrekt. Forholdet var ikke af direktoratet betragtet som svig, men henført under arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 2 (nu stk. 3).

Ankenævnet tilbagesendte den 27. juni 1986 sagen til direktoratet, efter at direktoratet den 24. april 1986 havde udsendt cirkulære vedrørende retningslinier for idømmelse af sanktion i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1 og 2 (nu stk. 3).

Efter at have genoptaget sagen udtalte direktoratet, at direktoratet fortsat fandt, at medlemmet havde begået et uagtsomt forhold, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 2. De med urette modtagne dagpenge skulle tilbagebetales af medlemmet, jf. lovens § 86, stk. 1.

Direktoratet fandt fortsat, at medlemmet måtte gennemgå en effektiv karantæne på 20 timer, jf. lovens § 87, stk. 2, og direktoratets cirkulære af 24. april 1986 vedrørende retningslinier for idømmelse af sanktion i henhold til lovens § 87, stk. 1 og 2 (nu stk. 3). Ankenævnet fandt, at der var tale om en uagtsom forseelse af så ringe omfang, at der ikke var grundlag for at idømme pågældende nogen sanktion.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.

Ankenævnet fandt, at der på grund af forseelsens ringe omfang ikke var grundlag for uagtsomhedskarantæne.