Deltagelse i flere arbejdsuddannelser end nødvendigt af erhvervsmæssige årsager
Statutory Text (3 Articles)
Deltagelse i flere arbejdsuddannelser end nødvendigt af erhvervsmæssige årsager
I et brev af 25.11.1986 har De klaget over, at har afslået at udbetale Dem godtgørelse for tab af indtægt m.v. under Deres deltagelse i 3 efteruddannelseskurser i perioden fra den 10.-14.11, fra den 17.-21.11 og fra den 24.-28.11.1986.
Iflg.de i sagen foreliggende oplysninger har De udover de 3 kurser deltaget i 9 kurser indenfor handels- og kontorfaget siden februar 1986.
Som begrundelse for den fortsatte kursusdeltagelse har De i Deres brev bl.a. anført, at De har søgt kurserne for at dygtiggøre Dem med heraf følgende større mulighed for at kunne få et godt arbejde, og De har i denne forbindelse henvist til samt dokumenteret, at De har søgt mange forskellige stillinger, foreløbig dog uden resultat.
AF-kontoret har i en over sagen indhentet udtalelse fastholdt afslaget og har henvist til, at De efter at have deltaget i de omhandlede 9 kurser har et rimeligt grundlag at søge arbejde på.
I denne anledning skal man meddele, at sagen har været behandlet på kursusnævnets møde den 6.2.1987, og at nævnet under hensyn til, at De med deltagelsen i de omhandlede kurser i 1986 må anses for at have et rimeligt grundlag at søge arbejde på, har fundet, at AF-kontorets afslag bør opretholdes, jvf. herved § 7 i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 455 af 8.7.1986 om godtgørelse , støtte og tilskud m.m. til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser.
Nævnet har endvidere fundet, at Deres videre deltagelse i kurser med godtgørelse er betinget af, at De dokumenterer en tilknytning til arbejdsmarkedet igennem arbejde af passende varighed indenfor kursusemnernes område.
P.K.V.
E.B.
Ingen
Afslag på ansøgning om godtgørelse for tab af indtægt til en deltager i 3 efteruddannelseskurser i nov. 86, idet pgl. siden febr. 86 havde fået bevilget godtgørelse til deltagelse i 9 kurser inden for kontorfaget, uden at dette havde ført til beskæftigelse.