Hjælpeforanstaltninger - henstilling - pålæg - udgifter til hestehold (* 1) (* 3)

Hjælpeforanstaltninger - henstilling - pålæg - udgifter til hestehold (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger med et barn, født i 1972, søgte det sociale udvalg om hjælp til betaling af udgifter vedrørende barnets hest. Barnet havde fået hesten af sin afdøde far. I efteråret 1983 besluttede ansøgeren sammen med barnet at sælge hesten på grund af økonomiske problemer. Efter afhændelsen af hesten fik barnet psykiske problemer. I begyndelsen af 1984 blev hesten atter sat til salg, og ansøgeren valgte at købe hesten igen.

Det sociale udvalg gav afslag på den ansøgte hjælp. Udvalget henviste til, at udgifter til en hest ikke kunne anses for omfattet af pkt. 47 i Socialministeriets cirkulære af 20. december 1982 om kontanthjælp efter bistandsloven.

Efter ansøgerens klage til Amtsankenævnet har sagen været genoptaget i socialudvalget. I denne forbindelse er der indhentet en lægeudtalelse samt skoleudtalelser vedrørende barnet. Socialudvalget har herefter fastholdt sin afgørelse med den tidligere givne begrundelse.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet pålagde det sociale udvalg at yde hjælp til halvdelen af udgifterne i forbindelse med barnets hest i henhold til bistandslovens § 46, stk. 2, jfr. § 33, stk. 1, nr. 1. På baggrund af lægens og skolens oplysninger havde nævnet fundet, at barnets tarv og udvikling var truet, såfremt hesten påny måtte afhændes, idet hesten udgjorde et væsentligt støttepunkt for barnet. Nævnet havde endvidere under henvisning til moderens økonomiske forhold fundet, at der var risiko for, at hesten måtte afhændes af økonomiske årsager.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Det sociale udvalg anførte, at udvalget var pålagt at yde hjælp til udgifter til en foranstaltning, som skønnedes at kunne have været klaret inden for de fritidstilbud, som kommunen i øvrigt gav til børn og unge. Der tænktes her specielt på benyttelse af kommunens rideskole, der var etableret som en socialpædagogisk fritidsforanstaltning i medfør af bestemmelserne i kap. 16 i lov om social bistand.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Amtsankenævnet udtalte, at nævnet havde fundet, at barnets behov for ridning ikke kunne dækkes ved benyttelse af en rideskole, idet det netop var barnets tilknytning til dets egen hest, sammenholdt med omstændighederne i øvrigt, der havde medført, at nævnet havde fundet, at barnets tarv ville være truet, såfremt netop denne hest måtte afhændes.

LOVGRUNDLAG

Lov om social bistand, § 33, stk. 1, nr. 1, og § 46, stk. 2.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt, at Amtsankenævnet ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at pålægge socialudvalget at yde hjælp til halvdelen af udgifterne ved hestehold. Efter omstændighederne fandt Ankestyrelsen dog ikke, at hjælpen skulle inddrages nu, men at socialudvalget skulle tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse om 2 år.

Et amtsankenævn fandtes ikke at have haft tilstrækkelig grundlag for at pålægge det sociale udvalg at yde hjælp i henhold til bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 1, jfr. § 46, stk. 2, til halvdelen af udgifterne ved et barns hestehold.