Børnebidrag - underholdsbidrag - restance Inddrivelse - modregning i overskydende skat - ankestyrelsens kompetence. (* 2) (* 5)

Børnebidrag - underholdsbidrag - restance Inddrivelse - modregning i overskydende skat - ankestyrelsens kompetence. (* 2) (* 5)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Et rodekontor havde fra marts 1982 haft en bidragsrestance til opkrævning hos en bidragsskyldig. Den bidragsskyldige havde den 30. marts og 29. september 1982 indgået aftaler om betaling. Aftalen om betaling af 400 kr. ugentlig havde været overholdt. Den 14. november 1983 foretog rodekontoret modregning med 2.059 kr. i den bidragsskyldiges overskydende skat for 1982.

Den 21. november 1983 anmodede den bidragsskyldige rodekontoret om udbetaling af den overskydende skat.

Rodekontoret gav afslag herpå med henvisning til, at der ved aftalens indgåelse var forbehold om modregning af bidragsgælden i overskydende skat.

Rodekontorets afgørelse blev indbragt for statsskattedirektoratet, der indhentede en udtalelse fra skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen udtalte, at forvaltningen ved indrømmelse af afdragsordninger altid tog et forbehold om modregning i eventuel overskydende skat, og da der ikke i dansk rets almindelige regler om modregning stilles særlige formkrav til modregningserklæringen, var det forvaltningens opfattelse, at modregningen var sket med rette. Statsskattedirektoratet tiltrådte herefter skatteforvaltningens afgørelse.

Efter klage til skattedepartementet har statsskattedirektorateet i en udtalelse af 30. oktober 1984 bl.a. anført, at da der ikke i dansk rets almindelige regler om modregning stilles særlige formkrav til modregningserklæringen, forstår direktoratet socialministeriets cirkulære af 10. april 1979, pkt. 5, således, at det positivt skal tilkendegives over for den pågældende, at der uanset en indgået afdragsordning kan foretages modregning i overskydende skat. Modregningserklæringen kan således godt være mundtlig, idet pkt. 5 ifølge det ovenfor nævnte ikke kan antages at stille krav til formen på erklæringen.

Sikringsstyrelsen har i en udtalelse til socialministeriet anført, at det i almindelighed ikke er en betingelse for at anvende modregning, at der foreligger aftale herom mellem parterne.

Det er imidlertid en af de almindelige betingelser for at foretage modregning, at modfordringen er forfalden. Denne betingelse kan ikke anses for opfyldt i de tilfælde, hvor der er givet henstand med betalingen i form af en afdragsaftale, og denne aftale er overholdt af den bidragsskyldige

En videregående modregningsret måtte forudsætte, at der var taget forbehold om modregning ved indgåelse af afdragsaftalen. Det er baggrunden for bemærkningen i pkt. 5, stk. 2, i socialministeriets cirkulære af 10. april 1979 om inddrivelse af bidrag. Det fastslås der, at når der foreligger en aftale om afdrag på bidragsrestance, som overholdes af skyldneren, kan der ikke foretages modregning i overskydende skat, medmindre det sociale udvalg har taget udtrykkeligt forbehold herom i aftalen med den bidragsskyldige.

Efter sikringsstyrelsens opfattelse må bevisbyrden for, at der er taget forbehold om at der kan foretages modregning trods afdragsaftalen, påhvile kommunen.

Sikringsstyrelsen har endelig gjort opmærksom på pkt. 3 i familieretsdirektoratets vejledning af 30 oktober 1984 om amtsankenævnenes kompetence efter § 23 a i lov om inddrivelse af underholdsbidrag. Efter denne indgives klage over, at det sociale udvalg modregner bidragskravet i et krav, som skyldneren har mod det offentlige, til amtsankenævnet. For Københavns kommune er ankeinstansen den sociale ankestyrelse.

Socialministeriet har den 10. januar 1985 henholdt sig til sikringsstyrelsens udtalelse.

Skattedepartementet har den 4. februar 1985 anmodet ankestyrelsen om at oplyse, om bevisbyrden for, at der er taget forbehold om modregning trods afdragsaftalen, er løftet i denne sag.

Ankestyrelsen, der tidligere havde afvist den bidragsskyldiges klage over rodekontorets afgørelse med henvisning til, at afgørelsen ville kunne indbringes for statsskattedirektoratet, bestuttede den 17. maj 1985 at optage sagen til behandling, herunder til afgørelse af ankestyrelsens kompetence.

Social- og sundhedsforvaltningen har over for ankestyrelsen anført, at spørgsmålet om rette klagevej vedrørende afgørelser om modregning i overskydende skat til dækning af bidragsrestancer har voldt nogen tvivl. Usikkerheden har netop som i den foreliggende sag gået på, om de overordnede skattemyndigheder er klageinstans, eller om ankestyrelsen er den kompetente klagemyndighed. Socialforvaltningen havde taget socialministerietets udtalelse af 10. januar 1985 til efterretning og havde herefter ikke yderligere bemærkninger vedrørende klagevejen.

I konsekvens af foranstående måtte socialforvaltningen anse sig for kompetent med hensyn til at behandle klager over rodekontorernes afgørelser om modregning for bidragsgæld. I det foreliggende tilfælde, hvor klagen allerede havde været behandlet gennem flere overordnede instanser på skatteområdet, tillod forvaltningen sig dog at nøjes med at henvise til den første korrespondance, idet de foreliggende akter ikke gav forvaltningen anledning til at kritisere rodekontorets afgørelse.

LOVGRUNDLAG

Lov om børnetilskud og andre familieydelser, § 28. Lov om inddrivelse af underholdsbidrag, § 2, stk. 1 og § 23 a, stk. 1 og 2. Socialministeriets cirkulære af 10. april 1979 om inddrivelse af bidrag, pkt. 5. Familieretsdirektoratets vejledning af 30. oktober 1984 om amtsankenævnenes kompetence efter § 23 a i lov om inddrivelse af underholdsbidrag, pkt. 3.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen er med sikringsstyrelsen enig i, at den rejste klage om, at der er sket modregning i overskydende skat for den påhvilende bidragsgæld, kan behandles af ankestyrelsen.

Ankestyrelsen er endvidere med sikringsstyrelsen enig i, at bevisbyrden for, at der er taget forbehold om, at der kan foretages modregning for en bidragsgæld i overskydende skat, må påhvile det sociale udvalg (magistraten)

Efter de foreliggende oplysninger finder ankestyrelsen det ikke godtgjort, at et sådant forbehold er taget over for den bidragsskyldige.

Det modregnede beløb skal derfor udbetales til denne

(* 1) Ved lov nr. 250 af 22. maj 1986 er der fra den 28. maj 1986 indført hjemmel for det sociale udvalg til at indtræde i retten til udbetaling af overskydende skat selv om en betalingsaftale er overholdt. Ny § 28, stk. 3.

Denne meddelelse er bortset fra noten ligelydende med SM B-007-86, der samtidig annuleres.

Det fandtes at ligge inden for ankestyrelsens kompetence at tage stilling til en klage over modregning for bidragsgæld i overskydende skat.

I den foreliggende sag var en aftale om afdrag på en bidragsrestance overholdt af den bidragsskyldige. Da modfordringen herefter ikke kunne anses som forfalden, måtte en modregningsadgang forudsætte, at der var taget forbehold herom ved indgåelsen af afdragsaftalen.

Bevisbyrden for, at der var taget forbehold om modregning, fandtes at påhvile det sociale udvalg (magistraten). I den foreliggende sag fandtes det ikke godtgjort, at der var taget et sådant forbehold over for den bidragsskyldige. Det modregnede beløb skulle derfor udbetales til denne. (* 1)