Dispensation fra adgangsbestemmelse-zonetilladelse

Dispensation fra adgangsbestemmelse-zonetilladelse

I brev af 24. februar 1986 med bilag har amtsrådet redegjort for sit afslag på N.N.'s ansøgning om dispensation fra adgangsbestemmelserne for landevejen T-G til etablering af kaninfarm og opførelse af en 190 m2 stor kaninhal på ejendommen matr.nr. i.

Ejendommen ligger efter det oplyste i landzone. Den er i adgangsfortegnelsen registreret med 2 overkørsler, der begge gælder som adgang til enfamilieshus. Foruden despensation fra adgangsbestemmelserne kræver det ansøgte tilladelse i henhold til zoneloven. Kommunalbestyrelsen har anbefalet det ansøgte bl.a. på betingelse af, at hallen fjernes, når den ikke længere anvendes til kaninavl. Amtskommunen har oplyst, at der ikke er noget til hinder for tilladelse efter zoneloven på de betingelser, kommunen har foreslået.

Ministeriet vil anse det for rigtigt, at der ved afgørelsen efter lov om offentlige veje, § 80, af, om der i landzone bør dispenseres fra adgangsbestemmelserne til etablering af en virksomhed, der medfører udvidet benyttelse af en ejendoms overkørsler, lægges betydelig vægt på, om zoneloven vil være til hinder for det ansøgte. Såfremt dette ikke er tilfældet, eller en nødvendig zonelovstilladelse ud fra samlede planlægningsmæssige overvejelser - herunder færdselsmæssige - kan gives, finder ministeriet, at dispensation fra vejlovens adgangsbestemmelser kun bør afslås, hvis der er en konkret færdselsmæssig grund til det.

Såfremt amtsrådet ud fra de hensyn, der ligger bag ved zonelovens administration, kan acceptere, at en kaninfarm indrettes, og den påtænkte kaninhal opføres på den pågældende ejendom, skal ministeriet derfor anmode amtsrådet om at overveje, om konkrete færdselsmæssige omstændigheder gør det betænkeligt at imødekomme det ansøgte.

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

Ministeriet finder, at der ved vurderingen af om der kan gives dispensation fra adgangsbestemmelser til udvidet brug af overkørsel, må lægges betydelig vægt på, om zoneloven er til hinder for det ansøgte, og dispensation kun nægtes, hvis der er konkret færdselsmæssig begrundelse.