Kravet om opfindelseshøjde opfyldt i patentansøgning vedrørende emballage.

Kravet om opfindelseshøjde opfyldt i patentansøgning vedrørende emballage.

År 1986, den 30. december afsagde patentankenævnet (Beyer, Grønning-Nielsen, Asger Nielsen, Terndrup Pedersen, Vørts)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 8/86: Klage fra

Norsk Hydro A.S.,

Norge,

v/Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S

over

patentdirektoratets afgørelse af 17. december 1985 af patentansøgning nr. 2845/77.

Den 27. juni 1977 indleverede klageren en ansøgning om patent på en »fleksibel beholder til transport og oplagring af massegods, samt fremgangsmåde til dens fremstilling«.

Ansøgningens krav af 30. maj 1985 lød således

»1. Fleksibel beholder (1) til transport og lagring af massegods og som fortrinsvis er udstyret med en indvendig sæk af et tæt materiale, samt hvis øvre del har løftestropper og en påfyldningsåbning (3), og hvis bund består af et antal bunddele (4), der er direkte forlængelser af beholderens sidevægge, k e n d e t e g n e t ved, at den som i og for sig kendt har tilnærmelsesvis kvadratisk bund, at hver bunddel (4) i hele sin længde har en bredde tilnærmelsesvis svarende til sidevæggens bredde, at to og to bunddele parvis er sammenføjet, og at de sammenføjede bunddele krydser hinanden til dannelse af en bund med to, hele bundarealet dækkende bundlag.

2. Beholder ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at der fra hver sidevæg udgår en bunddel (4), som er sammenføjet med den fra den modstående sidevæg udgående bunddel.

3. Beholder ifølge krav 1 eller 2, og som er dannet af to materialestrimler, der er syet sammen langs kanterne (f, g og e, d) og vinkelret på foldekanten (2), k e n d e t e g n e t ved, at sømmene ender i en afstand fra bundkanten svarende til bunddelenes (4) længde, og at materialestrimlernes uforbundne ender danner bunddelene.

4. Beholder ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den er dannet af en enkelt lang materialestrimmel, hvis bredde svarer til bunddelenes (4) bredde (fig. 6 eller 7).

5. Beholder ifølge krav 1, og som er fremstillet af et rørformet materiale, k e n d e t e g n e t ved, at bunddelene (4) er dannet ved hjælp af indsnit, der strækker sig tilnærmelsesvis parallelt med rørets akse og ligger ensartet fordelt på rørets omkreds (fig. 4).

6. Beholder ifølge ethvert af de foranstående krav, k e n d e t e g n e t ved, at de to bundlag er fastgjort til hinanden ved hjælp af fleksible eller svage tråde.«

Patentdirektoratet afslog ved skrivelse af 17. december 1985 ansøgningen med følgende begrundelse

»I den publikation, dateret 1972, fra finsk Wellpapsforing, benævnt »International fibreboard Case Code« som blev fremsendt hertil den 29. januar 1979 af Patentbureauet Plougmann & Vingtoft og som De blev gjort bekendt med i skrivelse af 19. marts 1979 herfra, er der under nr. 0204 vist en emballage, der er udformet i alt væsentligt som angivet i krav af 30. maj 1985 i ansøgningen, idet bunddelen af emballagen er udformet som anført i de fem sidste linier af krav 1's kendetegnende del. Det synes således i denne forbindelse at være uden betydning for spørgsmålet om patenterbarheden af det omhandlede, om bunden af beholderen er kvadratisk som angivet i den øvrige del af kravets kendetegnende del eller rektangulær. Ganske vist er der som materiale til den kendte emballage tale om bølgepap, men det kan kun betegnes som nærliggende for en fagmand at overføre den kendte bundkonstruktion til beholdere af den art, der er angivet i krav 1's første linie. At benytte syning til samling af bundens dele i stedet for limning eller tape, som normalt benyttes ved samling af bølgepapkartoner, må ligeledes anses for nærliggende for en fagmand, idet det er almindelig kendt at samle sække ved hjælp af syning.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 17. februar 1986 indbragt for Patentankenævnet.

Klageren har i skrivelse af 3. juni 1986 nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse omstødes, således at ansøgningen af direktoratet optages til fortsat behandling på grundlag af følgende nye krav, der svarer til de i Sverige godkendte krav

»1. Fleksibel beholder til transport og lagring af massegods og som fortrinsvis er udstyret med en indvendig sæk af et tæt materiale, samt hvis øvre del har løftestropper og en central påfyldningsåbning, k e n d e t e g n e t ved, at beholderens bund består af fire parvis diametralt over for hinanden beliggende flige (4), der er direkte forlængelser af beholderens sidevægge, at hvert fligpar i form af eet stykke eller som er forbundet med hinanden, danner en bunddel (a, a«: b, b'), og at disse bunddele krydser hinanden og er trækbelastelige uafhængigt af hinanden og begrænset bevægelige i forhold til hinanden.

2. Beholder ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den er fremstillet af et enkelt materialestykke, der er foldet dobbelt, at fligene (4) er dannet af tilnærmelsesvis lodrette snit fra begyndelsespunktet (d-g) til materialkanten længst borte fra foldekanten, og at modsatte flige (a, a': b, b') (fig. 1) er formede parvis til dannelse af overlappende bunddele.

3. Beholder ifølge krav 1 eller 2, k e n d e t e g n e t ved, at den er dannet af to materialestrimler, der er syet sammen langs kanterne (f-g og e-d) og vinkelret på foldekanten (2), at sømmene ender i en afstand fra bundkanterne svarende til fligenes (4) længde, og at materialestrimlernes uforbundne ender danner fligene.

4. Beholder ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at den er dannet af en lang materialestrimmel, hvis bredde svarer til fligenes (4) bredde.

5. Beholder ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den er fremstillet af et rørformet materiale, og at fligene (4) er dannet af snit, der strækker sig tilnærmelsesvis parallelt med rørets lodrette sidelinier og er fordelt langs rørets omkreds ved dets nedre ende.

6. Beholder ifølge krav 2 - 4, k e n d e t e g n e t ved, at påfyldningsåbningen er dannet af en slids (3), der strækker sig tilnærmelsesvis vinkelret på foldekanten.

7. Beholder ifølge krav 1 - 6, k e n d e t e g n e t ved, at bunddelene er indbyrdes bevægelige.

8. Beholder ifølge krav 1-7, k e n d e t e g n e t ved, at bunddelene er forbundet med hinanden ved hjælp af fleksible eller svage tråde.'

Med den svenske patentansøgning fulgte bl.a. følgende tegninger

Nævnet har behandlet sagen i sit møde den 24. november 1986.

For klageren mødte ingeniør Gulmann.

Klageren har navnlig anført, at det er urimeligt at antage, at en fagmand, der var stillet overfor den opgave at skulle forberede bundkonstruktioner af en såkaldt »storsæk« af den art, der omhandles i ansøgningen, og som skal kunne bære op til flere ton, skulle søge hjælp til løsning af denne opgave indenfor papæskebranchen. I øvrigt er forholdet det, at de belastningsfordelingsproblemer opfindelsen løser, slet ikke foreligger ved denne papæske, der, når den løftes, - hvad enten dette sker manuelt eller f.eks. med en kran, - altid vil blive understøttet under bunden. I modsætning hertil løftes storsækken ifølge ansøgningen i stropper, der udgør direkte forlængelser af sækkens vægge, der igen er udstyrede med direkte forlængelser til dannelse af sækkens bund. Ved løftning af sækken vil trækkræfterne følgelig forplante sig via de langsgående fibre i det vævede bånd, sådan forplantning og jævn fordeling af trækkræfterne under løftningen kan ikke forekomme ved løftning af papæsken ifølge det finske skrift, og det er følgelig irrelevant at sammenligne en sådan æske med storsækken ifølge ansøgningn.

Nævnet udtaler

Den i den foreliggende ansøgning omhandlede beholder findes ikke foregrebet ved den modholdte finske publikation, idet den tekniske opgave at udforme en stor fleksibel beholder (en sæk) af bøjeligt materiale så den får en sådan mekanisk styrke, at den tåler at blive løftet i fyldt tilstand i stropper i sækkens top, afviger væsentligt fra opgaven at udforme en beholder af stift materiale, og som ved løftning understøttes i bunden.

Selv om det er kendt at foretage sammensyning af sække i bunden, finder nævnet det sandsynliggjort, at der med den i ansøgningen beskrevne udformning af bunden - specielt i forbindelse med nye særligt stærke materialer - opnås væsentlige tekniske fordele. Det af patentdirektoratet anførte findes derfor ikke til hinder for, at sagen optages til fortsat behandling,

hvorfor

bestemmes

Ans. nr. 2845/77 bør af patentdirektoratet optages til fortsat behandling.

J. Beyer. Grønning-Nielsen. Asger Nielsen. P. Terndrup Pedersen. S.A. Vørts.

Ingen

Ansøgning om patent på en »fleksibel beholder til transport og oplagring af massegods, samt fremgangsmåde til dens fremstilling« blev afslået af Patentdirektoratet, idet udformningen af emballagens bunddel måtte anses for nærliggende for en fagmand, idet samlingsmetoden for bølgepapkartoner kunne overføres på den ansøgte emballage, der var af sækkelærred. Afgørelsen blev indbragt for Patentankenævnet med påstand om optagelse til fortsat behandling i direktoratet på grundlag af ændrede krav. Udtalt, at selv om det var kendt af foretage sammensyning af sække i bunden, fandt nævnet det sandsynliggjort, at der med den i ansøgningen beskrevne udformning af bunden - specielt i forbindelse med nye særligt stærke materialer - opnåedes væsentlige tekniske fordele, hvorfor ansøgningen kunne optages til fortsat behandling i Patentdirektoratet.