Patentansøgning vedrørende foder og fodertilsætningsmiddel afslået p.g.a. manglende patenterbarhed.

Patentansøgning vedrørende foder og fodertilsætningsmiddel afslået p.g.a. manglende patenterbarhed.

År 1986, den 13. maj afsagde patentankenævnet (Beyer, Grønning-Nielsen, P.F. Jensen, Asger Nielsen, Ansgar Sørensen)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 25/84: Klage fra

Ciba-Geigy A/S,

Schweiz,

v/Dansk Patent Kontor ApS.

over

patentdirektoratets afgørelse af 16. august 1984 af patentansøgning nr. 2317/78.

Den 25. maj 1978 indleverede klageren en ansøgning om patent på et »foder- og fodertilsætningsmiddel«.

Ansøgningens krav af 27. september 1978 lød således

»1. Foder- og fodertilsætningsmidler til hus- og nyttedyr, k e n d e t e g n e t ved, at de indeholder avilamycin.

2. Fodermidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de indeholder fra 1 til 500 ppm avilamycin.

3. Fodermidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de indeholder fra 1 til 200 ppm avilamycin.

4. Fodermidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de indeholder fra 5 til 50 ppm avilamycin.

5. Fodertilsætningsmidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de ved siden af sædvanlige bære- og tilsætningsstoffer indeholder 0,1 til 25 vægtprocent avilamycin.

6. Fodertilsætningsmidler ifølge krav 1 og 5, k e n d e t e g n e t ved, at de ved siden af sædvanlige bære- og tilsætningsstoffer indeholder 1 til 5 vægtprocent avilamycin.

7. Anvendelse af avilamycin som vækstfremmende midel til hus- og nyttedyr.

8. Anvendelse af avilamycin som vækstfremmende middel til svin, fjerkræ, kalve og drøvtyggere.«

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 24. september 1981

»Som det også anføres i ansøgningens beskrivelse, er det kendt at sætte virksomme stoffer, såsom antibiotika, til et foder, hvorved opnås at dyrenes foderudnyttelse forbedres med den størst mulige vægtforøgelse til følge.

Det er endvidere kendt, at udvælgelsen af antibiotika bør ske blandt sådanne antibiotika, som ikke benyttes i humanmedicinen, ligesom de pågældende antibiotika ikke må have tendens til at frembringe resistente bakterier, jfr. f.eks. tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.041.782, se især spalte 1, 1. afsnit.

Det må derfor anses for en selvfølge, at de i beskrivelsen side 2, 2. afsnit opstillede kriterier skal være opfyldt.

Det må derfor anses for nærliggende for en fagmand at undersøge om avilamycin, der opfylder de selvfølgelige kriterier for anvendeligheden, har den forventede vækstfremmende og bedre foderudnyttende virkning.

Ansøgningsn skønnes derfor ikke at omhandle en patenterbar opfindelse.«

Klageren udtalte hertil i skrivelse af 24. marts 1982: ....

»I det modholdte tyske patentskrift mangler der ved beskrivelsen af det deri omhandlede antibiotikum xanthocillins egenskaber og karakteristika konkrete oplysninger om, hvilke sygdomsfremkaldende bakterier dette antibiotikum er virksomt mod. Kendskab til et antibiotikums antibakterielle virkningsspektrum er imidlertid nødvendigt, for at man kan vurdere dets anvendelighed som fodertilsætningsmiddel under hensyntagen til en mulig resistensdannelse hos sygdomsfremkaldere, som er farlige for mennesker.

Til bedømmelse af dette forhold og til en til bunds gående bedømmelse af den kendte teknik i forhold til den foreliggende opfindelse er det nødvendigt at søge yderligere oplysninger. Disse oplysninger kan fås fra tyske patentskrift nr. 882.139, som er anført i det modholdte tysk fremlæggelsesskrift, jfr, spalte 1, 2. afsnit. Det fremgår entydigt af tysk patentskrift nr. 882.139, at xanthocillin har et bredt virkningsspektrum mod human-patogene sygdomsfremkaldere, og især er dets virkning mod gramnegative bakterier udtrykkeligt fremhævet, jfr. side 2, linie 59-60. Som eksempler på sådanne anføres bakterier, som fremkalder tyfus, paratyfus, enteritis og dysenteri, samt Bacterium coli. Disse bakterier fremkalder yderst farlige sygdomme hos mennesker, og de hører til gruppen enterobateriaceae. Indgivelse af xanthocillin til nyttedyr over længere tidsrum, som det er almindeligt med henblik på opnåelse af vægtforøgelse, fører til en forøget risiko for resistensdannelse hos de enterobacteriaceae, som findes i dyrenes fordøjelsessystem. Denne risiko er så meget større som der hos den nævnte gruppe enterobacteriaceae let opstår en multipel-resistens som følge af R-faktorer (ensartede genetiske underenheder). Dette betyder, at der ved indgift af det fra Penicillium notatum (jfr. tysk patentskrift nr. 882.139) udvundne xanthocillin sker en farlig understøtning af penicillinderivaters manglende virkning mod de nævnte sygdomsfremkaldere hos mennesker.

På den anden side anvendes xanthocillin som følge af det i tysk patentskrift nr. 882.139 anførte virkningsspektrum indvortes mod infektionssygdomme, og dets anvendelse som fodermiddeltilsætning i et længere tidsrum til opnåelse af vægtforøgelse af nyttedyr er derfor ganske uacceptabelt på baggrund af den nuværende viden (fare for kontaminering af animalske produkter bestemt til menneskeføde).

Af de ovenfor anførte årsager bør der ikke anvendes antibiotika, som f.eks. xanthocillin, som fodertilsætninger til opnåelse af vægtforøgelse hos sunde nyttedyr.

Ud fra en totalbetragtning støttet på den samlede viden fra det modholdte tyske fremlæggelsesskrift og det i sammenhæng dermed anførte tyske patentskrift kan der på ingen måde drages slutninger med hensyn til anvendeligheden af avilamycin som fodertilskud til opnåelse af vægtforøgelse hos dyr, da avilamycin har helt andre egenskaber. I modsætning til santhocillin har det ved den foreliggende opfindelse anvendte avilamycin derimod ingen eller næsten ingen virkning mod gram-negative bakterier, hvilket fremgår af den fremhævede virkning mod gram-positive bakterier, jfr. beskrivelsen til nærværende ansøgning, side 2, linie 11. En resistensdannelse hos de gram-negative, human-patogene enterobacteriaceae er derfor udelukket ved anvendelse af avilamycin, hvilket derimod ikke er tilfældet ved anvendelse af xanthocillin.

De i nærværende ansøgning anvendte foder- og fodertilsætningsmidler indeholdende avilamycin som aktiv bestanddel adskiller sig således væsentligt fra det fra tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.041.782 kendte fodermiddel indeholdende xanthocillin.«

Ved skrivelse af 16. august 1984 afslog direktoratet ansøgningen med følgende begrundelse

»1. Deres ovennævnte skrivelse (24. marts 1982) ses kun at indeholde en redegørelse for, hvorfor den i nærværende ansøgning omhandlede opfindelse må anses for patenterbar i forhold til den opfindelse, der er beskrevet i det herfra fremdragne tyske fremlæggelsesskrift nr. 1.041.782.

2. Imidlertid blev nævnte fremlæggelsesskrift alene fremdraget med den hensigt at underbygge påstanden om, at det er almindelig kendt, at udvælgelsen af antibiotika til anvendelse som vækstfremmende foderstofadditiver bør foretages blandt antibiotika med nogle nærmere angivne egenskaber, jfr. 2. afsnit i skrivelsen herfra af 24. september 1981, og denne påstands rigtighed er da heller ikke bestridt af Dem.

3. Deres ovennævnte skrivelse indeholder således ingen imødegåelse af det i nævnte skrivelse herfra fremførte.

4. Af de grunde,der er anført i skrivelsen herfra af 24. september 1981 skønnes herefter vedblivende, at den i ansøgningen omhandlede opfindelse ikke er patenterbar.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 16. oktober 1984 indbragt for patentankenævnet.

I skrivelse af 2. april 1985 har klageren nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse omstødes, således at ansøgningen af direktoratet optages til fortsat behandling principalt på grundlag af kravene af 27. september 1978, subsidiært på grundlag af følgende krav

»1. Foder- og fodertilsætningsmidler til hus- og nyttedyr, k e n d e t e g n e t ved, at de indeholder fra 1-500 ppm avilamycin.

2. Fodermidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de indeholder fra 1-200 ppm avilamycin.

3. Fodermidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de indeholder fra 5-50 ppm avilamycin.

4. Fodertilsætningsmidler ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at de ved siden af sædvanlige bære- og tilsætningsstoffer indeholder 0,1 til 25 vægtprocent avilamycin.

5. Fodertilsætningsmidler ifølge krav 1 og 4, k e n d e t e g n e t ved, at de ved siden af sædvanlige bære- og tilsætningsstoffer indeholder 1-5 vægtprocent avilamycin.

6. Anvendelse af avilamycin som vækstfremmende middel til hus- og nyttedyr.

7. Anvendelse af avilamycin som vækstfremmende middel til svin, fjerkræ, kalve og drøvtyggere.«

Klageren har i ankebegrundelsen i hovedsagen gentaget sin procedure for patentdirektoratet.

Sagen har været behandlet i nævnets møde den 28. april 1986.

Klageren havde ikke ønsket at give møde.

Under nævnets behandling af sagen er fremdraget kendelse af 17. januar 1984 i sagen P. 25/79 (ans.nr. 4772/68).

Nævnet udtaler

Idet de for nævnet forelagte subsidiære krav ikke kan føre til andet resultat tiltrædes det, at ansøgningen af de af patentdirektoratet anførte grunde er afslået.

Herefter

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

J. Beyer. Grønning-Nielsen. P.F. Jensen. Asger Nielsen. Ansgar Sørensen.

Ingen

Ansøgning om patent på »foder- og fodertilsætningsmiddel« blev afslået af Patentdirektoratet p.g.a. manglende opfindelseshøjde.

Afgørelsen stadfæstet af Patentankenævnet skønt ændring af patentkravene.