Ikke væsentlig adskillelse mellem ansøgte mønstre for stole og hvad der kunne anses for kendt på tidspunktet for ansøgningernes indlevering.

Ikke væsentlig adskillelse mellem ansøgte mønstre for stole og hvad der kunne anses for kendt på tidspunktet for ansøgningernes indlevering.

År 1986, den 12. maj afsagde mønsterankenævnet (Beyer, Grønning-Nielsen, Vedel-Rieper)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. M 5/83

Klage fra

Mercado Rehabilitering AB,

Sverige,

v/Patentbureau Plougmann & Vingtoft

over

den af direktoratet for patent- og varemærkevæsenet trufne afgørelse af 21. juli 1983 af mønsteransøgning nr. MA 849/79 fra

Vermund Larsen A/S,

Aalborg,

v/Nørrejysk Patentbureau ApS.

Den 2. juni 1980 bekendtgjordes en af Vermund Larsen A/S den 9. oktober 1979 indleveret ansøgning om registrering af 1) stol til invalide 2) understel dertil.

I skrivelse af 11. juli 1980 nedlagde klageren i denne sag indsigelse mod registrering af mønstrene.

I skrivelse af 21. juli 1983 til klageren udtalte direktoratet for patent- og varemærkevæsenet

»Direktoratet har idag skrevet således til Vermund Larsen A/S, Aalborg, ved Nørrejysk Patentbureau ApS, Aalborg

»I medfør af bestemmelsen i mønsterlovens § 18, stk. 2, har firmaet Plougmann & Vingtoft, København, som fuldmægtig for Mercado Rehabilitering AB, Stockholm, Sverige, med skrivelse af 11. juli 1980 nedlagt indsigelse mod registreringen af de af Dem under M.A. 1979 nr. 849 ansøgte mønstre for 1) en stol til invalide og 2) understel dertil. Indsigelsen begrundes med, at de ansøgte mønstre ikke væsentligt adskiller sig fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag, jfr. mønsterlovens § 2, stk. 1.

Indsigerne henviser til en af Deres selskab fremstillet arbejdsstol, betegnet »arbejdsstol f 90 m/centralbremse«, af hvilken et fotografi blev indsendt til direktoratet med Deres skrivelse af 8. februar 1977 i ansøgning M.A. 1976 nr. 843, imod hvilken der var nedlagt indsigelse af Deres selskab. Indsigerne finder de ansøgte mønstre identiske med den nævnte markedsførte arbejdsstol, bortset fra at den opadrettede betjeningsstang ved nævnte arbejdsstol har form af en cirkelsektor, medens den ved det ansøgte mønster har form af en stang, der foroven er forsynet med en knop. Det er indsigernes konklusion, at de ansøgte mønstres helhedsudseende ikke kan siges at adskille sig væsentligt fra den fremdragne arbejdsstol.

I Deres skrivelse af 21. juli 1980, modtaget i direktoratet den 4. september 1980, anføres, at det af indsigerne påberåbte materiale synes udokumenteret med hensyn til offentliggørelse og det anføres tillige, at det drejer sig om to forskellige stole.

I skrivelse af 30. september 1980 gør indsigerne opmærksom på, at det påberåbte materiale blev fremsendt til direktoratet med en skrivelse dateret 8. februar 1977 fra Deres selskab i forbindelse med ansøgning M.A. 1976 nr. 843. Denne ansøgnings akter var på daværende tidspunkt offentligt tilgængelige, således at også det nævnte materiale straks blev offentligt tilgængeligt ved indsendelsen til direktoratet. Indsigerne fastholder derfor, at det ansøgte mønster ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad der var kendt på ansøgningens indleveringsdag.

Indsigernes skrivelse er ved skrivelse herfra 6. oktober 1980 forelagt Dem til udtalelse. Der fremkom ikke nogen yderligere udtalelse fra Dem, men direktoratet måtte stille sagen i bero, da akter i den under M.A. 1976 nr. 843 indgivne ansøgning var udlånt til Østre Landsret.

Med skrivelse af 22. december 1981 indsendte indsigerne kopi af en afgørelse truffet af det svenske patent- og registreringsverk i forbindelse med en tilsvarende svensk mønsteransøgning. Kopi af denne skrivelse med bilag blev fremsendt til Dem med skrivelse herfra af 27. januar 1982.

Efter at akterne i den under M.A. 1976 nr. 843 indgivne ansøgning nu er sendt tilbage til direktoratet, er sagen taget op til afgørelse.

Det er rigtigt som anført i indsigernes skrivelse af 30. september 1980, at det i ansøgning M.A. 1976 nr. 843 med Deres skrivelse af 8. februar 1977 indsendte materiale blev offentligt tilgængeligt ved modtagelsen i direktoratet den 14. februar 1977. Ved direktoratets afgørelse af sagen kan derfor den af Dem som indsiger i nævnte sag indsendte kopi af et fotografi af stolen »arbejdsstol f 90 m/centralbremse« lægges til grund.

Overdelen af det med løbenr. 1 betegnede mønster er identisk med eller næsten identisk med overdelen til »arbejdsstol f 90«, medens der er nogle forskelle på understellene. Det med løbenr. 1 betegnede mønster kan som helhed ikke anses for at adskille sig væsentligt fra den nævnte stol, som i hvert fald må anses som kendt fra den 14. februar 1977, på hvilken dag en kopi af et fotografi af stolen er indsendt i ansøgning M.A. 1976 nr. 843.

Indsigelsen må derfor tages tilfølge for så vidt angår det under løbenr. 1 ansøgte mønster, da dette ikke anses for at adskille sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag, og ansøgningen afslås derfor i medfør af bestemmelsen i mønsterlovens § 15, jfr. § 2 for dette mønsters vedkommende.

Der er en vis lighed mellem det med løbenr. 2 betegnede mønster og stellet på »arbejdsstol f 90«, men også nogle iøjnefaldende forskelle, nemlig mellem bremseindretningerne og de to bagerste hjul samt stængerne til disse. På det foreliggende grundlag, hvor stolen kun er vist ved en utydelig fotokopi, skønnes det ansøgte mønster løbenr. 2 at adskille sig væsentligt fra stellet på »arbejdsstol f 90«, og det kan derfor ikke anses for dokumenteret, at mønstret ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag. Indsigelsen mod det under løbenr. 2 ansøgte mønster kan derfor ikke tages til følge.

Den trufne afgørelse vedrørende det med løbenr. 1 betegnede mønster kan De i henhold til bestemmelsen i § 22 i lov om mønstre, jfr. § 1, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 411 af 24. september 1970, inden 2 måneder fra dato påklage til Mønsterankenævnet, Nyropsgade 45, 1602 København V.

Samtidig med klagen skal der indbetales en afgift af 500,- kr.

Genpart af skrivelse af dags dato til firmaet Plougmann & Vingtoft, København, vedlægges.'

Som det fremgår af nævnte skrivelse er Deres indsigelse ikke taget til følge for så vidt angår det med løbenr. 2 betegnede mønster. Direktoratets afgørelse vedrørende dette kan De derfor i henhold til bestemmelsen i § 22 i lov om mønstre, jfr. § 1, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 411 af 24. september 1970, inden 2 måneder fra dato påklage til Mønsterankenævnet, Nyropsgade 45, 1602 København V.'

Afgørelsen med hensyn til det med løbenr. 2 betegnede mønster har klageren indbragt for mønsterankenævnet med påstad om, at den omstødes.

Ansøgeren har haft sagen til udtalelse, men har hverken svaret på skriftlige eller telefoniske henvendelser fra ankenævnet.

Klageren har bl.a. anført

»Som anført af direktoratet adskiller det med løbenummer 2 betegnede mønster sig på visse punkter fra det understel, der er påvist at være kendt, nemlig med hensyn til bremseindretningen. Ved undersellet ifølge ansøgningen er bremseindretningen bygget sammen med de to af hjulene, medens den ved den fremdragne kendte stol er synlig. I forbindelse med en tilsvarende indsigelssag i Sverige har indsigerne i skrivelse dateret 3. maj 1981 fra Kransell & Wennborg AB til Kungl. Patent- og Registreringsverket (kopi vedlagt) påpeget, at nøjagtig samme bremsemekanisme som den, der anvendes i det af ansøgerne ansøgte mønster, i meget lang tid har været anvendt i forbindelse med hospitalssenge, hvor man også låser to af fire hjul, og hvor selve bremsemekanismen befinder sig inde i de såkaldte styringer for disse to hjul. Indsigerne har i nævnte skrivelse tilbudt at dokumentere påstanden, såfremt ansøgerne skulle bestride rigtigheden af denne.

I ansøgernes skrivelse (kopi vedlagt) dateret 8. april 1982 fra Dr. Ludwig Brann Patentbyrå AB til Patentbesvarsratten erkendes det, at denne bremsekonstruktion må anses for at være kendt fra hospitalssenge. Der er altså tale om en situation, hvor »der er en vis lighed« mellem det ansøgte mønster og det kendte stoleunderstel, og hvor den konstruktionsdetalje, der udgør den væsentligste forskel, er kendt fra et meget nært beslægtet område, nemlig fra hospitalssenge.

I betragtning af det ovenfor anførte synes det at stå klart, at det med løbenummer 2 betegnede mønster kun udviser »små ændringer«, som er kommet til uden nævneværdig indsats fra ophavsmandens side (jfr. side 62, spalte 1, linie 34-46 i Betænkning vedrørende ny dansk lov om mønstre, kopi vedlagt).

Det må endvidere hævdes, at kravet om mønsterskabende indsats ikke er opfyldt i den foreliggende situation, idet det med løbenummer 2 betegnede mønster i det væsentlige er blevet til derved, at bremsemekanismen på det kendte stoleunderstel er blevet erstattet med en bremsemekanisme, der er kendt fra hospitalssenge. Det med løbenummer 2 betegnede mønster kan således siges at »være kommet til eksistens ved eftergørelse« (jfr. side 50, spalte 1, linie 9 og 10 i Betænkning vedrørende en ny dansk lov om mønstre, kopi vedlagt).

Under henvisning til det ovenfor anførte og det, der er blevet anført i forbindelse med behandlingen af indsigelsen i direktoratet, er det vor påstand, at ansøgningen skal afslås, også hvad angår det med løbenummer 2 betegnede mønster, idet mønsteret ikke opfylder kravet i mønsterlovens § 2, stk. 1 om, at mønsteret skal adskille sig væsentligt fra, hvad der var kendt, før ansøgning om registreringen indkom.'

Sagen har været behandlet i nævnets møde den 28. april 1986.

For klageren mødte ingeniør Vingtoft med ingeniør Arne Kransell.

Ansøgeren gav ikke møde.

Ingeniør Vingtoft forelagde sagen og fremhævede, at ansøgeren måtte anses for at have erkendt, at bremsekonstruktionen ved understellet ikke er ny.

Det oplystes, at Regeringsratten har stadfæstet Patentbesvarsrettens afslag af den svenske ansøgning.

Nævnet udtaler

Idet de forskelle, der af direktoratet er fremhævet mellem det kendte stel til »arbejdsstol f 90« og det som løbenr. 2 betegnede mønster, understel til stolen ifølge løbenr. 1 i hovedsagen består i, at bremsemekanismen på det kendte stoleunderstel er erstattet med en fra hospitalssenge kendt kravemekaniske, findes understellet løbenr. 2 ikke at adskille sig væsentligt fra det kendte.

Herefter

bestemmes

Mønsteransøgning nr. 849/79 afslås for så vidt angår det under løbenr. 2 ansøgte mønster.

J. Beyer.

Ingen

Ansøgning om mønsterbeskyttelse af 1) stol til invalide og 2) understel dertil afslået, da ingen af mønstrene fandtes at adskille sig væsentligt fra det kendte.