Leveringsstandsning - forhandlerantagelsesbetingelser - forretningsstandard - lokkevaresalg (* 1)

Leveringsstandsning - forhandlerantagelsesbetingelser - forretningsstandard - lokkevaresalg (* 1)

År 1986, den 9. december, blev i sagen j.nr. 11/86, Louis Poulsen & Co. A/S ctr. Monopoltilsynet, afsagt sålydende

K E N D E L S E

I skrivelse af 29. april 1986 har Louis Poulsen & Co. A/S (LP) klaget over en af Monopoltilsynet ved skrivelse af 23. april 1986 truffet afgørelse, hvorefter tilsynet i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, har meddelt LP pålæg om at genoptage levering af selskabets belysninger til Bilka Lavprisvarehuse A/S (Bilka) og FDB/Obs! varehuse (Obs).

Klagerne har nedlagt påstand om, at nævnte leveringspålæg ophæves.

Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Bilka og Obs er indtrådt i sagen til støtte for Monopoltilsynet.

Sagen har været behandlet på nævnets møder den 27. oktober og 25. november 1986. På det første møde var parterne samt Bilka og Obs repræsenteret og udtalte sig.

Den påklagede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelse af 23. april 1986 fra Monopoltilsynet til klagerne: På monopolrådets møde den 19. marts 1986 behandledes klager fra Bilka Lavprisvarehuse A/S og Obs! varehuse over, at Louis Poulsen & Co. A/S har standset levering til varehusene af selskabets belysninger, som varehusene har forhandlet i en årrække.

Referat til rådsmødet samt protokollat fra mødet er vedlagt. I referatet er udeladt de talmæssige oplysninger om varehusenes samlede omsætning og omsætningen af LP-belysninger samt direktoratets indstilling.

Rådet fandt, at Louis Poulsen & Co. A/S udøver en sådan væsentlig indflydelse på det danske marked for belysninger som nævnt i monopollovens § 2, stk. 1, og at det måtte anses for at have væsentlig erhvervsmæssig betydning for varehusene at føre LP-belysninger.

Vedrørende spørgsmålet om de to klageres opfyldelse af selskabets betingelser for forhandling af LP-produkter var det rådets opfattelse, at begge opfylder kravene under pkt. 2, 3, 5 og 6 i betingelserne, og rådet tog til efterretning, at begge havde erklæret at kunne og ville opfylde kravet under pkt. 4 om forhandling af mindst 10 forskellige LP-belysninger og kravet under pkt. 9 om henvisning til autoriseret elinstallatør.

Forbudet i betingelsernes pkt. 13 mod anvendelse af selskabets produkter som lokkevarer sås ikke at være overtrådt af klagerne, men den angivelse af normal- og tilbudspriser med dertil knyttede sanktionsbestemmelser, som findes i de tidligere samhandelsaftaler mellem selskabet og klagerne, måtte anses for at indebære en overtrædelse fra selskabets side af forbudet i monopollovens § 10 mod håndhævelse af mindstepriser ved videresalg i efterfølgende omsætningsled.

På denne baggrund fandt rådet, at selskabets leveringsstandsning over for Bilka og Obs! medfører en urimelig indskrænkning i varehusenes frie erhvervsudøvelse, og rådet vedtog at bemyndige direktoratet til i medfør af monopollovens § 11, stk. 1, at optage forhandling med selskabet om genoptagelse af levering til de to klagere og til, såfremt forhandlingen ikke førte til noget resultat, at meddele pålæg om genoptagelse af levering i medfør af lovens § 12, stk. 3.

Da Louis Poulsen & Co. A/S ved forhandling i tilsynet den 17. april 1986 i henhold til monopollovens § 11, stk. 1, fastholdt de iværksatte leveringsstandsninger, skal tilsynet i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, meddele selskabet pålæg om at genoptage levering af belysninger til Bilka Lavprisvarehuse A/S og Obs! varehuse på selskabets sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg. Selskabet kan dog altid kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed, ligesom selskabet som forudsætning for levering kan kræve, at ovennævnte krav om forhandling af mindst 10 forskellige LP-belysninger og mulighed for henvisning til autoriseret elinstallatør opfyldes af klagerne.

Tilsynet forventer inden 8 dage fra dato at blive gjort bekendt med, om selskabet har genoptaget levering til klagerne, eller om tilsynets afgørelse ønskes indbragt for monopol-ankenævnet i henhold til monopollovens § 18.

Foranlediget af ovennævnte bestemmelser i de tidligere samhandelsaftaler med Bilka og Obs! skal man samtidig indskærpe selskabet at overholde forbudet i monopollovens § 10 mod håndhævelse af mindstepriser eller -avancer ved videresalg i efterfølgende omsætningsled.

Kopi af denne skrivelse er samtidig tilsendt klagernes advokater Erling Borcher og H.H. Hertz .

Om sagens baggrund er der i referatet til rådsmødet den 19. marts 1986 bl.a. oplyst følgende

LP er i henhold til monopollovens § 6, stk. 1, optaget i tilsynets register under nr. 3066 for salg af stærkstrøms- og ledningsmateriel m.m. (elbranches varegruppering 10-39). Selskabet er den næststørste grossist i elbranchen. Selskabet er ikke registreret for belysninger.

I 1981, hvor LP's markedsandel for belysning blev anslået til 25-30%, gav rådet tilslutning til direktoratets opfattelse af, at LP må anses for omfattet af monopolloven.

Rådet behandlede på sit møde den 29. april 1981 klager fra Bilka og Domo Boligvarehuse over leveringsstandsning fra LP, og rådet vedtog at bemyndige direktoratet til at udstede pålæg til selskabet om at genoptage levering til begge klagere.

Herefter genoptog LP levering til Domo, men fastholdt leveringsstandsningen over for Bilka og indbragte tilsynets afgørelse for Monopol-ankenævnet. Sagen blev dog senere hævet, da der blev indgået forlig mellem parterne.

Der har også siden være problemer med levering fra LP til Bilka og Obs!, senest i 1984-85. Disse problemer løstes imidlertid ved indgåelse af nye samhandelsaftaler, og det samme gjaldt for problemerne omkring levering til Silvan byggemarkeder, som derefter trak en indsendt klage tilbage.

På rådsmødet den 24. april 1985 behandledes en klage fra 23 detailforretninger tilsluttet NB-ENGROS A/S over leveringsnægtelse fra LP. Rådet fandt det nødvendigt, at der skete en præcisering og tydeliggørelse af LP's forhandlerantagelsesbetingelser, før der kunne træffes afgørelse i sagen. Efter forhandling mellem direktoratet og LP forelagdes i rådsmødet den 9. oktober 1985 et forslag fra selskabet til nye forhandlerantagelsesbetingelser, som rådet vedtog at tage til efterretning med bemærkning om, at tilsynet ville tage spørgsmålet om rimeligheden af betingelserne op til fornyet behandling i tilfælde af klage over selskabets praktisering heraf.

Da LP fastholdt leveringsnægtelsen over for forretningerne i NB-ENGROS, blev dette spørgsmål forelagt rådet på mødet den 11. december 1985, hvor rådet fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt grundlag for at meddele LP pålæg om at optage levering til samtlige tilsluttede forretninger, men at tilsynet ville tage spørgsmålet op, såfremt der modtoges henvendelser herom fra de enkelte forretninger.

Tilsynet modtog ingen sådanne henvendelser, men derimod klage i skrivelser af henholdsvis 23. januar og 27. januar 1986 fra Bilka og Obs over, at LP har standset levering af selskabets belysninger til Bilka og til Obs.

Som det fremgår af enslydende skrivelser af 7. januar 1986 fra LP til disse varehuse, har selskabet begrundet leveringsstandsningen med, at varehusene efter selskabets opfattelse ikke opfylder en række af de gældende forhandlerantagelsesbetingelser.

Klagerne har til støtte for deres påstand bl.a. anført, at udgangspunktet ved bedømmelsen af nærværende sag ikke skal tages i, at det i 1981 var korrekt at meddele et leveringspålæg, således at sagsbehandlingen kan indskrænkes til en konstatering af, hvorvidt der måtte være sket sådanne ændringer i forhandlerbetingelserne, at en leveringsnægtelse kan støttes herpå.

Ved bedømmelsen af nærværende sag må der derimod principielt ses helt bort fra afgørelsen fra 1981, og der må foretages en fuldstændig efterprøvelse af samtlige fremførte argumenter, herunder ikke blot de argumenter, som vedrører forhandlerbetingelserne, men i lige så høj grad de argumenter, som har relation til de grundlæggende betingelser for, at et leveringspålæg kan komme på tale.

Det bestrides, at LP udøver den i monopollovens § 2, stk. 1, omtalte væsentlige indflydelse .

I referat til rådsmødet er anført, at LP's anslåede markedsandel i Danmark vedrørende indendørsbelysninger til glødelamper skulle udgøre op til 40% . Dette bestrides. Det skal bemærkes, at der ikke forefindes nogen samlet opgørelse over salget af belysninger i Danmark.

Hertil kommer, at omkring 95% af LP's salg af belysninger ikke foregår via detailhandel, men sker som led i pakkeløsninger til større projekter. Det kan naturligvis ikke helt afvises, at dette salg kan have en begrænset indflydelse på efterspørgslen i det alindelige detailsalg, men det kan ikke tiltrædes, at salget til nævnte pakkeløsninger skulle indgå i vurderingen af, hvorvidt LP udøver den i monopollovens § 2, stk. 1, nævnte væsentlige indflydelse .

Spørgsmålet om, hvorvidt den her nævnte indflydelse på markedsforholdene er til stede eller ej, må vurderes alene ud fra det marked, som direkte berøres af sagen, dvs. det almindelige detailsalg, hvorefter betingelsen i monopollovens § 2, stk. 1, klart ikke er opfyldt.

Det er ikke godtgjort, at den fundamentale betingelse for meddelelse af et leveringspålæg - urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse for Bilka og Obs - er opfyldt.

Spørgsmålet om kriteriets opfyldelse skal afgøres på grundlag af en sammenligning mellem omsætningen for LP-belysninger og lavprisvarehusenes samlede omsætning, og ikke kun omsætningen i de respektive belysningsafdelinger. Monopollovens kriterium i denne henseende drejer sig om virksomheden som sådan og ikke dennes enkelte afdelinger, og det er jo ikke således, at lavprisvarehusenes belysningsafdelinger sættes ud af stand til at fungere, såfremt der ikke kan føres belysninger fra LP.

Lavprisvarehusene har mulighed for at skaffe sig LP-belysninger ad andre kanaler end ved direkte levering, og at der som følge heraf ej heller er grundlag for et leveringspålæg.

Som grundlag for den foretagne leveringsnægtelse påberåbes af klagerne - udover de foran anførte argumenter - forhandlerbetingelsernes punkt 3, 5 og 13, idet klagerne har gjort gældende, at Bilka og Obs ikke kan eller kan forventes at ville opfylde de heri stillede krav.

Forhandlerbetingelsernes punkt 3 foreskriver, at varesortimentet (udover LP's produkter) i ikke uvæsentligt omfang skal bestå af varer, som af forbrugerne opfattes som mærkevarer på linje med LP's produkter, således at forretningen i forbrugernes bevidsthed fremstår som førende et rimeligt udvalg af produkter på kvalitetsmæssigt højt niveau.

Mærkevarer som LP's produkter, som typisk er karakteriseret ved et højt kvalitetsniveau og et hertil svarende prisniveau, kan aldrig blive en naturlig del af varesortimentet i et lavprisvarehus, idet dettes sammensætning vil være baseret på rent prismæssige overvejelser.

Lavprisvarehusene opfylder ikke og kan efter deres art ikke opfylde forhandlerbetingelsernes punkt 3, og det er i den forbindelse uden interesse, at man inden for et udvalg på tusindvis af varenumre er i stand til at fremdrage et par enkelte mærkevarer i sortimentet, idet dette forhold ikke indebærer nogen ændring i den generelle opfattelse hos forbrugerne af lavprisvarehuse.

Forhandlerbetingelsernes punkt 5 foreskriver, at de udstillede produkter skal være rengjorte og præsenteres i pæn og ordentlig opsætning. Såfremt der udstilles uudpakkede produkter, må dette kun ske i begrænset omfang og uden at dominere udstillingen. Bilka og Obs opfylder ikke denne betingelse, idet udstillingen tværtimod ofte finder sted på en mod forhandlerbetingelsernes punkt 5 stridende måde. LP har således hos Bilka konstateret en udstilling af belysningsarmaturer i uudpakket stand, hvor man end ikke havde gjort sig den ulejlighed at fjerne de paller, på hvilke emballagerne var stablet.

Endelig forbyder forhandlerbetingelsernes punkt 13 anvendelse af LP's produkter som lokkevarer. Lavprisvarehusenes ønske om at føre LP belysninger er begrundet i muligheden for at kunne benytte disse som lokkevarer og hermed - ved at reklamere med en kendt mærkevare til spotpris - lokke forbrugere til, som måske ellers ikke ville have handlet i lavprisvarehusene. En sådan behandling af produkterne kan ikke undgå på længere sigt at skade disses renomme, efterhånden som den opfattelse fæstner sig hos forbrugerne, at de pågældende produkter jævnligt er på tilbud hos det ene eller det andet lavprisvarehus.

Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at klagerne efter tilsynets opfattelse udøver en sådan væsentlig indflydelse på pris-, produktions- og omsætningsforhold som nævnt i monopollovens § 2, stk. 1, da selskabet har en anslået markedsandel på op mod 40% og markedsfører anerkendte mærkevarer, som er velkendte for forbrugerne.

Det må antages at have væsentlig erhvervsmæssig betydning for såvel Bilka som Obs at føre LP-belysninger, som de har forhandlet i en årrække. De har begge haft et ikke ubetydeligt salg heraf i deres belysningsafdelinger, og den erhvervsmæssige betydning af dette salg må bedømmes i relation til omsætningen i belysningsafdelingerne, og ikke i relation til varehusenes samlede omsætning. Hertil kommer, at det er nødvendigt at føre så anerkendte mærkevarer som LP-belysninger, for at en butik eller afdeling for belysninger kan betegnes som velassorteret.

Vedrørende forhandlerantagelsesbetingelserne har klagerne henvist til, at Bilka og Obs navnlig ikke opfylder pkt. 3, 5 og 13 i selskabets forhandlerantagelsesbetingelser fra 1985.

Ad pkt. 3: Efter de fra Bilka og Obs modtagne oplysninger om deres salg af anerkendte mærkevarer inden for belysninger og andre varegrupper må tilsynet anse dette krav for opfyldt i rimeligt omfang og i samme omfang som hos flere af selskabets øvrige forhandlere. Tilsynet kan ikke tilslutte sig den af klagerne anlagte fortolkning af pkt. 3, idet man efter de foreliggende oplysninger må anse udvalget af anerkendte mærkevarer hos Bilka og Obs som fuldt tilstrækkeligt til at opfylde dette punkt, ligesom det generelle kvalitetsniveau for varehusenes sortiment efter tilsynets opfattelse ikke hos forbrugerne giver anledning til en nedvurdering af forretningernes image som antaget af klagerne. Tilsvarende påstande har været fremme i flere sager vedrørende leveringsnægtelse over for Bilka, hvor tilsynet har meddelt leveringspålæg, som er stadfæstet af ankenævnet. I øvrigt kan det ifølge tilsynet undre lidt, at klagerne i perioden 1981-85 har ment at kunne opretholde levering til Bilka og Obs, uanset om formuleringen af pkt. 3 i selskabets 1981-betingelser var mere restriktiv end nu.

Ad pkt. 5: En overtrædelse af pkt. 5 er ikke konstateret ved de af tilsynet aflagte besøg i varehusene, og hensyntagen til den fremførte påstand må fordre fremlæggelse af dokumentation fra selskabets side.

Ad pkt. 13: Da der ikke fra klagerne foreligger dokumentation for varehusenes anvendelse af LP-produkter som lokkevarer, og der efter de af tilsynet modtagne oplysninger om varehusenes prisberegning ikke ses at foreligge lokkevaresalg, har tilsynet ikke fundet at kunne tage hensyn til klagernes påstand. Tilsynet må i øvrigt anse den angivelse af normal- og tilbudspriser med tilknyttede sanktionsbestemmelser, som fandtes i selskabets tidligere samhandelsaftaler med Bilka og Obs, som en overtrædelse af forbudet i monopollovens § 10 mod håndhævelse af mindstepriser ved videresalg i efterfølgende omsætningsled, hvorfor man over for klagerne har indskærpet overholdelse af dette forbud.

Klagerne har som nævnt bestridt, at de udøver den i monopollovens § 2, stk. 1, nævnte væsentlige indflydelse, og de har opfordret tilsynet til at redegøre for, på hvilket grundlag selskabets markedsandel for indendørs belysninger til glødelamper er anslået til op mod 40 procent, hvilken angivelse ligeledes bestrides.

Hertil har tilsynet bemærket, at den officielle statistik ikke muliggør en nøjagtig opgørelse af klagernes markedsandel. Ved at tage udgangspunkt i de i Danmarks Statistiks publikationer Varestatistik for industri og Udenrigshandelen fordelt på varer og lande opgivne beløb for områder Til indendørs belysning til glødelamper (nr. 83074110) og Artikler til indendørs belysning af plast (nr. 39074900) har tilsynet beregnet klagernes markedsandel opgjort efter værdi til 45 procent i 1985. Klagernes markedsandel er herefter som følge af de foreliggende usikkerhedsmomenter skønnet til op mod 40 procent.

Medtages andre former for indendørs og udendørs belysninger, vil markedsandelen blive mindre, mens den vil blive større, såfremt man begrænser det samlede marked til de ganske få belysninger, der efter klagernes mening kvalitetsmæssigt kan sammenlignes med selskabets produkter.

Det er tilsynets opfattelse, at det er LP's samlede salg af belysninger på hjemmemarkedet, der skal lægges til grund ved vurderingen af selskabets mulighed for at påvirke markedsforholdene, uanset om salget sker direkte til bygherrer m.v. eller gennem forhandler.

Klagerne har som nævnt sat spørgsmålstegn ved, om deres leveringsstandsning medfører urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse hos Bilka og Obs!, idet de finder tilsynets konstatering heraf ganske ubegrundet, og de har opfordret tilsynet til at fremkomme med diverse oplysninger om varehusenes omsætning, så en stillingtagen og modargumentation muliggøres.

Hertil har tilsynet bemærket, at det efter sædvanlig praksis har undladt at gøre en part i sagen bekendt med de øvrige parters omsætningsforhold, idet der her er tale om fortrolige oplysninger vedrørende andre virksomheder, som ikke kan udleveres uden de pågældende virksomheders samtykke, jfr. monopollovens § 18, stk. 3. De omhandlede oplysninger har imidlertid foreligget for Monopolrådet ved rådets bedømmelse af dette forhold og foreligger ligeledes for Monopol-Ankenævnet.

Bilka har bl.a. anført, at i forhold til klagernes bemærkninger om urimelig indskrænkning i lavprisvarehusenes frie erhvervsudøvelse fastholdes det, at der alt andet lige må være tale om en urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse for varehusene, når klagerne forhindrer varehusene i salg af den mest kendte mærkevare i de respektive belysningsafdelinger.

For så vidt angår forhandlerbetingelsernes pkt. 3 oplyses det, at Bilka i de forskellige belysningsafdelinger bl.a. fører Lyfa, Holmegaard og Frandsen belysning, som alle tre er kendte mærker. Bilka prioriterer mærkevarer meget højt, både hvad omsætning og indtjening angår, og klagernes postulat om, at Bilka ikke fører et bredt udvalg af såvel almindelige varer som kendte mærkevarer i modsætning til eksempelvis Magasin du Nord og Illum, må bestrides. Til dokumentation for, at Bilka i sit sortiment har mange mærkevarer i stort set samtlige afdelinger, er fremlagt en samlet oversigt.

For så vidt angår forhandlerbetingelsernes pkt. 5 , er de udstillede produkter i Bilka mindst lige så rengjorte og præsenterede i stort set samme opsætning som i øvrige stormagasiner og installatørbutikker. Det er korrekt, at der i Bilka findes uudpakkede produkter, men dette sker normalt kun i begrænset omfang som fastsat i forhandlerbetingelserne. Når klagerne nævner, at man i Bilka har konstateret LP's produkter på paller, skyldes dette, at varer hos Bilka transporteres på paller fra lageret og ind i butikken til de respektive afdelinger. Den samme fremgangsmåde benyttes i vid udstrækning af andre lavprisvarehuse og stormagasiner, og i den forbindelse kan det oplyses, at der i uge 30 er blevet observeret varer stablet på paller i Magasin du Nord's isenkramafdeling.

Endelig bestrides det, at Bilka i strid med forhandlerbetingelsernes pkt. 13 har anvendt LP's produkter som lokkevarer. Allerede fordi det meget ofte har været vanskeligt for Bilka at kunne tilbyde en markedspris, der var lav nok i forhold til de øvrige udbydere, har der ikke kunnet være tale om, at disse produkter har været anvendt som lokkevarer. Bilka tilstræber altid, at udsalgspriserne, uanset om der er tale om en tilbudspris eller normalpris, fastsættes så højt som muligt i forhold til den til enhver tid gældende markedspris. Bilkas ønske om at føre LP's belysninger i det totale varesortiment er ikke for at kunne tilbyde disse som lokkevarer men derimod ud fra en omsætnings- og indtjeningsmæssig vurdering.

Obs har bl.a. anført, at klagernes bemærkninger om, at det er den almindelige opfattelse af lavprisvarehusene, at der udelukkende konkurreres på prisen, og sammensætningen af varesortimentet opfattes naturligvis som værende derefter , bestrides. Obs! mener ikke, at dette er den almindelige opfattelse af lavprisvarehusene, og det er i hvert fald ikke den markedsstrategi, der følges. Hovedsigtet er at sælge ganske de samme varer, som folk kan købe andetsteds, men blot til en lavere pris. Prisbilligheden skal ikke opnås ved at slække på varens kvalitet, men ved at forretningens drift i langt højere grad end i den traditionelle handel er lagt an på selvbetjening. Helt kan betjening naturligvis ikke undværes, og f.eks. for belysning og radio/tv er der fagkyndigt personale til stede.

De forskellige handelsformer har i øvrigt i de senere år nærmet sig hinanden. Stormagasinerne og nogle dele af den traditionelle handel er i dag baseret på en vis grad af selvbetjening, mens lavprisvarehusene har øget servicegraden noget, især for udvalgte produktgruppeer.

Obs må således tage bestemt afstand fra det synspunkt, at lavprisvarehusene efter deres art ikke kan opfylde forhandlerantagelsesbetingelsernes pkt. 3.

Påstanden om, at Obs skulle anvende produkterne som lokkevarer forekommer temmelig uforståelig. Obs! har nøje overholdt den aftale om priser og kampagner, som man har skrevet under på, til trods for at denne aftale ikke er gyldig efter monopolloven.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale

Af de af Monopoltilsynet anførte grunde findes den pågældende afgørelse at måtte stadfæstes.

Herefter bestemmes

Monopoltilsynets afgørelse af 23. april 1986 stadfæstes.

Bilka Lavprisvarehuse A/S og FDB/Obs! varehuse klagede over, at Louis Poulsen & Co. A/S (LP) havde standset levering af belysninger til disse varehuse. Som begrundelse for leveringsstandsningerne angav LP, at lavprisvarehusene ikke inden for belysning i tilstrækkeligt omfang førte varer, som af forbrugerne opfattes som mærkevarer på linie med LP's kvalitetsprodukter, at de udstillede varer ikke blev præsenteret i tilstrækkelig pæn og ordentlig opsætning, og endelig at lavprisvarehuse anvendte LP produkter som lokkevarer.

Monopoltilsynet meddelte LP pålæg om at genoptage leverancerne, idet de omhandlede lavprisvarehuse fandtes i rimeligt omfang at føre andre anerkendte mærkevarer inden for belysning og andre varegrupper, og det var ikke i tilsynets undersøgelse af sagen konstateret, at lavprisvarehusene overtrådte LP's betingelser med hensyn til udstilling af produkterne, eller at de havde anvendt disse produkter som lokkevarer.

LP indbragte Monopoltilsynets pålæg for Monopol-ankenævnet, der af samme grunde, som anført af Monopoltilsynet, stadfæstede tilsynets afgørelse.