Arbejdsskadeforsikring - erstatning - men - tab af erhvervsevne - fingerskade (* 1)

Arbejdsskadeforsikring - erstatning - men - tab af erhvervsevne - fingerskade (* 1)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En skadelidt, født i 1967, var udsat for en arbejdsskade i 1981, hvorved han pådrog sig læsion af alle fingre på højre hånd. Skadelidte var på skadetidspunktet skoleelev og havde efter skoletid beskæftigelse i et tømrer- og snedkerfirma.

Sikringsstyrelsen fastsatte i december 1983 mengraden som følge af arbejdsskaden til 25%. Samtidig fastsatte Sikringsstyrelsen revision i sagen efter 2 år med henblik på erstatning for tab af erhvervsevne.

I december 1984 anmodede skadelidte Sikringsstyrelsen om genoptagelse af sagen med henvisning til, at han var blevet opereret i pegefingeren på højre hånd 2 gange i løbet af 1984. Af de lægelige oplysninger fremgik, at skadelidte havde fået foretaget amputation af højre hånds 2. finger lidt over midten af mellemstykket. Herudover resterede der nedsat bevægelighed i fingrene, nedsat kraft i hånden og nedsat følesans på 4. finger.

Om skadelidtes erhvervsmæssige forhold var det oplyst, at skadelidte efter at han forlod skolen i sommeren 1983 blev ansat som arbejdsdreng i det firma, hvor arbejdsskaden var sket, og at han forventede senere at komme i lære i firmaet. Dette skete imidlertid ikke, og skadelidte blev i stedet i efteråret 1983 ansat som arbejdsdreng i et andet firma. I januar 1986 udgjorde skadelidtes arbejdsindtægt 3.000 kr. pr. uge svarende til 159.000 kr. årlig. Skadelidte var på dette tidspunkt beskæftiget med pålægning af finer til spånpladepresser, og ifølge det oplyste var skadelidte ikke i dette arbejde generet af skaden på højre hånd. Det var derimod oplyst, at skadelidte ved udførelse af tømrerarbejde, fx. brug af hammer, fik voldsomme kramper i hånden.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Sikringsstyrelsen fandt ikke grundlag for at ændre den tidligere trufne afgørelse. Over for Ankestyrelsen bemærkede Sikringsstyrelsen, at mengraden var fastsat i overensstemmelse med praksis i tilsvarende sager. Med hensyn til afslaget på erstatning for tab af erhvervsevne henviste Sikringsstyrelsen til, at skadelidte var i fuldt arbejde til normal løn.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Skadelidtes faglige organisation anførte, at skadelidte var usikker med hensyn til sin arbejdssituation, idet der var mange opgaver, som han ikke kunne udføre i sit nuværende arbejde som altmuligmand i en møbelvirksomhed. Skadelidte fik fx krampe i hånden ved brug af håndværktøj, hvilket havde medført en vis utilfredshed hos arbejdsgiveren.

LOVGRUNDLAG

Lov om arbejdsskadeforsikring, § 27, § 28 og § 29.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Mengraden som følge af arbejdsskaden findes ikke at kunne fastsættes til mere end 25%.

Mengraden er i overensstemmelse med de retningslinier, der i almindelighed følges ved skader af denne art. Ankestyrelsen har ikke fundet, at der foreligger sådanne omstændigheder, der kan begrunde en afvigelse herfra.

Efter de foreliggende oplysninger om skadelidtes erhvervsforhold og omfanget af arbejdsskaden finder Ankestyrelsen, at erhvervsevnetabet bør fastsættes til 15%.

Ankestyrelsen ændrer således denne del af Sikringsstyrelsens afgørelse.

En skadelidt, født i 1967, havde under beskæftigelse som arbejdsdreng i et snedker- og tømrerfirma pådraget sig læsion af alle fingre på højre hånd. Skadelidte fik efter endt skolegang i 1983 ansættelse som arbejdsdreng i firmaet og forventede senere at få en læreplads. Dette skete imidlertid ikke, og skadelidte fik i stedet ansættelse som arbejdsdreng i et andet firma. Hans indtægt herved udgjorde ca.

159.000 kr. om året.

Ankestyrelsen tiltrådte, at mengraden som følge af arbejdsskaden ikke kunne fastsættes til mere end 25%. Ankestyrelsen fandt derimod, at erhvervsevnetabet efter oplysningerne om skadelidtes erhvervsmæssige forhold og omfanget af arbejdsskaden burde fastsættes til 15%.