Merudgifter - handicappet barn - erstatning for tabt arbejdsfortjeneste - beregning (* 1) (* 2)

Merudgifter - handicappet barn - erstatning for tabt arbejdsfortjeneste - beregning (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift ansøger søgte om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48, stk. 1, i anledning af, at hendes barn B, født i juli 1983 led af asthmaeksem og asthmatisk bronchitis og havde vanskeligheder med at spise. Udover barnet B havde ansøgeren et barn A, født i maj 1981. Over for dette barn havde socialforvaltningen i 1984 iværksat hjælpeforanstaltninger med henstilling efter bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 1, om at barnet, der led af spisevægring, skulle gå i børnehave. Udgiften til daginstitution afholdtes efter bistandslovens § 46, stk. 2.

Om ansøgerens erhvervsmæssige forhold var det oplyst, at hun fra maj 1980 til begyndelsen af april 1981 havde arbejdet på et vaskeri. Hun havde herefter stort set ikke været i arbejde, men havde indtil den 1. oktober 1984 skiftevis haft indtægt i form af barseldagpenge og arbejdsløshedsdagpenge. Pr. 1. oktober 1984 skulle ansøgeren have haft arbejdstilbud som langtidsledig, men dette blev ikke til noget på grund af B's sygdom. Arbejdstilbuddet ville være blevet givet i form af 4 timers arbejde og 4 timers danskundervisning pr. dag i 7 måneder.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Med virkning fra den 1. oktober 1984 besluttede socialforvaltningen at yde kompensation for tabt arbejdsfortjeneste svarende til 20 timer pr. uge i 6 måneder. Perioden blev senere forlænget. Kompensationen blev udregnet på grundlag af en anslået timeløn på 52,70 kr. Bruttobeløbet blev nedsat med 1/3, som forvaltningen skønnede, der skulle være betalt i skat. Yderligere blev der fratrukket 424 kr. pr. måned på grund af sparet daginstitutionsplads til B samt 550 kr. pr. måned, fordi ansøgerens ægtefælle nu kunne udnytte begge ægtefællers personfradrag. Ialt blev der herefter ydet 2.068 kr. pr. måned.

Om begrundelsen for alene at yde kompensation for 20 timers arbejde pr. uge, anførte forvaltningen, at der efter en samlet vurdering af ansøgerens tilknytning til arbejdsmarkedet ikke fandtes grundlag for at yde mere.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ansøgeren klagede både over omfanget og beregningen af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste. Ansøgeren fandt, at fradragene i kompensationsbeløbet for både skat og sparet daginstitutionsplads var for store.

LOVGRUNDLAG

Lov om social bistand, § 48, stk. 1.

Socialministeriets cirkulære nr. 218 af 20. december 1982 om kontanthjælp efter bistandsloven, pkt. 54 j.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at der bør ydes ansøgeren kompensation for tabt arbejdsfortjeneste svarende til 40 timer pr uge.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at ansøgeren havde haft erhvervsmæssigt arbejde et år, efter det oplyste var fuldtidsforsikret efter arbejdsløshedslovgivningen og ved beregning af arbejdsløshedsdagpenge betragtedes som værende fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet. Ansøgeren ville yderligere i efteråret 1984 have fået et arbejdstilbud som langtidsledig bestående af 4 timers arbejde og 4 timers danskundervisning daglig, hvis B ikke havde været syg.

Ankestyrelsen finder endvidere under hensyn til, at socialforvaltningen betalte for en daginstitutionsplads til barnet A efter bistandslovens § 46, stk. 2, og at en henstilling om at betaling for en daginstitutionsplads til barnet B i givet fald ligeledes må antages at ville være blevet taget op til overvejelse til socialforvaltningen, at det stiller sig usikkert, om og i givet fald i hvilket omfang familien har haft besparelser med hensyn til betaling for pasning af B. Ankestyrelsen finder derfor ikke, at der er grundlag for at foretage fradrag af kompensationsbeløbet for sparede udgifter til daginstitution.

Ankestyrelsen ændrer således socialforvaltningens afgørelse om de nævnte spørgsmål.

Med hensyn til spørgsmålet om fradrag for skattebesparelser tiltræder Ankestyrelsen forvaltningens afgørelse.

Ved udmålingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48, stk. 1, til en gift ansøger med 3 mindreårige børn fandtes der at burde ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste svarende til 40 timer ugentlig. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren forud for en længere periode, hvor hun havde modtaget enten barseldagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge, havde haft erhvervsarbejde i ca. 1 år, at hun fik udbetalt arbejdsløshedsdagpenge som fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse, og at hun skulle have haft arbejdstilbud som langtidsledig, hvis ikke hendes barns sygdom havde forhindret dette.

Efter en konkret vurdering fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for i erstatningsbeløbet at foretage fradrag for sparede udgifter til daginstitution. Derimod skulle der ske fradrag for skattebesparelsen som følge af, at ægtefællen kunne udnytte begge ægtefællers personfradrag.