Kontanthjælp - tilbagebetaling - anvisning/henvisning til arbejde (* 1) (* 2)

Kontanthjælp - tilbagebetaling - anvisning/henvisning til arbejde (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger var i oktober 1985 af Arbejdsformidlingen henvist til arbejde som lagermedhjælper. Ansøgeren mødte ikke til samtale, angivelig på grund af transportvanskeligheder. Ansøgeren har supplerende oplyst, at han fik oplysning om arbejdet på egen forespørgsel i Arbejdsformidlingen, og at han ikke mødte til det henviste arbejde, fordi han ikke mente, at han havde forudsætninger for at kunne klare arbejdet.

Arbejdsgiveren har overfor Arbejdsformidlingen oplyst, at ansøgeren var ansat, men ikke mødt.

Det sociale udvalg besluttede den 10. oktober 1985, at fremtidig kontanthjælp til ansøgeren skulle ydes med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, idet ansøgeren ubegrundet havde nægtet at påtage sig arbejdet. Udvalget henviste til, at der var gode offentlige transportmidler til arbejdsstedet.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse med udvalgets begrundelse.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ansøgeren anførte, at der havde været tale om en henvisning til arbejde og ikke en anvisning. Ansøgeren havde derfor været berettiget til at afvise arbejdet. Ansøgeren har iøvrigt bestridt, at han var blevet ansat. Beslutningen herom skulle træffes, efter at han havde set arbejdsstedet. Ansøgeren valgte ikke at møde op, da han ikke mente, at han kunne udføre jobbet til egen og arbejdsgiverens tilfredshed.

LOVGRUNDLAG

Lov om social bistand, § 26, stk. 1, nr. 1.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Under henvisning til at ansøgeren var henvist til arbejde, finder Ankestyrelsen, at betingelsen i bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, om nægtelse af at påtage sig anvist arbejde ikke har været opfyldt. Ankestyrelsen finder derfor, at der ikke har været grundlag for at pålægge ansøgeren tilbagebetalingspligt for den i denne forbindelse ydede kontanthjælp.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.

(Ved sagens vurdering har Ankestyrelsen lagt vægt på, at det i Socialministeriets cirkulære af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelser er anført, at § 26's opregning af situationer, hvor tilbagebetaling kan pålægges, er udtømmende. Da cirkulæret vedrørende § 26, stk. 1, nr. 1, henviser til lovgivningen om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring som vejledende ved fortolkningen, har ankestyrelsen fundet, at der bør være mest mulig overensstemmelse mellem fortolkningen af begrebet »nægtelse af at påtage sig anvist arbejde« i § 26, stk. 1, nr. 1, og i de nævnte love, der klart skelner mellem »anvisning af arbejde« og »henvisning til arbejde« med forskellige sanktioner bl.a. i henseende til karantæne knyttet til disse begreber).

Et socialudvalg havde ikke været berettiget til at pålægge tilbagebetalingspligt for ydet kontanthjælp i et tilfælde, hvor en ansøger var henvist til arbejde, men undlod at møde op. Da der var tale om en henvisning og ikke en anvisning, fandtes betingelsen i bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, ikke at være opfyldt.