Legislator Case Law & Legislation
W19861942325 DK

Afbrydelse af samkvemsret - spørgsmål om vederlagsfri advokatbistand (* 1) (* 2)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1986 19423 Historic

Afbrydelse af samkvemsret - spørgsmål om vederlagsfri advokatbistand (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Et socialudvalg traf i august 1985 beslutning i henhold til bistandslovens § 67, stk. 2, om at indskrænke et forældrepars adgang til samkvem med deres barn.

En advokat indankede på forældrenes vegne afgørelsen for amtsankenævnet. Advokaten anmodede samtidig det sociale udvalg om betaling af sit salær for udfærdigelse af ankeskrivelsen, 854 kr., incl. moms.

Det sociale udvalg afslog at betale regningen med den begrundelse, at beslutninger truffet i medfør af bistandslovens § 67 ikke giver borgeren ret til vederlagsfri advokatbistand. Dette gælder alene, for så vidt der er tale om at træffe beslutning i medfør af lovens §§ 123 og 124.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte det sociale udvalgs afslag på betaling af salæret med den af socialudvalget givne begrundelse.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af advokaten.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 125, § 126 og § 67, som affattet ved lov nr. 301 af 6. juni 1984.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen er enig med det sociale udvalg og amtsankenævnet i, at der ikke efter bistandslovens § 67, stk. 2. jfr. stk. 4, er hjemmel til at pålægge kommunen at yde vederlagsfri advokatbistand i forbindelse med anvendelse af bistandslovens § 67, stk. 2.

Ankestyrelsen skal herved henvise til, at efter bistandslovens § 67, stk. 4, skal beslutning efter § 67, stk. 2, træffes efter reglerne i bistandslovens § 126, mens der ikke i § 67, stk. 4, er en henvisning til reglen om advokatbistand i bistandslovens § 125.

Ankestyrelsen tiltræder således amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen skal dog samtidig anmode det sociale udvalg om at overveje, hvorvidt der kan ydes forældrene hjælp til betaling af advokatudgiften i henhold til bistandslovens § 40.

Endelig adm. afgørelse 1986 19423 Historic

I en sag om afbrydelse af samkvemsret fandtes der ikke efter bistandslovens § 67, stk. 2, jfr. stk. 4, at være hjemmel til at pålægge kommunen at yde vederlagsfri advokatbistand.

Ankestyrelsen henviste til, at efter lovens § 67, stk. 4, skal beslutning efter § 67, stk. 2, træffes efter reglerne i lovens § 126, mens der ikke i § 67, stk. 4, er en henvisning til reglen om advokatbistand i lovens § 125.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →