Legislator Case Law & Legislation
W19861939025 DK

Barseldagpenge - beregning - dagpengegivende indtægt - registreret/skønnet - ventetid for arbejdsløshedsdagpenge efter optagelse i arbejdsløshedskasse (* 2) (* 4)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1986 19390 Historic

§ 3, stk. 2 og § 8 i socialministeriets bekendtgørelse nr. 689 af 20. december 1982 om dagpengegivende indtægter.

ANKESTYRELSEN AFGØRELSE

Ankestyrelsen er enig med det sociale udvalg og amtsankenævnet i, at sikrede i medfør af dagpengelovens § 34, stk. 2, jfr. stk. 3, er berettiget til dagpenge.

Ankestyrelsen er desuden enig i, at beregningsgrundlaget skal fastsættes ud fra en skønnet indtægt, jfr. § 23, nr. 3.

På baggrund af sikredes arbejds- og indtægtsmæssige forhold finder ankestyrelsen ikke grundlag for at fastsætte en skønnet indtægt til et større beløb end det af kommunen anvendte indtægtsgrundlag.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse for så vidt angår ansættelse af den skønnede indtægt.

Afgørelsen medfører ikke, at sikrede skal tilbagebetale de dagpenge, der er udbetalt hende i overensstemmelse med amtsankenævnets afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1986 19390 Historic

Barseldagpenge - beregning - dagpengegivende indtægt - registreret/skønnet - ventetid for arbejdsløshedsdagpenge efter optagelse i arbejdsløshedskasse (* 2) (* 4)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En sikret, der i december 1983 og juni 1984 deltog i et specialarbejderkursus, var herefter fra den 1. februar til den 31. juli 1984 i beskæftigelse under »ung i arbejde«, og havde en indtægt på 53.500 kr. Fra 1. august 1984 modtog hun kontanthjælp efter bistandsloven, indtil hun pr. 31. oktober 1984 anmodede om dagpenge på grund af forventet fødsel den 27. november 1984.

Sikrede var medlem af arbejdsløshedskasse, men var på grund af arbejdsløshedslovgivningens regler om ventetid efter indmeldelsen først berettiget til arbejdsløshedsdagpenge fra 1. februar 1985.

Det sociale udvalg fandt, at sikrede i medfør af bestemmelserne i dagpengelovens § 34, stk. 2, var berettiget til dagpenge i forbindelse med graviditet og fødsel.

Det sociale udvalg fandt, at beregningsgrundlaget skulle fastsættes ud fra en skønnet indtægt, således at indtægten for perioden 1. februar til 31. juli 1984 suppleret med indtægten fra specialarbejderkurset anvendtes.

Det sociale udvalg meddelte, at dagpengene fra 1. februar 1985 ville blive beregnet ud fra en skønnet indtægt på 98.500 kr., svarende til det beløb, som sikrede fra dette tidspunkt ville have været berettiget til i arbejdsløshedsdagpenge.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt som det sociale udvalg sikrede berettiget til dagpenge i forbindelse med graviditet og fødsel, ligesom nævnet fandt, at disse dagpenge skulle beregnes ud fra en skønnet indtægt.

Herudfra fandt nævnet, uanset det forhold, at sikrede ved overgangen til dagpenge oppebar kontanthjælp, som ikke er dagpengegivende indtægt, at indtægten skulle opgøres i overensstemmelse med reglerne dagpengelovens § 34, stk. 3, nr. 2.

Nævnet fandt derfor, at dagpengene skulle beregnes ud fra, hvad sikrede kunne have oppebåret i arbejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen, idet hun alene var afskåret herfra på grund af arbejdsløshedslovgivningens regler om ventetid efter indmeldelse. Dagpengene skulle således beregnes i overensstemmelse med principperne i § 3, stk. 2, i socialministeriets bekendtgørelse nr. 689 af 20. december 1982.

Nævnet pålagde det sociale udvalg at udbetale dagpenge efter ovenstående retningslinier fra den 31. oktober 1984.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af det sociale udvalg, der gjorde gældende, at bestemmelsen i dagpengelovens § 34, stk. 3, nr. 2, kun havde betydning for vurderingen af berettigelsen til dagpenge og ikke for beregningen.

Efter udvalgets opfattelse kom § 34, stk. 3, nr. 2, slet ikke til anvendelse i dette tilfælde, idet betingelserne for udbetaling af dagpenge allerede var opfyldt i § 34, stk. 1, nr. 2, og stk. 2.

Med hensyn til bestemmelserne i § 3, stk. 2, i socialministeriets bekendtgørelse nr. 689 af 20. december 1982, anførte udvalget, at denne bestemmelse udelukkende omhandlede dagpenge under sygdom til arbejdsløse, dagpengeberettigede medlemmer af anerkendt arbejdsløshedskasse, og kunne derfor - efter udvalgets opfattelse - ikke anvendes ved udbetaling under graviditet til et medlem, der ikke var dagpengeberettiget i arbejdsløshedskassen.

LOVGRUNDLAG

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, § 21, § 23, nr. 3 og § 34.

Endelig adm. afgørelse 1986 19390 Historic

En kvinde modtog - efter at have haft arbejde i 6 måneder - kontanthjælp efter bistandsloven i ventetiden for arbejdsløshedsdagpenge efter indmeldelse i arbejdsløshedskasse.

Ankestyrelsen fandt, at barseldagpenge til sikrede skulle fastsættes ud fra en skønnet indtægt. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at fastsætte denne til et større beløb end indtægten fra de 6 måneders arbejde suppleret med indtægten fra et forudgående 2 måneders specialarbejderkursus, og kunne således ikke tiltræde amtsankenævnets afgørelse om at fastsætte den skønnede indtægt til det beløb, som sikrede ville have været berettiget til i arbejdsløshedsdagpenge, hvis hun ikke havde været afskåret herfra på grund af arbejdsløshedslovgivningens regler om ventetid efter indmeldelse. (* 1)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →