Daginstitution - opholdsbetaling - efterbetaling - tilbagebetaling af for meget erlagt daginstitutionsbetaling (* 1)

Daginstitution - opholdsbetaling - efterbetaling - tilbagebetaling af for meget erlagt daginstitutionsbetaling (* 1)

REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE SAGER

1.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Et ægtepar, der drev et mindre landbrug, og hvor manden derudover havde en arbejdsindtægt og hustruen sygedagpenge, fik med virkning fra 1. februar 1981 bevilget 4/5 friplads i daginstitution til 4 børn.

Ifølge ansøgningsskemaet udgjorde den forventede årsindkomst ialt 77.500 kr.

Ifølge slutopgørelsen for 1981 havde ansøgeren og hustruen haft en samlet skattepligtig indtægt på 113.762 kr. Indtægtsstigningen var, efter det oplyste, sket gradvis i 1981 og stammede fra landbruget.

På grundlag af denne indtægt var ansøgeren kun berettiget til 1/5 friplads og det sociale udvalg krævede herefter den for meget modtagne friplads for 1981 - ialt 5.266 kr. - tilbagebetalt.

Ansøgerens regnskabskonsulent gjorde overfor amtsankenævnet gældende, at privatforbruget for en familie på 10 personer - 2 voksne og 8 børn - umuligt kunne holdes under den i ligningslovens § 28 nævnte grænse, der i 1981 udgjorde 76.000 kr. Som følge heraf havde ansøgerens afskrivningsmuligheder været begrænset til 10% på inventar og 2% på bygninger.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt, at der ved beregning af betaling for ophold i daginstitution skulle tages udgangspunkt i ansøgerens aktuelle skattepligtige indkomst, som denne forelå oplyst fra skattemyndighederne, uanset fastsættelsen af den skattepligtige indkomst i ansøgerens tilfælde - med speciel familiestruktur - eventuelt kunne forekomme uhensigtsmæssig i forhold til sociallovgivningen.

Amtsankenævnet var herefter enig med det sociale udvalg i, at ansøgeren i 1981 alene havde været berettiget til 1/5 friplads i daginstitution, og at den for megen modtagne fripladsandel skulle tilbagebetale, jfr. § 5 i socialministeriets bekendtgørelse nr. 642 af 9. december 1982.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af ansøgeren.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 73.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 102 af 15. marts 1979 om betaling for ophold i daginstitution m.v. for børn, §§ 4, 5, stk. 2.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 274 af 10. juni 1981 om betaling for ophold i daginstitution m.v. for børn, §§ 4, 5, stk. 2.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen er enig med amtsankenævnet og det sociale udvalg i, at ansøgeren i 1981 kun har været berettiget til 1/5 friplads i daginstitution. Ankestyrelsen finder i den forbindelse ikke at kunne tillægge det betydning, at ansøgerens afskrivningsmuligheder har været begrænset til henholdsvis 10% og 2% for inventar og bygninger, idet afskrivninger udover de nævnte grænser efter ankestyrelsens opfattelse måtte betragtes som specielle skattemæssige fradrag, som ville være uden indflydelse på opgørelsen af ansøgerens indtægt i relation til betalingsfastsættelsen for ophold i daginstitutionen.

Ankestyrelsen finder endvidere, at det sociale udvalg med rette har krævet ansøgeren efterbetaling af den for lidt erlagte institutionsbetaling. Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at ansøgerens og hustruens indkomst i 1981 oversteg forskudsansættelsen med betydeligt mere end 20%, samt på, at ansøgeren ikke i løbet af 1981 har gjort det sociale udvalg opmærksom på, at indtægten muligvis ville blive større end de beløb, som ansøgeren anførte i ansøgningsskemaet.

Ankestyrelsen tiltræder således i sin helhed amtsankenævnets afgørelse.

2.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, der havde haft hel friplads i daginstitution til sin datter, modtog den 1. august 1983 underretning fra socialforvaltningen om, at fripladsen udløb pr. 31. august 1983. Underretningen skete ved en standardskrivelse udsendt til samtlige indehavere af indtægtsbestemte fripladser med henblik på at konstatere, hvorvidt de pågældende fortsat var berettiget til friplads.

I skrivelsen anførte socialforvaltningen, at manglende reaktion fra ansøgeren ville medføre bortfald af fripladsen pr. 1 september 1983. Socialforvaltningen erindrede samtidig om pligten til at give meddelelse, hvis der indtrådte varige ændringer i indtægts- og/eller familiemæssige forhold, der havde betydning for retten til at oppebære den tildelte friplads.

Ansøgeren besvarede ikke socialforvaltningens henvendelse inden den i skrivelsen anførte frist. På grund af en ekspeditionsfejl blev den tidligere bevilgede friplads ikke inddraget pr. 1. september 1983.

I forbindelse med, at ansøgerens barn flyttede til en anden institutionsplads gav ansøgeren den 9. august 1984 socialforvaltningen meddelelse om hendes og hendes samlevers forventede fremtidige indkomst. Socialforvaltningen konstaterede herefter, at ansøgeren og samleveren var flyttet sammen allerede pr. 1. september 1983.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Socialforvaltningen omberegnede daginstitutionsbetalingen med virkning fra 1. september 1983 og pålagde ansøgeren at efterbetale den for lidt erlagte betaling for perioden 1. september 1983 til 31. oktober 1984, ialt 4.500 kr.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ansøgeren henviste bl.a. til, at selvom parret naturligvis burde have været opmærksom på det, så bemærker man ikke udeblivelsen af en opkrævning, man ikke er vant til at modtage, hvilket vel må siges at være undskyldeligt, især når det tages i betragtning, at institutionspladsen af forskellige årsager stort set ikke er blevet benyttet i perioden.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 73.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 642 af 9. december 1982 om betaling for ophold i daginstitution m.v. for børn, § 5, stk. 2.

Socialministeriets bekendtgørelse nr 541 af 16. november 1983 om betaling for ophold i daginstitution m.v. for børn, § 5, stk. 2.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen tiltræder kommunens afgørelse.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har overholdt sin oplysningspligt i henhold til § 5, stk. 2, i socialministeriets betalingsbekendtgørelser, uanset at ansøgeren ved kommunens skrivelse af 1. august 1983 var blevet erindret herom. Ankestyrelsen finder ikke, at det kan tillægges afgørende betydning, at ansøgerens friplads ved en ekspeditionsfejl ikke blev inddraget pr. 1. september 1983.

3.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Et forældrepar gav den 1. juni pladsanvisningen i kommunen meddelelse om, at de ønskede det ene af deres to børn udmeldt af børnehaven.

I forbindelse hermed blev det konstateret, at der siden februar 1981, hvor barnet overgik fra halvdags- til heldagsplads, alene var blevet opkrævet betaling for halvdagsplads.

Den manglende forældrebetaling for perioden 1. februar 1981 til 1. juli 1984 udgjorde 8.610 kr. Det sociale udvalg krævede beløbet efterbetalt.

Forældrene afslog at efterbetale beløbet med henvisning til, at fejlen var begået af socialforvaltningen, at de havde været i god tro ved betalingen, at de ikke havde mulighed for at se, om beløbet var korrekt på grund af manglende specifikation af opkrævningerne, samt at fejlen ikke var så stor, at de umiddelbart kunne se den.

Det sociale udvalg fastholdt kravet om efterbetaling bl.a. med henvisning til, at der ved ændring af et barns pasningsfrekvens ville opstå en ny sats, der var sammenlignelig med tidligere sats. Udvalget havde ingen grund til at formode, at ansøgeren ikke havde været i stand til at kontrollere rigtigheden af opkrævningerne. Endelig henvistes til, at taksterne hvert år udsendes til forældre til børn i daginstitutionerne.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte det sociale udvalgs afgørelse vedrørende tilbageregulering af for lidt opkrævet forældrebetaling, idet nævnet fandt, at betalingsfastsættelsen afgøres i henhold til reglerne i socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i daginstitution m.v. for børn.

Da der efter det oplyste ikke var tale om bortfald eller nedsættelse af betaling af økonomiske eller socialpædagogiske årsager, jfr. bekendtgørelsens §§ 4 og 6, fandt nævnet ikke hjemmel til at pålægge forvaltningen at nedsætte daginstitutionsbetalingen og derved undlade efterregulering.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af ansøgerne.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 73.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 102 af 15. marts 1979 om betaling for ophold i daginstitution m.v. for børn, § 5, stk. 2.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 274 af 10 juni 1981 om betaling for ophold i daginstitution m.v. for børn, § 5, stk. 2.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 642 af 9. december 1982 om betaling for ophold i daginstitution m.v. for børn, § 5, stk. 2.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 541 af 16. november 1983 om betaling for ophold i daginstitution m.v. for børn, § 5, stk. 2.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE.

Ankestyrelsen finder ikke, at spørgsmålet om eventuel efterregulering (forhøjelse) af ansøgernes betaling for deres børns ophols i daginstitution alene kan vurderes ud fra en konstatering af, at ansøgerne har betalt for lidt. Der må således også lægges vægt på de momenter, der har været afgørende for, at betalingen ikke er blevet erlagt med de korrekte beløb.

Efter de foreliggende oplysninger må ankestyrelsen lægge vægt på, at den for lidt erlagte betaling som udgangspunkt skyldes en fejl fra kommunens side. Ankestyrelsen finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ansøgerne burde eller kunne havde været opmærksom på denne fejl.

Ankestyrelsen finder herefter ikke, at der har været grundlag for at afkræve ansøgerne yderligere betaling for den omhandlede periode.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse og ophæver dermed det sociale udvalgs krav om efterbetaling.

4.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En familie med 3 børn fik i januar 1982 afslag på ansøgning om friplads i dagpleje/daginstitution, da ægtefællernes aktuelle indkomst - på henholdsvis 42.733 kr. og 91.700 kr - oversteg den gældende grænse for friplads.

Manden afhændede umiddelbart herefter sin revisionsforretning. Salgssummen udgjorde 300.000 kr. Den kontante udbetaling udgjorde 100.000., mens der blev udstedt et gældsbrev på de resterende 200.000 kr. Den kontante udbetaling blev indsat på en kassekredit, og gældsbrevet blev stillet som sikkerhed for det resterende beløb. I forbindelse med handelen skulle der betales særlig indkomstskat på 113.000 kr.

Manden anmodede i januar 1984 om tilbagebetaling af for meget indbetalt daginstitutionsbetaling for 1982. Manden henviste til, at den samlede skattepligte indkomst ifølge slutopgørelsen for 1982 udgjorde 63.138 kr.

Ifølge slutopgørelsen udgjorde den skattepligtige særlige indkomst 232.903 kr.

Det sociale udvalg afslog anmodningen med den begrundelse, at der ikke kunne ses bort fra den skattepligtige særlige indkomst på 232.903 kr. ved beregning af betaling for dagpleje/daginstitution.

AFGØRELSEN DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte det sociale udvalgs afslag på efterregulering af for meget indbetalt daginstitutionsplads for 1982. Amtsankenævnet begrundede sin afgørelse med, at der på det tidspunkt, hvor en eventuel nedsættelse af daginstitutionsbetalingen kunne være kommet på tale, ikke var indgivet ansøgning herom, jfr. § 4, stk. 3, i socialministeriets bekendtgørelse af 10. juni 1981.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af manden, der henviste til, at betingelserne for tilbagebetaling ikke fremgår af bekendtgørelsen, men som modstrykke til bekendtgørelsens § 5, stk. 2, må man formode, at socialforvaltningen skal tilbagebetale for meget indbetalt daginstitutionsbetaling, når ansøgeren ikke med rimelig sikkerhed kan fastslå sin indkomst før efter indkomstårets udløb, og når han - til trods herfor - har søgt om dette. Manden anførte endvidere, at bekendtgørelsens intentioner formodentlig ikke lægger op til, at personer, der med stor sikkerhed kan anslå deres fremtidige indkomsterhvervelse, skulle nyde særlige fordele heraf, fremfor personer, der fx på grund af gældende skattelovgivning må budgettere med stor usikkerhed.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 73.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 274 af 10. juni 1981 om betaling for ophold i daginstitution m.v. for børn, § 4, stk. 3.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Under henvisning til § 4, stk. 3, i socialministeriets bekendtgørelse af 10. juni 1981 tiltræder ankestyrelsen amtsankenævnets afgørelse med den af nævnet givne begrundelse.

Ankestyrelsen har ikke taget stilling til, hvorvidt en ansøgning indgivet efter, at ansøgeren havde afhændet sin revisionsvirksomhed, kunne have medført opnåelse af hel eller delvis friplads for ansøgerens børns ophold i dagpleje/daginstitution.

5.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Et socialudvalg fastsatte betalingen for to børns ophold i daginstitution for 1983 på grundlag af den af ansøgeren indgivne forskudsregistrering for 1983. Ansøgeren var selvstændig erhvervsdrivende.

Da slutsopgørelsen forelå viste det sig, at ansøgerens faktiske indkomst for 1983 lå lavere end anslået ved forskudsregistreringen.

Ansøgeren anmodede den 28. august 1984 socialforvaltningen om

regulering af institutionsbetalingen for 1983. Ansøgeren henviste til

han for indkomståret 1981 havde måtte efterbetale et beløb på 9.584 k

forskudsregistreringen dengang viste sig at være lavere end den fakti

indkomst.

Det sociale udvalg afslog anmodningen med den begrundelse, at der ikke var hjemmel til at foretage en efterregulering. Udvalget henviste til § 4, stk. 3, jfr. stk. 1, i socialministeriets bekendtgørelse nr. 541 af 16. november 1983.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte det sociale udvalgs afgørelse med den af udvalget givne begrundelse.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ansøgeren henviste bl.a. til, at når for meget tildelt friplads måtte efterbetales, så må der, når den modsatte situation foreligger, også kunne kræves tilbagebetaling af for meget indbetalt daginstitutionsbetaling. Ansøgeren henviste endvidere til, at det for en selvstændig erhvervsdrivende var umuligt at fastsætte en årsindkomst på forhånd.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 73.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 642 af 9. december 1982 om betaling for ophold i daginstitution m.v. for børn, § 4, stk. 1 og 3.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Under henvisning til § 4, stk. 3, i socialministeriets bekendtgørelse af 9. december 1982 tiltræder ankestyrelsen amtsankenævnets og det sociale udvalgs afgørelse med den deri givne begrundelse.

Ankestyrelsen har ikke ved sin afgørelse taget stilling til spørgsmålet om efterregulering af institutionsbetalingen for 1981, idet dette spørgsmål er uden betydning for betalingsfastsættelsen for 1983.

Ankestyrelsen har behandlet 5 sager om betaling for ophold i daginstitution.

3 sager vedrørte spørgsmål om efterbetaling for ophold i daginstitution. Ankestyrelsen fandt i to af disse sager grundlag for at kræve efterbetaling som følge af tilsidesættelse af oplysningspligten, mens der i en sag ikke fandtes grundlag for efterbetaling som følge af fejl fra socialforvaltningens side.

I 2 sager fandt ankestyrelsen ikke, at der var hjemmel i § 4, stk. 3, i socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i daginstitution m.v. for børn til, at en ansøger efterfølgende kunne kræve tilbagebetaling af for meget erlagt daginstitutionsbetaling.