Kontanthjælp - forsøg med faste ydelser - udmåling - højskoleophold - ændring af begunstigende forvaltningsakt (* 2) (* 4)

Kontanthjælp - forsøg med faste ydelser - udmåling - højskoleophold - ændring af begunstigende forvaltningsakt (* 2) (* 4)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, født i 1964, havde modtaget hjælp efter bistandslovens § 37 fra januar 1984. I forbindelse med flytning til lejet værelse pr. 1. marts 1984 fik ansøgeren udmålt hjælp til underhold med 1.850 kr. månedlig og 650 kr. månedlig til husleje.

I juli 1984 søgte ansøgeren om hjælp til højskoleophold i perioden 1. oktober 1984 til maj 1985. Socialforvaltningen bevilgede hjælp således, at der efter bistandslovens § 37 kunne ydes et beløb på 2.063 kr. månedlig svarende til betalingen for ansøgerens ophold på højskolen med fradrag af stats- og kommunestøtte. Endvidere blev der bevilget 719 kr. pr. måned til lommepenge og beklædning samt hjælp til betaling af en hjemrejse pr. måned.

I september 1984 fik ansøgeren yderligere bevilget hjælp til betaling af værelseslejen under højskoleopholdet. Det blev samtidig aftalt, at ansøgeren hver måned skulle have tilsendt et samlet beløb til dækning af lommepenge, beklædning og rejsepenge.

Pr. 1. oktober 1984 indgik ansøgerens bopælskommune i socialministeriets forsøg i henhold til bistandslovens § 138a med faste ydelser efter bistandsloven. Socialforvaltningen meddelte herefter i november 1984 ansøgeren, at forvaltningen fra 1. januar 1985 ikke længere kunne yde hende hjælp under højskoleopholdet på ovennævnte måde. Forvaltningen har efter den 1. januar 1985 udmålt hjælpen med en grundydelse på 1.610 kr. månedlig samt et boligtillæg til dækning af ansøgerens boligudgifter ved det lejede værelse.

Amtsankenævnet tiltrådte socialforvaltningens beslutning om med virkning fra 1. januar 1985 at yde ansøgeren hjælp under højskoleopholdet svarende til, hvad ansøgeren ville have været berettiget til, såfremt hun ikke havde været på højskole.

Da ansøgeren ikke var optaget på højskolen som led i foranstaltninger efter bistandslovens § 42, stk. 1, fandt nævnet ikke grundlag for at lade udgiften til opholdsbetaling på højskolen indgå i udmåling af hjælp. Nævnet fandt det ligeledes i overensstemmelse med gældende praksis, at der i den udmålte hjælp skete fradrag for den del af stats- og kommunestøtten, som var ydet til dækning af kostudgifter. Nævnet henviste herved til SM O-56-84. Nævnet bemærkede endelig, at spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren kunne støtte ret på det af socialforvaltningen oprindeligt givne tilsagn om støtte under højskoleopholdet, var et spørgsmål om begunstigende forvaltningsakt, der måtte henhøre under de almindelige domstole.

ANKESTYRELSENS FØRSTE AFGØRELSE

Under hensyn til at ansøgerens bopælskommune efter socialministeriets godkendelse var omfattet af forsøgsreglerne i socialministeriets bekendtgørelse af 24. september 1984, var der efter 1. oktober 1984 ikke hjemmel til at beregne hjælpen til ansøgeren efter de sædvanligt gældende regler i bistandslovens § 37.

Ankestyrelsen var således enig med amtsankenævnet i, at der ikke var grundlag for at yde ansøgeren særskilt hjælp i forbindelse med højskoleopholdet. Ankestyrelsen fandt derimod, at amtsankenævnet kunne have taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt socialforvaltningen måtte være bundet af sit i juli 1984 givne tilsagn om hjælp til højskoleopholdet, idet der var tale om et spørgsmål vedrørende sagsbehandlingen, som kunne have betydning for sagens afgørelse.

Ankestyrelsen fandt det beklageligt, at socialforvaltningen i forbindelse med afgivelse af tilsagnet ikke var opmærksom på de problemer, der kunne opstå som følge af kommunens deltagelse i forsøget med faste ydelser efter bistandsloven.

Ankestyrelsen fandt dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge socialforvaltningen fortsat at opfylde det i juli 1984 givne tilsagn, da ydelser i overensstemmelse med dette tilsagn ville være uden hjemmel i socialministeriets bekendtgørelse af 24. september 1984.

GENOPTAGELSE AF SAGEN

Efter klage til folketingets ombudsmand anførte denne i sin udtalelse af 30. maj 1986, at forsøgsordningen tager sigte på den løbende sagsbehandling i forsøgsperioden, og at det derfor er uden enhver betydning for varetagelsen af de hensyn, som gennemførelsen af forsøgsordningen tilsigter at tilgodese, om der åbnes mulighed for at fragå tilsagn som dem, den foreliggende sag vedrører. På denne baggrund måtte det forudsætte sikre holdepunkter i lovteksten eller dens forarbejder at antage, at bemyndigelsesbestemmelsen skulle indeholde fornøden hjemmel for en så vidtgående tilsidesættelse af forvaltningesrettens almindelige regler om tilbagekaldelse af (begunstigende) forvaltningsakter. Ombudsmanden henstillede, at ankestyrelsen genoptog sagen.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 138a.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 484 af 24. september 1984 om forsøg med faste ydelser efter bistandsloven.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder efter fornyet overvejelse af sagen, at socialforvaltningen, i overensstemmelse med det af folketingets ombudsmand i udtalelse af 30. maj 1986 anførte, må anses for bundet af sit i juli 1984 afgivne tilsagn om hjælp under ansøgerens højskoleophold m.v. for hele perioden.

Ankestyrelsen ændrer således sin tidligere afgørelse af 21. august 1985 og pålægger socialforvaltningen at udmåle hjælp under højskoleopholdet i overensstemmelse med den oprindeligt afgivne bevilling.

(* 1) Denne SM erstatter sag nr. 5 i SM O-68-85.

Ankestyrelsen genoptog efter henstilling fra folketingets ombudsmand en sag om udmåling af kontanthjælp i henhold til socialministeriets bekendtgørelse nr 484 af 24. september 1984 om forsøg med faste ydelser efter bistandsloven. Sagen vedrørte spørgsmål om særskilt hjælp i forbindelse med højskoleophold, herunder spørgsmålet om, hvorvidt socialforvaltningen var bundet af et tilsagn om støtte, som var givet kort tid før iværksættelsen af kontanthjælpsforsøget, men som var uden hjemmel i bekendtgørelsen.

Ankestyrelsen fandt efter fornyet overvejelse, at socialforvaltningen måtte anses for bundet af sit afgivne tilsagn om hjælp under ansøgerens højskoleophold i overensstemmelse med den oprindeligt givne bevilling (* 1)