Legislator Case Law & Legislation
W19861931525 DK

Kontanthjælp - udmåling - hidtidig indtægt - hidtidigt leveniveau - stipendium og lån fra SU (* 1) (* 3)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1986 19315 Historic

Kontanthjælp - udmåling - hidtidig indtægt - hidtidigt leveniveau - stipendium og lån fra SU (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, født i 1963, søgte i juli 1983 om kontanthjælp efter bistandsloven. Ansøgeren havde afsluttet EFG-basisår, men havde ikke fået praktikplads efter basisåret. Ansøgeren havde forud for ansøgningstidspunktet modtaget stipendium fra Statens Uddannelsesstøtte med 1.700 kr. månedlig og statslån med 850 kr. månedlig. Ansøgerens boligudgifter udgjorde 1.050 - 1.250 kr. månedlig incl. udgifter til varme og el.

Det sociale udvalg bevilgede forbigående hjælp fra 1. august 1983 med et beløb svarende til den hidtidige stipendiestøtte fra Statens Uddannelsesstøtte, 427 kr. ugentlig. Bevillingen blev givet for 3 måneder, men senere forlænget, senest med virkning indtil 31. marts 1984 og fortsat med 427 kr. ugentlig. Det sociale udvalg begrundede udmålingen med henvisning til størrelsen af den bortfaldne indtægt, idet ansøgeren ikke havde haft arbejdsindtægt.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt, at det sociale udvalg ved beregningen af forbigående kontanthjælp havde været berettiget til at lægge oplysningerne om ansøgerens hidtidige leveniveau til grund. Nævnet fandt, at hjælpen burde have været udmålt under hensyn til, at ansøgeren hidtil havde modtaget stipendium og statslån fra Statens Uddannelsesstøtte i uddannelsesåret 1982/1983 med ialt 2.550 kr. månedlig, idet der tillige måtte tages hensyn til, at hjælpen skulle kunne dække en rimelig boligudgift.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Det sociale udvalg anførte, at nævnet i skønnet over det hidtidige leveniveau havde medtaget stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte samt lån med 850 kr. pr. måned. Uagtet at der var tale om statslån til en ung uddannelsessøgende, ansås det at have en vis betydning, om man ved skønnet over hidtidigt leveniveau til unge, der ikke tidligere havde haft indtægter, kunne fastsætte et hidtidigt niveau, der delvis var opnået ved låntagning.

Nævnet havde tillige lagt vægt på, at der måtte tages hensyn til, at hjælpen til unge udeboende skulle dække en rimelig boligudgift. Hvad der i den forbindelse skulle forstås ved en rimelig boligudgift, måtte bero på et individuelt skøn, men i det væsentlige måtte boligudgiften anses for tilgodeset ved den difference, der var mellem Statens Uddannelsesstøtte for henholdsvis unge hjemmeboende og udeboende.

LOVGRUNDLAG

Lov om social bistand, § 37.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Efter oplysnsingerne om ansøgerens alder og tidligere beskæftigelse finder ankestyrelsen, at ansøgeren er berettiget til hjælp efter bistandslovens § 37 beregnet efter reglen i bistandslovens § 37, stk. 1, 1. punktum.

Ankestyrelsen finder, at der ved fastsættelse af ansøgerens hidtidige leveniveau må medregnes såvel stipendium som statslån fra Statens Uddannelsesstøtte.

Ankestyrelsen tiltræder således amtsankenævnets afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1986 19315 Historic

En ansøger havde søgt om kontanthjælp efter bistandsloven, da hun efter afslutning af EFG-basisår ikke kunne få praktikplads.

ANkestyrelsen fandt, at ansøgeren var berettiget til hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 1, 1. punktum. Ved fastsættelsen af ansøgerens hidtidige leveniveau måtte medregnes såvel stipendium som statslån fra Statens Uddannelsesstøtte.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →