Dagpenge - refusion - uarbejdsdygtighed - lægelig dokumentation (* 1) (* 2)

Dagpenge - refusion - uarbejdsdygtighed - lægelig dokumentation (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En sikret havde sygemeldt sig den 5. juni 1984. Ifølge lægeerklæring af 8. juni 1984 måtte uarbejdsdygtigheden forventes at blive af kortere varighed.

Det var oplyst, at sikrede tidligere havde været fraværende i flere længerevarende perioder på grund af sit barns sygdom. Arbejdsgiveren havde anmodet om varighedserklæring den 6. juli 1984. Sikrede blev afskediget pr. 1. august 1984 som følge af, at anmodningen om vaarighedserklæring endnu ikke var efterkommet.

Den 1. august 1984 anmodede arbejdsgiveren, der havde tegnet forsikring i henhold til dagpengelovens § 11, det sociale udvalg om refusion af dagpenge for perioden 6. juni - 1. august 1984.

Det sociale udvalg traf afgørelse om, at arbejdsgiveren kun kunne få udbetalt refusion for perioden 6. juni - 10. juni 1984, da der ifølge lægeerklæring af 8. juni 1984 var tale om uarbejdsdygtighed af kortere varighed, og da sikredes læge i en erklæring af 6. juli 1984 til socialforvaltningen havde udtalt, at sikrede i forbindelse med sygemeldingen var anmodet om at genoptage sit arbejde snarest efter den 8. juni 1984.

Over for amtsankenævnet anførte arbejdsgiveren, at lægeerklæringen af 8. juni 1984 måtte være gældende i 14 dage, dvs. frem til ca. den 22. juni 1984. Såfremt socialforvaltningen måtte have andre oplysninger med hensyn til uarbejdsdygtighedens varighed, kunne disse næppe uden videre annullere den pr. 8. juni 1984 udstedte lægeerklæring.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse med henvisning til, at sikrede ifølge foreliggende lægeerklæringer ikke kunne anses for at være berettiget til sygedagpenge for en periode efter den 10. juni 1984. Som følge heraf kunne refusion i henhold til dagpengelovens § 27 ikke ydes efter det nævnte tidspunkt.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Arbejdsgiveren anførte i klagen, at amtsankenævnet ensidigt havde lagt vægt på oplysninger, som socialforvaltningen havde haft, men som var arbejdsgiveren aldeles ubekendte. Efter arbejdsgiverens opfattelse var der ved lægeerklæringen af 8. juni 1984 dokumenteret uarbejdsdygtighed indtil ca. den 22. juni 1984. Arbejdsgiveren henviste endvidere til, at sikrede den 8. august 1984 havde fået udstedt lægeerklæring om uarbejdsdygtighed i fortsat 14 dage.

LOVGRUNDLAG

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, § 7, stk. 1 og 2, § 25, stk. 1, og § 27, stk. 1.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Under hensyn til at der for arbejdsgiveren har foreligget lægeerklæring om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom fra den 5. juni 1984, og til at en erklæring om uarbejdsdygtighed i kortere tid sædvanligvis må anses for at være fyldestgørende dokumentation for uarbejdsdygtighed i indtil 14 dage, finder ankestyrelsen, at det påhviler det sociale udvalg at yde arbejdsgiveren refusion af sygedagpenge fra 6. juni 1984 til 18. juni 1984.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.

En sikret, der var sygemeldt fra den 5. juni 1984, havde den 8. juni 1984 fremsendt lægeerklæring til sin arbejdsgiver om uarbejdsdygtighed af kortere varighed. Sikredes læge havde over for det sociale udvalg oplyst, at sikrede i forbindelse med sygemeldingen var opfordret til at genoptage sit arbejde snarest efter den 8. juni 1984. På denne baggrund havde udvalget afslået at yde refusion efter den 10. juni 1984 til arbejdsgiveren, der havde tegnet forsikring i henhold til dagpengelovens § 11. Ankestyrelsen fandt, at arbejdsgiveren var berettiget til refusion af sygedagpenge fra 6.

juni til 18. juni 1984. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der for arbejdsgiveren havde foreligget lægeerklæring om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom fra den 5. juni 1984, og at en en erklæring om uarbejdsdygtighed i kortere tid sædvanligvis måtte anses for at være fyldestgørende dokumentation for uarbejdsdygtighed i indtil 14 dage.