Barseldagpenge - forældres deling af orlov - moderens genoptagelse af arbejdet efter 14 ugers periodens udløb - faderens brug af ferie og afspadsering i orlovsperioden (* 1) (* 3)

Barseldagpenge - forældres deling af orlov - moderens genoptagelse af arbejdet efter 14 ugers periodens udløb - faderens brug af ferie og afspadsering i orlovsperioden (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En sikret påbegyndte barselorlov den 25. juli 1984, hvor hun fødte sit barn.Under orloven modtog pågældende halv løn i 3 måneder, dvs. indtil den 24. oktober 1984. Herefter overgik hun til at modtage dagpenge fra socialforvaltningen.

I begyndelsen af november 1984 modtog socialforvaltningen dagpengeskema dp 200 A og 202 med anmodning om dagpenge og refusion. Det fremgik bl.a. heraf, at sikrede ville genoptage arbejdet den 5. november 1984, men i øvrigt holde orlov uden at modtage løn i 15 nærmere angivne dage i perioden 1. november - 12. december 1984. Sikrede oplyste senere, at hendes ægtefælle, når hun selv var på arbejde, ville være hos barnet, men uden at holde orlov, idet ægtefællen ville bruge ferie eller afspadsering, og han ville derfor ikke fremkomme med nigen anmodning om dagpenge.

Da sikrede genoptog arbejdet den 5. november 1984, meddelte socialforvaltningen afslag på hendes anmodning om dagpenge for fraværsdagene i perioden efter den 4. november 1984. Socialforvaltningen fandt, at retten til dagpenge ved deling af 6 ugers perioden var betinget af, at der var anmodet om dagpenge for hele fraværsperioden af en af forældrene, og hvis en af disse f.eks. benyttede afspadsering eller ferie, betragtedes barselperioden som afbrudt, og retten til dagpenge bortfaldt for den resterende periode.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt ikke, at ordlyden i § 33, stk. 1, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som ændret ved lov nr. 572 af 7. december 1983, eller formålet med denne ændringslov gav støtte for den antagelse, at moderens ret til barseldagpenge efter 14-ugers periodens udløb var betinget af, at der ydedes dagpenge til faderen i de perioder, hvor hun måtte have genoptaget sit arbejde.

Det var herefter nævnets opfattelse, at sikrede var berettiget til barseldagpenge i sine fraværsdage, indtil der var forløbet 20 uger fra barnets fødsel.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af socialforvaltningen, der udover at henvise til begrundelsen for det tidligere givne afslag henviste til sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1985 om dagpenge ved barsel og adoption m.v.

LOVGRUNDLAG

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, § 33, stk. 1.

Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1985 om dagpenge ved barsel og adoption m.v., pkt. 13.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at moderens ret til fortsat at oppebære dagpenge, når hun efter den 14. uge efter fødslen genoptager arbejdet, er betinget af, at der ydes dagpenge til faderen i de perioder, hvor hun har genoptaget arbejdet.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.

Afgørelsen medfører ikke pligt for sikrede til at tilbagebetale de dagpenge, der er udbetalt i henhold til amtsankenævnets afgørelse.

En moders ret til fortsat at få dagpenge, da hun efter den 14. uge efter fødslen havde genoptaget arbejdet, var betinget af, at der blev ydet dagpenge til faderen i de perioder, hvor moderen havde genoptaget arbejdet.