Kontanthjælp - uddannelseshjælp - udmåling - forsøg med faste ydelser (* 1) (* 4)

Kontanthjælp - uddannelseshjælp - udmåling - forsøg med faste ydelser (* 1) (* 4)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, der havde et mindreårigt barn, modtog hjælp efter bistandslovens § 42, stk. 1, til uddannelse. Før 1. oktober 1984 udgjorde den udmålte hjælp gennemsnitlig 4.755 kr. månedlig. Heri var medregnet skolepenge samt betaling af fritidsordning for barnets skolegang i en privat skole.

Fra 1. oktober 1984 deltog ansøgerens bopælskommune i medfør af bistandslovens § 138 a i socialministeriets forsøg med faste ydelser efter bistandsloven. Ifølge forsøgsreglerne udgjorde ansøgerens udmålte behov 4.574 kr. månedlig. Heri var ikke medregnet udgifter til skolepenge samt fritidsordning for barnet. Ansøgerens hidtidige leveniveau var opgjort til 6.200 kr. månedlig.

Socialforvaltningen gav afslag på hjælp til betaling af skolepenge og fritidsordning efter bistandlovens § 46, stk. 2, under hensyn til, at der ikke fandtes grundlag for at meddele henstilling om barnets skolegang efter bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 1.

Over for amtsankenævnet anførte ansøgeren, at udgiften til skolepenge og fritidsordning burde indgå som en helt almindelig fast udgift i beregningen af ansøgerens hjælp efter bistandslovens § 42. Ansøgeren anførte endvidere, at det hidtidige leveniveau var fastsat ud fra en almindelig pædagogløn, mens ansøgeren i sit tidligere erhverv havde været stedfortræder på 2. løntrin svarende til en bruttoløn på 11.537 kr. månedlig. Ansøgeren mente derfor, at den udbetalte hjælp var ca. 400 - 500 kr. for lav.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet stadfæstede socialforvaltningens udmåling af hjælp under henvisning til, at der ikke efter forsøgsreglerne er mulighed for at udmåle hjælp til faste udgifter i samme omfang som før forsøgsreglernes ikrafttræden, idet de faste udgifter er indeholdt i grundydelsen. Nævnet har begrundet tiltrædelsen af socialforvaltningens afslag på at yde hjælp efter bistandslovens § 46, stk. 2, med, at betingelserne efter bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 1, ikke var tilstede.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte socialforvaltningens afgørelse vedrørende fastsættelse af ansøgerens hidtidige leveniveau.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af ansøgeren. Efter anken modtog ankestyrelsen en skoleerklæring vedrørende barnet. Ansøgeren oplyste endvidere, at hjælp efter bistandslovens § 42 ville ophøre i juni 1986, og at hun ingen mulighed havde for selv at betale de omhandlede skolepenge m.v.

LOVGRUNDLAG

Lov om social bistand, § 138 a.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 484 af 24. september 1984 om forsøg med faste ydelser efter bistandsloven, pkt. 1-5.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Nævnets afgørelse om afslag på hjælp til ansøgerens barns skolegang tiltrædes, under hensyn til at der ikke efter reglerne om forsøg med faste ydelser efter bistandsloven er hjemmel til at udmåle hjælp til særskilte løbende ydelser såsom skolepenge.

Ankestyrelsen finder ikke, at et dokumenteret højere hidtidigt leveniveau vil kunne få indflydelse ved beregningen af ansøgerens hjælp i henhold til forsøgsreglerne, da hjælpen efter disse regler udmåles efter faste regler, og da ansøgerens behov er udmålt korrekt.

Ved udmåling af hjælp efter reglerne i socialministeriets bekendtgørelse nr. 484 af 24. september 1984 om forsøg med faste ydelser efter bistandsloven var der ikke hjemmel til udmåle hjælp til særskilte løbende ydelser såsom skolepenge til barns skolegang.

Et dokumenteret højere hidtidigt leveniveau fandtes ikke at kunne få indflydelse ved beregningen af ansøgerens hjælp i henhold til forsøgsreglerne, da hjælpen efter forsøgsreglerne udmåles efter faste regler, og da ansøgerens behov var udmålt korrekt efter disse regler.