Kontanthjælp - forsøg med faste ydelser - udmåling - ung under 23 år - tidligere modtaget uddannelseshjælp (* 1) (* 3)

Kontanthjælp - forsøg med faste ydelser - udmåling - ung under 23 år - tidligere modtaget uddannelseshjælp (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, født i 1965, havde fået hjælp efter bistandslovens § 33, jfr. § 46, stk. 2, indtil han fyldte 18 år. Herefter fik han hjælp efter bistandslovens § 42, først til gennemførelse af 10. klasse og siden til HF-studiet, som pågældende afsluttede i juni 1984. Hjælpen blev ydet på social indikation.

Efter afslutningen af HF-studiet var der ikke overvejelser om eller ansøgning om yderligere støtte i henhold til bistandslovens § 42. Ansøgeren modtog herefter hjælp i henhold til bistandslovens § 37, stk. 1, 3. punktum, og han blev tilmeldt arbejdsformidlingen som ubetinget arbejdsdygtig. Ansøgeren var uafklaret med hensyn til fremtidige uddannelsesplaner, men det forventedes, at han på et tidspunkt ville påbegynde uddannelse uden støtte i henhold til bistandsloven.

Fra 1. oktober 1984 deltog ansøgerens bopælskommune i henhold til bistandslovens § 138 a i en forsøgsordning med faste ydelser efter bistandsloven. I forbindelse med overgangen til hjælp efter kontanthjælpsforsøgsreglerne fik ansøgeren nedsat sin hjælp fra 2.575 kr. månedlig til 2.355 kr. månedlig.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt, at ansøgeren ikke var omfattet af den personkreds, der er omtalt i socialministeriets bekendtgørelse om forsøg med faste ydelser efter bistandsloven, pkt. 2, 2. punktum. Nævnet fandt herefter, at ansøgeren med virkning fra iværksættelsen af forsøg med faste ydelser efter bistandsloven var berettiget til den normale grundydelse, som på klagetidspunktet udgjorde 2.486 kr. månedlig. Nævnet anførte, at den samlede hjælp ikke kunne overstige det tidligere leveniveau. Under hensyn til at ansøgeren havde modtaget hjælp i henhold til bistandslovens § 42, men aldrig havde haft indkomst, fandt nævnet, at leveniveauet kunne fastsættes til den mellem arbejdsmarkedets hovedorganisationer aftalte mindste arbejdsfortjeneste inden for normallønsområdet.

Nævnet fandt desuden, at ansøgeren frem til iværksættelsen af forsøget med faste ydelser efter bistandsloven skulle have udmålt hjælp efter de almindelige udmålingsregler for modtagelse af behovsbestemt hjælp, jfr. bistandslovens § 37, stk. 2, med hjælp til underhold og rimelige faste udgifter.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Socialforvaltningen klagede over, at nævnet havde fundet, at ansøgeren ikke var omfattet af den personkreds, der er omtalt i socialministeriets bekendtgørelse om forsøg med faste ydelser efter bistandsloven, pkt. 2, 2. punktum, under hensyn til, at han havde modtaget hjælp i henhold til bistandslovens § 42. Forvaltningen anførte, at der ikke fandtes at være hjemmel for nævnets afgørelse, under hensyn til, at ansøgeren ansås for færdigrevalideret, og under hensyn til, at den eneste undtagelse fra forsøgsreglernes bestemmelser om grundydelsen, jfr. pkt. 2, 2. punktum, der skriftligt var tilkendegivet over for forsøgskommunerne, var det svar socialministeriet havde givet i bilag til sin »orientering om kontanthjælpsforsøg« nr. 1, oktober 1984, hvor det meddeltes, at reglen om særlig grundydelse for unge under 23 år ikke - som den tilsvarende regel efter bistandslovens § 37, stk. 1, 3. punktum, - gælder for personer, der får hjælp efter bistandslovens § 42.

LOVGRUNDLAG

Lov om social bistand, § 138 a.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 484 af 24. september 1984 om forsøg med faste ydelser efter bistandsloven, pkt. 2, 2. punktum.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at ansøgeren, der i en længere periode har fået hjælp efter bistandslovens § 42, ikke tilhører den personkreds, der sigtes til ved reglerne om den lavere grundydelse til unge under 23 år i pkt. 2, 2. punktum, i socialministeriets bekendtgørelse af 24. september 1984 om forsøg med faste ydelser efter bistandsloven.

Ankestyrelsen har tillige lagt vægt på, at det revalideringsmæssige sigte med ydelsen af hjælp efter § 42 kunne forspildes, hvis § 37- hjælpen ved overgang fra § 42-hjælp ydes efter den særlige, lave grundydelse for unge under 23 år.

Ankestyrelsen tiltræder således amtsankenævnets afgørelse.

En ung under 23 år, der i en længere periode havde modtaget hjælp efter bistandslovens § 42, fandtes ikke at være omfattet af den persongruppe, der sigtes til ved reglerne om den lavere grundydelse til unge under 23 år i pkt. 2, 2. punktum, i socialministeriets bekendtgørelse af 24. september 1984 om forsøg med faste ydelser efter bistandsloven.

Ankestyrelsen lagde tillige vægt på, at det revalideringsmæssige sigte med ydelsen af hjælp efter bistandslovens § 42 kunne forspildes, hvis hjælp efter lovens § 37 ved overgang fra hjælp efter § 42 ydes efter den særlige, lave grundydelse for unge under 23 år.