Legislator Case Law & Legislation
W19861927325 DK

Hjælpemidler - tandem - merudgifter - handicappet barn - spastisk lammelse (* 1) (* 3)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1986 19273 Historic

Hjælpemidler - tandem - merudgifter - handicappet barn - spastisk lammelse (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, der havde et barn med spastisk lammelse, søgte det sociale udvalg om støtte til køb af tandem.

Det sociale udvalg gav afslag på hjælp efter bistandslovens § 58. Udvalget besluttede samtidig at yde støtte efter bistandslovens § 48, stk. 1, med et beløb på 2.500 kr. svarende til prisforskellen mellem en tandem (4.500 kr.) og en almindelig cykel (2.000 kr.).

Over for amtsankenævnet bemærkede socialudvalget, at socialstyrelsen havde oplyst, at der ikke i henhold til bistandslovens § 58 kunne udlånes tandem. Udvalget oplyste endvidere, at barnet havde fået en trehjulet cykel i henhold til bistandslovens § 58.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet pålagde socialudvalget at yde tandem til barnet som hjælpemiddel efter bistandslovens § 58. Nævnet lagde vægt på, at barnet opfyldte betingelserne for at få mobilitetshjælpemidler.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af det sociale udvalg, der bl.a. henviste til, at socialstyrelsen over for udvalget havde udtalt, at der ikke kunne ydes hjælp til en tandem efter bistandslovens § 58.

LOVGRUNDLAG

Lov om social bistand, § 58.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 19. december 1983 om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58, § 25.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at socialministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 19. december 1983 med senere ændring om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58 må anses for udtømmende.

Ankestyrelsen finder endvidere, at § 25 i bekendtgørelsen ikke indeholder hjemmel til at yde støtte til en tandem.

Ankestyrelsens afgørelse medfører ikke pligt til at tilbagelevere den ved amtsankenævnets afgørelse bevilgede tandem. Afgørelsen medfører heller ikke pligt for forældrene til at betale et beløb svarende til købet af en almindelig cykel.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1986 19273 Historic

Der fandtes ikke i socialministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 19.

december 1983 om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58 at være hjemmel til at yde støtte til køb af tandem til et barn med spastisk lammelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →