Uddannelseshjælp - udmåling - faste udgifter - terminsudgifter - tilbagebetaling - ændring af begunstigende forvaltningsakt (* 1) (* 2)

Uddannelseshjælp - udmåling - faste udgifter - terminsudgifter - tilbagebetaling - ændring af begunstigende forvaltningsakt (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, der modtog hjælp efter bistandslovens § 42, herunder hjælp til terminsudgifter, fik i juni 1983 meddelelse fra det sociale udvalg om, at bistandslovens § 25, stk. 1, nr. 2, var ændret pr. 1. januar 1983, således at også den del af terminshjælpen, der ydedes til betaling af renteudgifter, skulle tilbagebetales. Den 28. juni 1983 underskrev ansøgeren en erklæring om tilbagebetaling, hvorefter den hjælp til terminsudgifter, der ydedes efter 1. juni 1983, var fuldt ud tilbagebetalingspligtig. For så vidt angik den hjælp, der var ydet forud for dette tidspunkt, skulle den del af hjælpen, der vedrørte afdrag, tilbagebetales. Det sociale udvalg her efterfølgende ændret denne beslutning og krævet tilbagebetaling af hjælp til terminsudgifter (renter og afdrag) fra 1. januar 1983.

Over for amtsankenævnet har det sociale udvalg begrundet sin oprindelige afgørelse med, at udvalget ikke ønskede at kræve den fulde terminshjælp tilbagebetalt fra et tidspunkt, hvor ansøgeren ikke var gjort bekendt hermed. Som begrundelse for den senere afgørelse har udvalget anført, at kommunernes revisionsafdeling gjorde opmærksom på, at hjælp til terminsydelser ydet efter 1. januar 1983 fuldt ud skulle kræves tilbagebetalt, uanset om modtageren var gjort opmærksom herpå forinden.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse, hvorefter udvalget efterfølgende havde krævet tilbagebetaling af terminshjælp ydet til betaling af renter i perioden 1. januar - 1. juni 1983. Nævnet begrundede sin afgørelse med, at bistandslovens § 25 ikke indeholder nogen bestemmelse om, at tilbagebetaling kun kan kræves, hvis det sociale udvalg ved hjælpens udbetaling har gjort modtageren bekendt med tilbagebetalingspligten.

Nævnet bemærkede samtidig, at spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren havde lidt et tab i forbindelse med socialudvalgets ændring af den oprindelige afgørelse, henhørte under domstolene.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ansøgerens advokat anførte, at ansøgeren ved erklæringen om tilbagebetaling den 28. juni 1983 havde fået et direkte tilsagn om, at renteudgifterne forud for 1. juni 1983 ikke skulle tilbagebetales. Dette tilsagn måtte være bindende for socialudvalget.

LOVGRUNDLAG

Bistandsloven, § 25, stk. 1, nr. 2.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at det sociale udvalg ikke har haft grundlag for at kræve hjælp ydet til betaling af renteudgifter forud for 1. juni 1983 tilbagebetalt. Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at det sociale udvalg den 28. juni 1983 meddelte ansøgeren, i hvilket omfang hjælp ydet til betaling af terminsudgifter i perioden 1. januar - 1. juni 1983 skulle tilbagebetales. Det sociale udvalg kan ikke efterfølgende ændre denne afgørelse til ugunst for ansøgeren.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.

Et socialudvalg havde den 28. juni 1983 på grund af ændringen pr. 1.

januar 1983 af bistandslovens § 25, stk. 1, nr. 2, meddelt en ansøger, at den hjælp, han modtog til betaling af terminsydelser, var fuldt ud tilbagebetalingspligtig fra 1. juni 1983. Efterfølgende krævede udvalget tilbagebetaling af hjælp ydes til terminsudgifter i perioden 1. januar - 1. juni 1983.

Ankestyrelsen fandt, at socialudvalget ikke havde haft grundlag for at kræve hjælp ydet til betaling af renter forud for den 1. juni 1983 tilbagebetalt. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det sociale udvalg den 28. juni 1983 havde meddelt ansøgeren, i hvilket omfang hjælp ydet til betaling af terminsudgifter i perioden 1. januar til 1. juni 1983 skulle tilbagebetales. Det sociale udvalg kunne ikke efterfølgende ændre denne afgørelse til ugunst for ansøgeren.