Kontanthjælp - sygebehandling - psykoanalyse (* 1)

Kontanthjælp - sygebehandling - psykoanalyse (* 1)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger søgte i august 1982 det sociale udvalg om hjælp efter bistandslovens § 46, stk. 1, til betaling af psykoanalytisk behandling. Ansøgeren havde siden 1980 været i ambulant psykoterapi på et psykiatrisk hospital een gang ugentlig. Da denne behandling havde vist sig at være utilstrækkelig, blev ansøgeren fra lægelig side anbefalet en egentlig psykoanalyse. Denne behandling skulle for at have effekt foregå 4 - 5 gange ugentlig i 3 - 5 år.

Det sociale udvalg fandt, at den psykoterapeutiske behandling skulle foregå i sygehusvæsenets regi. Udvalget gav herefter afslag på hjælp efter bistandslovens § 46, stk. 1, til den ansøgte behandling.

Over for amtsankenævnet udtalte indenrigsministeriet, at der ikke var mulighed for at afholde udgiften til egentlig psykoanalyse efter reglerne i lov om sygehusvæsenet eller sygesikringsloven.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt, at udgiften til psykoanalytisk behandling kunne afholdes efter bistandslovens § 46, stk. 1, og at det måtte anses for lægeligt dokumenteret, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet opfyldte de lægelige betingelser for at modtage økonomisk hjælp til betaling af psykoanalyse. Nævnet fandt dog under hensyn til den tidsmæssige udstrækning af behandlingen, at økonomisk hjælp til behandlingen efter nævnets afgørelse måtte være betinget af, at ansøgeren lod sig undersøge af en speciallæge, der måtte vurdere, om den hidtidige behandling kunne anses for lægeligt velbegrundet, og om hvorvidt ansøgeren fremdeles havde behov for psykoanalyse, samt i givet fald i hvor lang tid og hvor mange gange ugentlig.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Det sociale udvalg anførte bl.a., at et pålæg til udvalget om betalingstilsagn i en sag som den foreliggende ville have præjudicerende virkning, ikke blot i relation til andre klienter med behov for psykoanalyse, men også i relation til andre nye behandlingsformer, der skulle foregå i mange år og eventuelt flere gange ugentlig. Udvalget henviste endvidere til forarbejderne vedrørende bistandslovens § 46, stk. 1, og den tidligere næsten tilsvarende bestemmelse i § 47 i lov om offentlig forsorg og fandt, at den omhandlede behandling måtte foregå i sygehusregi, hvorfor der ikke kunne ydes hjælp hertil efter bistandslovens § 46, stk. 1.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Ankestyrelsen modtog en erklæring fra en speciallæge i psykiatri, hvortil ansøgeren havde været henvist til undersøgelse i maj 1985. Speciallægen udtalte, at der havde været indikation for at påbegynde psykoanalytisk behandling i 1982. Behandlingen havde medført en klar bedring, men ansøgeren havde fortsat behov for behandling, der dog kunne forventes aftrappet i løbet af 1986.

På baggrund af den ovennævnte erklæring havde det sociale udvalg ydet delvis hjælp til betaling af behandlingsudgifterne.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at hjælp til betaling af psykoanalytisk behandling kan ydes i henhold til bistandslovens § 46, stk. 1, og at denne behandling i det foreliggende tilfælde må anses for lægeligt velbegrundet. Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at behandlingen ikke kunne være gennemført i sygehusregi, op på, at ansøgeren i særlig grad må skønnes at kunne profitere af behandlingen.

Ankestyrelsen tiltræder således amtsankenævnets afgørelse.

Hjælp til betaling af psykoanalytisk behandling fandtes at kunne ydes efter bistandslovens § 46, stk. 1.