Medicinudgifter - uden midler - behovsbedømmelse (* 2) (* 5)

Medicinudgifter - uden midler - behovsbedømmelse (* 2) (* 5)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift ansøger, der led af astma og bronchitis, søgte i januar 1985 om hjælp efter bistandslovens § 46, stk. 1, til medicinudgifter. Udgifterne udgjorde ca. 300 kr. månedlig.

Ansøgeren var hjemmearbejdende husmoder. Ægtefællen havde en nettoindtægt på 6.283 kr. månedlig. Efter fradrag af godkendte faste udgifter havde parret et rådighedsbeløb på 4.342 kr. månedlig, excl. udgifter til medicin.

Ansøgeren havde tidligere modtaget hjælp efter bistandslovens § 46, stk. 1, til medicinudgifter, men det sociale udvalg besluttede at inddrage bevillingen på baggrund af, at ægtefællens indtægt oversteg dagpengemaksimum på 6.163 kr., samt at familiens rådighedsbeløb oversteg underholdsbeløbet efter bistandslovens § 37 til et ægtepar på 4.112 kr. månedlig.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet ændrede socialudvalgets afgørelse. Nævnet fandt, at ansøgeren var berettiget til hjælp til medicin med det beløb, den månedlige dokumenterede medicinudgift oversteg differencen mellem ansøgerens månedlige rådighedsbeløb og det i bistandsloven fastsatte underholdsbeløb til ægtefæller. Med en dokumenteret medicinudgift på 300 kr. i januar 1985 ville ansøgeren således være berettiget til (300-235) 65 kr.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Det sociale udvalg anførte bl.a., at såfremt der generelt skulle ydes tilskud til medicin efter de retningelinier, der var angivet i amtsankenævnets afgørelse, ville dette betyde en ændret praksis. Efter udvalgets opfattelse var afgørelsen meget teoretisk og medførte et stort administrativt arbejde med at udregne et eventuelt tilskud til medicin, og ofte ville det være tilfælde, hvor det drejede sig om forholdsvis små beløb. Såfremt der skulle udregnes eventuelt tilskud til medicin efter amtsankenævnets retningslinier, ville mange familier, der ikke modtog kontanthjælp, og som ikke søgte om tilskud til medicin, være berettiget til tilskud, idet mange familier ikke havde underholdsbeløbet efter bistandslovens § 37, stk. 2, til rådighed, når de faste udgifter var betalt.

LOVGRUNDLAG

Bistandsloven, § 46, stk. 1.

Socialministeriets cirkulære af 20. december 1982 om kontanthjælp efter bistandsloven, pkt. 46.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at spørgsmålet om ydelse af hjælp til medicin efter bistandslovens § 46, stk. 1, skal afgøres ud fra en fleksibel behovsbedømmelse på grundlag af en samlet vurdering af familieforholdene, familiens økonomiske situation og størrelsen af udgiften til medicin. Behovsbedømmelsen kan således ikke udelukkende ske på grundlag af f.eks. familiens socialindkomst eller reglerne i bistandslovens § 37.

Sagen hjemvises til det sociale udvalg til fornyet behandling på ovennævnte grundlag.

(* 1) Sammenhold med SM O-060-84, som vil blive udtaget af SM- samlingen ved førstkommende SM-revision.

Ved afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt der kunne ydes hjælp til medicinudgifter efter bistandslovens § 46, stk. 1, fandt ankestyrelsen, at der skulle anlægges en fleksibel behovsbedømmelse ud fra en samlet vurdering af familieforholdene, familiens økonomiske situation og størrelse af udgiften til medicin. Behovsbedømmelsen kunne således ikke udelukkende ske på grundlag af f.eks. fammiliens socialindkomst eller reglerne i bistandslovens § 37. (* 1)