Førtidspension - tildeling - nedsættelse af erhvervsevnen - helbredsmæssige forhold - bedømmelsesgrundlag - varigt forsørgelsesbehov - tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag - opgørelse af forsørgelsesgrundlag - formue (* 1) (* 4)

Førtidspension - tildeling - nedsættelse af erhvervsevnen - helbredsmæssige forhold - bedømmelsesgrundlag - varigt forsørgelsesbehov - tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag - opgørelse af forsørgelsesgrundlag - formue (* 1) (* 4)

REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE SAGER

1. J.nr. 13311-84.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En kvinde søgte førtidspension i december 1983 som 44-årig. Hun havde været gift første gang fra 1960 til 1977 og var siden 1979 gift med en 12 år yngre mand, der modtog mellemste førtidspension. Pensionen udgjorde pr. 1. oktober 1985 65.592 kr. incl. ægteskabstillæg, hvortil der ydedes supplerende hjælp efter bistandsloven med ca. 35.000 kr. årligt.

Ansøgeren havde ingen erhvervsuddannelse. Hun havde haft forskelligt ufaglært arbejde, senest rengøringsarbejde indtil 1972, da hun ophørte på grund af tiltagende ryggener.

Ansøgeren led af rygskævhed og muskelinfiltrationer. Kommunens socialforvaltning skønnede, at det på grund af langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet var udelukket at satse på revalidering.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på førtidspension. Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgerens helbredsmæssige og sociale forhold ikke havde medført en nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen. Nævnet vurderede endvidere, at revalideringsmulighederne ikke var udtømt og anmodede kommunen om at bistå med arbejdsplacering, eventuelt gennem ophold på revalideringsklinikken.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af ansøgeren.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen tiltræder revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse med den af nævnet givne begrundelse.

2. J.nr. 12647-84.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift kvinde søgte førtidspension i december 1983 som 50- årig.Hendes ægtefælle havde modtaget folkepension siden 1980. Der blev ydet supplerende hjælp efter bistandslovens § 43 med ca. 18.000 kr. om året.

Ansøgeren havde ingen erhvervsuddannelse. Hun blev gift i 1951 og var derefter hjemmearbejdende, bortset fra en periode fra 1960 til 1962, hvor hun havde fuldtids fabriksarbejde. Hun var igen hjemmearbejdende indtil 1975, hvor hun fik rengøringsarbejde 2 gange 4 timer ugentlig. I 1977 ophørte hun, da der ikke længere var arbejde at få, og hun havde ikke siden haft udearbejde.

Udover gigtgener i knæene havde ansøgeren ikke særlige helbredsklager. Socialforvaltningen oplyste i pensionsansøgningen, at hun ikke var interesseret i revalidering.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på førtidspension. Nævnet begrundede sin afgørelse med, at ansøgerens helbredstilstand og sociale forhold efter nævnets vurdering ikke havde medført en erhvervsevnenedsættelse med mindst halvdelen, og at de sociale og helbredsmæssige forhold ikke talte for at tilkende pension, herunder at der ikke skønnedes at være behov for varig forsørgelse. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at der skønnedes at være revaliderings/placeringsmuligheder.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af ansøgeren.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Efter det oplyste om ansøgerens helbredstilstand og øvrige forhold finder ankestyrelsen, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for førtidspension.

Ankestyrelsen har ved denne afgørelse særlig lagt vægt på, at der under hensyn til ansøgerens alder skønnes at være mulighed for at iværksætte foranstaltninger i form af optræning eller arbejdsplacering, hvorved hun vil blive i stand til ved indtægtsgivende arbejde at supplere ægtefællens indtægt.

Ankestyrelsen tiltræder således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

3. J.nr. 15521-84.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En kvinde søgte førtidspension i marts 1984 som 53-årig, efter at hun var blevet enke. Hun havde været hjemmearbejdende under ægteskabet, der blev indgået i 1949. Der var et barn under 18 år i hjemmet.

Ansøgeren klagede over smerter i ryggen. Hun angav, at de var forværret gennem de senere år, hvor hun havde haft tunge løft af ægtefællen, der var plejekrævende.

Ansøgerens forsørgelsesgrundlag blev ved ansøgningens indgivelse anslået til afkast af en likvid formue på ca. 200.000 kr.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på førtidspension. Nævnet skønnede, at ansøgerens arbejdsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Under hensyn til pågældendes alder og helbred skønnede nævnet, at hun gennem optræning eller anden revalideringsmæssig bistand ville blive i stand til at klare sig selv.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af kommunens socialforvaltning på ansøgerens vegne. Forvaltningen anførte, at der ifølge arbejdsformidlingen ikke ville være nogen mulighed for at få ansøgeren erhvervsplaceret. Forvaltningen skønnede, at det heller ikke ved revalideringsmæssige foranstaltninger ville være muligt at få gjort ansøgeren kompetent til at komme forrest i arbejdsløshedskøen, der for den pågældende kommune var meget stor.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

For ankestyrelsen var det oplyst, at ansøgeren i 1985 havde haft en lønindtægt på 15.769 kr. hidrørende fra et 3 måneders vikarjob samt en indtægt på 14.409 kr. fra ca. 1 måneds arbejde ved pelsning af mink. Herudover en indtægt på 11.000 kr. vedrørende administration af selskabslokaler og renteindtægt på ialt 28.670 kr. Den samlede indtægt var for 1985 opgjort til ialt 69.848 kr.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder ikke, at sociale og helbredsmæssige forhold taler for tilkendelse af førtidspension. Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at der efter oplysningerne om ansøgerens indtægtsforhold ikke skønnes at være et varigt behov for forsørgelse.

Ankestyrelsen finder endvidere under hensyn til ansøgerens alder, at hun fortsat skulle have mulighed for, eventuelt efter forudgående optræning eller lignende, ved indtægtsgivende arbejde at skaffe sig et passende forsørgelsesgrundlag.

Ankestyrelsen tiltræder således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

4. J.nr. 13915-84.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En mand søgte førtidspension i december 1983 som 63-årig. Han havde siden 1957 samlevet med en kvinde, der havde fuldtids fabriksarbejde.

Bortset fra ca. 10 dages arbejde i 1976 havde ansøgeren ikke været i arbejde siden 1970. Han havde siden 1979 modtaget kontanthjælp efter bistandsloven, fra 1982 efter reglerne om varig hjælp.

Ansøgeren var i 1976 opereret for brok, men der var ikke iøvrigt oplyst helbredsklager.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på førtidspenion. Nævnet begrundede sin afgørelse med, at der ikke skønnedes at være et varigt behov for forsørgelse, idet ansøgerens samlever havde almindelig indtægt ved fuldtidsarbejde, og idet samlivet havde bestået i ca. 26 år.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af ansøgeren.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder ikke, at sociale og helbredsmæssige forhold taler for tilkendelse af førtidspension. Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at der under hensyn til ansøgerens langvarige samlivsforhold ikke skønnes at være et sådant varigt behov for forsørgelse, som efter lov om invalidepension og førtidspension m.v. er en betingelse for at tilkende pension efter lovens § 3, stk. 4.

Ankestyrelsen tiltræder således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

5. J.nr. 3237-84.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift kvinde søgte invalidepension i november 1983 som 59-årig. Hun havde haft deltids rengøringsarbejde indtil 1979. Herefter havde hun fuldtids fabriksarbejde indtil 1981, hvor hun blev afskediget på grund af produktionsomlægning og modtog arbejdsløshedsdagpenge. I oktober 1983 blev hun sygemeldt, efter at hun som langtidsledig havde fået anvist arbejde på et plejehjem.

Ansøgeren havde en lettere ryglidelse.

Ansøgerens ægtefælle overgik til efterløn i 1983. Efterlønnen var for 1984 oplyst til ca. 96.000 kr. og for 1985 til ca. 102.000 kr.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke ansøgeren berettiget til invalidepension. Nævnet fandt derimod, at hun fra den 1. januar 1984 var berettiget til førtidspension efter lov om invalidepension og førtidspension m.v., § 3, stk. 4. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at hun havde et varigt behov for forsørgelse.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af ansøgeren med henblik på at få tilkendt mellemste invalidepension.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at ansøgeren ved vurdering af, hvor meget hendes erhvervsevne er nedsat, skal bedømmes i forhold til fuld erhvervsmæssig beskæftigelse.

Ankestyrelsen finder imidlertid efter det oplyste om ansøgerens helbredsforhold, at hendes erhvervsevne ikke kan anses for nedsat med mindst halvdelen på helbredsmæssigt grundlag.

Ankestyrelsen finder således ikke grundlag for at ændre revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse, hvorefter ansøgeren er berettiget til pension efter lov om invalidepension og førtidspension m.v., § 3, stk. 4, fra 1. januar 1984.

Det bemærkes dog, at ankestyrelsen efter det oplyste om ægtefællens indtægtsforhold finder grundlaget for tilkendelse af behovsbestemt pension tvivlsomt.

6. J.nr. 866-85.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift kvinde søgte førtidspension i oktober 1984 som 63-årig. Hun havde i 18 år arbejdet som tillært lægesekretær, de sidste 5 år 9 timer om ugen. Hun ønskede at fortsætte med sit arbejde, men påregnede ikke at kunne skaffe sig yderligere arbejde. Hun havde ingen helbredsklager.

Ansøgerens ægtefælle havde arbejdet som typograf, indtil han den 1. april 1984 overgik til efterløn. Han havde fra den 1. november 1984 modtaget folkepension. Hans A-indkomst var i 1983 197.167 kr., mens ansøgerens A-indkomst var 25.266 kr. I 1984 var indkomsterne henholdsvis 103.971 kr. og 29.900 kr. Efter ægtefællens overgang til folkepension beregnede socialforvaltningen familiens fremtidige forsørgelsesgrundlag til 76.436 kr. årligt.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på førtidspension ud fra en vurdering af ansøgerens helbredsforhold og ægtefællens indtægtsforhold.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af kommunens socialforvaltning på ansøgerens vegne. Forvaltningen oplyste, at der siden 1. april 1985 var ydet supplerende hjælp efter bistandslovens § 43, svingende mellem 355 kr. og 800 kr. om måneden, afhængig af ansøgerens indtægt.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Under hensyn til ansøgerens alder samt det forhold, at hendes og ægtefællens indtægt ikke skønnes at udgøre et passende forsørgelsesgrundlag, finder ankestyrelsen, at hun opfylder betingelserne for førtidspension i henhold til lov om sociale pension § 14, stk. 3, nr. 3.

Pensionen tilkendes med virkning fra den 1. november 1984.

Ankestyrelsen ændrer således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

7. J.nr. 11310-84.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift kvinde søgte førtidspension i januar 1984 som 57-årig. Hun havde arbejdet som ufaglært kontormedhjælper, men ophørte i 1967 uden speciel anledning og havde siden været hjemmearbejdende husmor. Hun havde ikke helbredsklager ved ansøgningen.

Ansøgerens ægtefælle havde modtaget efterløn indtil 1. februar 1984, da han overgik til folkepension. Om familiens økonomiske forhold havde kommunen ved ansøgningen oplyst, at ægtefællens folkepension ville udgøre 43.763 kr. Hertil kom formuetillæg efter ejerboligfradrag 3.540 kr., ialt 47.303 kr. årligt. Formuen blev oplyst til 457.500 kr., hvoraf 158.800 kr. angaves at være likvid. Ejendomsvurderingen var oplyst til 320.000 kr.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke ansøgeren berettiget til førtidspension. Nævnet begrundede sin afgørelse med, at ansøgerens og ægtefællens indtægter sammen med den likvide formue fandtes at udgøre et passende forsørgelsesgrundlag.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af ansøgeren. Hun anførte, at den likvide formue pr. 31. december 1983 udgjorde 154.148 kr., hvori værdi af bil og båd var inkluderet.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Det var efter sagens indankning oplyst, at ansøgeren nu led af lændehold og forhøjet blodtryk og havde nogle depressive symptomer.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder ikke, at der kan tillægges den oplyste formue betydning for sagens bedømmelse.

Ankestyrelsen finder imidlertid ikke, at sociale og helbredsmæssige forhold taler for tilkendelse af førtidspension. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerens alder og helbred ikke skulle være til hinder for, at hun ved indtægtsgivende arbejde supplerer ægtefællens indkomst.

Ankestyrelsen tiltræder således med denne begrundelse revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

8. J.nr. 13519-84 og 13619-84.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Et ægtepar søgte førtidspension i december 1983. Manden var da 63 år og hustruen var 59 år.

Manden havde en ryglidelse og led af grå stær. Hustruen havde ingen helbredsklager.

Indtil 1979 drev manden en vognmandsforretning og servicestation. Hustruen havde været hjemmearbejdende under ægteskabet og hjulpet med telefonpasning i mandens virksomheder. Siden afhændelsen af virksomhederne i 1979 havde ægtefællerne levet af afkast af pantebreve, hidrørende fra afhændelsen. Manden havde tillige modtaget arbejdsløsheds- og sygedagpenge.

Revaliderings- og pensionsnævnet anslog ansøgerens og ægtefællens forsørgelsesgrundlag pr. 1. juni 1984 til pantebrevsindtægt på 58.000 kr., renteindtægt 14.400 kr., aktieudbytte 1.500 kr. og formuetillæg 1.070 kr., i alt 74.970 kr. En indtægt på 10.600 kr. årligt hidrørende fra salg af virksomhed var bortfaldet pr. 1. juni 1984.

Formuen blev oplyst til 457.000 kr., hvoraf 160.000 kr. var bankindestående. Kursværdi af pentebreve var oplyst til 274.486 kr., og kursværdi af aktier udgjorde 33.800 kr., i alt en likvid formue på 468.286 kr.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke ansøgerne berettiget til førtidspension. Nævnet begrundede afgørelserne med, at indtægterne sammen med den likvide formue skønnedes et passende forsørgelsesgrundlag.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af ansøgerne.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Det var for ankestyrelsen oplyst, at formueafkastet i 1984 var i alt 74.331 kr., og at den likvide formue pr. 31. december 1984 udgjorde 460.705 kr.

Forsørgelsesgrundlaget i 1985 havde været renteindtægt m.v. på i alt 65.413 kr. samt mandens arbejdsindtægt på 21.500 kr., i alt 86.913 kr. Familiens bankindestående var nedbragt og udgjorde pr. 10. marts 1986 ca. 16.000 kr. Der var for begge ægtefæller indgivet ny ansøgning om pension i marts 1986.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder ikke, at der er grundlag for at medregne ansøgernes formue ved opgørelsen af forsørgelsesgrundlaget.

Ankestyrelsen finder imidlertid ikke, at sociale og helbredsmæssige forhold taler for tilkendelse af førtidspension. Der er herved lagt vægt på, at der efter det for ankestyrelsen oplyste om indtægtsforholdene har foreligget et passende forsørgelsesgrundlag.

Ankestyrelsen tiltræder således med denne begrundelse revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser.

Sagerne vedrører navnlig spørgsmålene, hvorvidt der foreligger et varigt behov for forsørgelse, og hvorvidt et forsørgelsesgrundlag er passende.

I sagerne 1 - 4 fandtes der ikke at foreligge et varigt behov for forsørgelse. I sagerne 1 -3 henvistes der under hensyn til ansøgernes alder til mulighederne for arbejdsplacering, optræning eller revalidering. I sag 4 toges der hensyn til ansøgerens langvarige samlivsforhold.

I sagerne 5,6 og 8 er der taget stilling til, hvorvidt ansøgerens og eventuelt ægtefællens indtægter udgør et passende forsørgelsesgrundlag. I sagerne 7 og 8 fandtes der ikke at kunne tillægges den oplyste formue betydning ved bedømmelsen af forsørgelsesgrundlaget.