Merudgifter - person med vidtgående fysisk handicap - huslejeudgifter - ophør af hjælp (* 1) (* 2)

Merudgifter - person med vidtgående fysisk handicap - huslejeudgifter - ophør af hjælp (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift ansøger fik i 1965 sammen med sin familie tildelt en lejlighed i et boligkompleks for handicappede, idet ansøgerens hustru året forinden var blevet total lam i krop, arme og ben.

Ansøgerens hustru modtog som følge af sin lidelse højeste invalidepension og plejetillæg samt pension fra en privat pensionskasse. Hertil kom hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 3, til dækning af nødvendige merudgifter til bl.a. husassistent, sygeplejeartikler, apotekervarer, teleforabonnement, samt indtil udgangen af december 1984 en del af huslejen. Sidstnævnte begrænsning skyldtes, at socialforvaltningen i september 1984 tog spørgsmålet om hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 3, til husleje op til fornyet overvejelse.

Pr. 1. september 1984 udgjorde den månedlige husleje 4.611 kr. excl. varme, og heraf udgjorde ansøgerens andel ca. 600 kr., hvilket den havde gjort siden 1. april 1976. For socialforvaltningen forelå oplysninger om ansøgerens socialindkomst for 1984 og 1985 tillige med oplysninger om ansøgerens skattepligtige formue. I formuen indgik en villa, som ansøgeren havde udlejet siden flytningen i 1965.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Socialforvaltningen besluttede at standse udbetalingen af hjælp til husleje efter bistandslovens § 48, stk. 3, med udgangen af december 1984. Forvaltningen begrundede sin afgørelse med, at ansøgeren ikke fandtes at have merudgifter til bolig, set i forhold til ansøgerens tidligere boligforhold og de boligforhold, der måtte anses for almindelige for husstande med indkomster som ansøgerens. Forvaltningen lagde herved særligt vægt på, at der ikke efter lov om boligstøtte kunne ydes ansøgeren boligstøtte som følge af hans indkomstforhold og forholdene iøvrigt.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af ansøgeren.

LOVGRUNDLAG

Bistandsloven, § 48, stk. 3.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder ikke, at socialforvaltningen har været afskåret fra at optage spørgsmålet om hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 3, til husleje til fornyet overvejelse.

Ankestyrelsen finder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte forvaltningens afgørelse om at bringe den omhandlede hjælp til ophør.

Ankestyrelsen finder imidlertid, at der til forvaltningens afgørelse burde have været knyttet en efter omstændighederne rimelig overgangsordning med nedtrapning af den hidtil ydede hjælp.

Under hensyn til karakteren af den omhandlede hjælp finder ankestyrelsen, at nedtrapningsperioden passende kan fastsættes til 5 år, således at hjælpen nedsættes med 1/5 for hvert år fra 1. januar 1985 at regne.

En socialforvaltning fandtes ikke at have været afskåret fra at optage spørgsmålet om hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 3, til husleje til fornyet overvejelse. Der fandtes endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte forvaltningens afgørelse om at bringe den omhandlede hjælp til ophør. Ankestyrelsen fandt imidlertid, at der til afgørelsen burde have været knyttet en efter omstændighederne rimelig overgangsordning med nedtrapning af den hidtil ydede hjælp.

Under hensyn til karakteren af den omhandlede hjælp fandtes nedtrapningsperioden passende at kunne fastsættes til 5 år, således at hjælpen skulle nedsættes med 1/5 for hvert år fra 1. januar 1985 at regne.