Uddannelseshjælp - udmåling - fradrag for ægtefælles nettoindtægt - indtægtsnedgang på grund af karensdag (* 1) (* 4)
Statutory Text (2 Articles)
Uddannelseshjælp - udmåling - fradrag for ægtefælles nettoindtægt - indtægtsnedgang på grund af karensdag (* 1) (* 4)
REDEGØRELSE FOR SAGEN
En gift ansøger modtog uddannelseshjælp efter bistandslovens § 42, stk. 1. I den beregnede hjælp blev der foretaget fradrag med et beløb svarende til ansøgerens støtte fra Statens Uddannelsesstøtte samt hustruens nettoindtægt.
Ved beregningen af hjælpen pr. 1. marts 1985 havde socialforvaltningen udover fradrag for studiestøtten og den til hustruen udbetalte nettoløn foretaget et fradrag på 214 kr. svarende til nettoværdien af en karensdag for hustruen. Forvaltningen begrundede sin afgørelse med, at såfremt hustruens indtægt alene blev fratrukket med den udbetalte nettoløn, ville forvaltningen indirekte komme til at betale for hustruens karensdag.
Over for amtsankenævnet anførte ansøgeren, at den foretagne modregning ikke var i overensstemmelse med det grundlag, som han og hans familie havde fået bevilget hjælp på og ej heller i overensstemmelse med udmålingen af denne hjælp.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER
Amtsankenævnet tiltrådte socialforvaltningens afgørelse med forvaltningens begrundelse.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN
Ansøgeren anførte, at såfremt det var lovmedholdeligt at lægge den fiktive indtægt til den udbetalte nettoløn, måtte der tilsvarende kunne ydes supplerende kontanthjælp til uddannelseshjælpen grundet indtægtsbortfaldet.
LOVGRUNDLAG
Bistandsloven, §§ 37, 42 og 40, stk. 1.
Socialministeriets cirkulære af 20. december 1982 om kontanthjælp efter bistandsloven, pkt. 15.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE
Ved udmåling af kontanthjælp i tilfælde, hvor kontanthjælpen er et supplement til en indtægt, lægges som hovedregel den faktiske nettoindtægt til grund for udmålingen, uanset hvad årsagen til indtægtsnedgangen er.
I den foreliggende situation må der imidlertid være tale om en undtagelse fra hovedreglen, idet indtægtsnedgangen er forårsagen af dagpengelovens bestemmelse om karensdag. Denne lovbestemte indtægtsnedgang findes ikke uden videre at burde kompenseres ved forhøjelse af den løbende hjælp efter bistandslovens §§ 37 og 42.
Der er dog mulighed for at yde hjælp til enkeltudgifter i henhold til bistandslovens § 40, stk. 1, såfremt betingelserne for at yde hjælp efter denne bestemmelse iøvrigt er opfyldt.
Ankestyrelsen tiltræder hefefter amtsankenævnets afgørelse.
Ved udmåling af hjælp efter bistandslovens § 42, jfr. § 37, fandtes en indtægtsnedgang, der var forårsaget af dagpengelovens bestemmelse om karensdag, ikke uden videre at burde kompenseres ved forhøjelse af den løbende hjælp. Ankestyrelsen bemærkede, at der dog var mulighed for at yde hjælp til enkeltudgifter i henhold til bistandslovens § 40, stk, 1, såfremt betingelserne for at yde hjælp efter denne bestemmelse iøvrigt var opfyldt.