Uddannelseshjælp - højere uddannelse - tilskud/lån - merkonom - daginstitutionspædagog - byggetekniker/bygningskonstruktør (* 1) (* 3)

Uddannelseshjælp - højere uddannelse - tilskud/lån - merkonom - daginstitutionspædagog - byggetekniker/bygningskonstruktør (* 1) (* 3)

1.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, der var uddannet elektromekaniker, havde arbejdet som kvalitetstekniker indtil 1975, hvor han blev arbejdsløs.

I august 1978 bevilgede det sociale udvalg hjælp efter bistandslovens § 42, stk. 1, til en merkonomuddannelse. Fra 1. september 1979 blev hjælpen ydet som halvt tilskud og halvt lån. Udvalget begrundede sin afgørelse med, at adgangskravene til studiet ifølge erhvervsvejlendende materiale var enten en faglig eller anden ligestillet uddannelse, hvorfor uddannelsen skønnedes at være en sådan videregående uddannelse som omhandlet i pkt. 9 i socialministeriets cirkulære af 30. marts 1976 om hjælp efter bistandslovens § 42 som ændret ved cirkulære af 17. oktober 1980.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse med udvalgets begrundelse.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ansøgerens advokat anførte, at merkonomuddannelsen ikke var omfattet af betegnelsen »højere uddannelse«. Advokaten henviste bl.a. til, at der var tale om en deltidsuddannelse i form af en række specialkurser, der kunne supplere allerede erhvervede kundskaber eller erhvervserfaring, og at undervisningen normalt fandt sted i aftentimerne. Kurset omfattede desuden kun 6 x 60 timer og kunne frekventeres med så lidt som 4 timer ugentlig.

LOVGRUNDLAG

Bistandsloven, § 42.

Socialministeriets cirkulære af 30. marts 1976 som ændret ved cirkulære af 17. oktober 1980 om hjælp efter bistandslovens § 42, pkt. 6 og 9.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Uddannelsen til merkonom anses ikke for at være en sådan højere uddannelse, at støtte efter bistandslovens § 42 skal ydes dels som tilskud og dels som lån.

Støtte til uddannelsen skal derfor ydes som fuldt tilskud.

Ankestyrelsen har taget udgangspunkt i undervisningsministeriets opdeling af uddannelser i grunduddannelser, gymnasieuddannelser og videregående uddannelser. Videregående uddannelsermed en teoretisk del på maksimalt 3 år anses for korte videregående uddannelser.

Ved afgørelsen har ankestyrelsen lagt vægt på, at uddannelsen til merkonom ikke stiller ubetinget krav om særlig forudgående uddannelse, at den er baseret på sideløbende fuldtidsbeskæftigelse, og at den normalt varer 3 år, hvor hvert undervisningsår normalt kun består af 30 ugers undervisning a 4 timer.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.

2.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger fik i juli 1983 bevilget hjælp efter bistandslovens § 42 til gennemførelse af en 3-årig uddannelse til daginstitutionspædagog. Det sociale udvalg besluttede samtidig, at hjælpen det 1. år af uddannelsen skulle ydes som tilskud og de efterfølgende 2 år med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån.

I juli 1984 anmodede ansøgeren om, at hele uddannelseshjælpen blev ydet som tilskud. Socialudvalget fastholdt imidlertid den tidligere trufne beslutning.

Overfor amtsankenævnet udtalte socialudvalget, at den omhandlede 3-årige uddannelse til pædagog måtte anses for at være en længerevarende uddannelse på en højere læreanstalt, og at der derfor var hjemmel til at yde støtten efter bistandslovens § 42, stk. 1, med halvdelen som lån og halvdelen som tilskud i de sidste 2 år af uddannelsen, jfr. pkt. 9 i socialministeriets cirkulære af 30. marts 1976 om hjælp efter bistandslovens § 42.

Ansøgeren anførte overfor amtsankenævnet, at udannelsen til daginstitutionspædagog ikke kunne betragtes som en højere uddannelse.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse med udvalgets begrundelse.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ansøgeren anførte, at 3-årige uddannelser normalt ikke betragtes som højere uddannelser. Ansøgeren mente ikke, at der var grundlag for, at specielt uddannelsen til daginstitutionspædagog, men ikke andre 3-årige uddannelser, skulle henføres under cirkulærets begreb »højere« uddannelse.

LOVGRUNDLAG

Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Uddannelsen til daginstitutionspædagog anses ikke for at være en sådan højere uddannelse, at støtte efter bistandslovens § 42 skal ydes dels som tilskud og dels som lån.

Støtte til uddannelsen skal derfor ydes som fuldt tilskud.

Ankestyrelsen har taget udgangspunkt i undervisningsministeriets opdeling af uddannelser, som er refereret under sag nr. 1.

Ved afgørelsen har ankestyrelsen lagt vægt på, dels at uddannelsen til daginstitutionspædagog er teoretisk og praktisk og varer 3 år, dels af adgangsgrundlaget til uddannelsen kan være 9. klassetrin, suppleret med forskellige aktiviteter (erhvervserfaring, erhvervsuddannelse, højskolekursus eller yderligere skolegang), og dels karakteren af erhvervskompetencen og indtægtsniveauet for en færdiguddannet daginstitutionspædagog.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.

3.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger fik i juni 1979 bevilget støtte efter bistandslovens § 42 til gennemførelse af 9. og 10. klasse. I maj 1980 ansøgeren bevilget støtte til gennemførelse af en 3 1/2-årig konstruktøruddannelse. I forbindelse med bevillingen blev det besluttet, at støtten det første år skulle ydes som tilskud og derefter med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån. Af bevillingsskrivelse for perioden 1. august 1980 til 30. juni 1981 fremgik, at der i henhold til bistandslovens § 42 var ydet uddannelsesmæssig bistand til en konstruktøruddannelse, og at støtten skulle ydes som tilskud indtil 30. juni 1981. Ifølge bevillingsskrivelse vedrørende perioden 1. august 1981 til 31. december 1983 skulle hjælpen ydes dels som tilskud og dels som lån. Ansøgeren havde i december 1982 underskrevet lånedeklaration vedrørende hjælpen efter 1. august 1981.

I forbindelse med socialforvaltningens fastsættelse af tilbagebetalingen af den del af støtten, der var ydet som lån, anførte ansøgeren, at de første halvandet år på teknisk skole, hvor han blev uddannet som byggetekniker, var et adgangskrav for at kunne starte på den 2-årige uddannelse til bygningskonstruktør ved byggeteknisk højskole. Ansøgeren mente derfor, at han kun skulle tilbagebetale, hvad der var ydet i lån i det sidste år af selve konstruktøruddannelsen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte socialforvaltningens afgørelse. Nævnet fandt, at ansøgerens uddannelse til bygningskonstruktør måtte betragtes som et sammenhængende uddannelsesforløb. Nævnet lagde vægt på, at det allerede da ansøgeren påbegyndte uddannelsen, var besluttet, at han skulle uddannes til bygningskonstruktør. Nævnet fandt således, at ansøgerens uddannelse måtte betragtes som en højere uddannelse, hvorfor hjælpen med rette efter det 1. år var ydet som halvt tilskud og halvt lån.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af ansøgeren.

LOVGRUNDLAG

Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Uddannelsen til byggetekniker anses ikke for at være en sådan højere uddannelse, at støtte efter bistandslovens § 42 skal ydes dels som tilskud og dels som lån.

Derimod anses den 2-årige uddannelse til bygningskonstruktør at være en sådan højere uddannelse, at uddannelseshjælpen efter det 1. år af uddannelsen skal ydes dels som tilskud og dels som lån.

Støtte efter bistandslovens § 42 til uddannelsen til byggetekniker og bygningskonstruktør skal derfor ydes som fuldt tilskud under hele byggeteknikeruddannelsen og under det 1. år af den egentlige konstruktøruddannelse, mens støtten under det sidste år af konstruktøruddannelsen skal ydes dels som tilskud og dels som lån.

Ankestyrelsen har taget udgangspunkt i undervisningsministeriets opdeling af uddannelser, som er refereret under sag nr. 1.

Ved afgørelsen har ankestyrelsen lagt vægt på, dels adgangskravene til og længden af byggeteknikeruddannelsen og af konstruktøruddannelsen, dels de 2 uddannelsers erhvervskompetence og lønniveau, og dels at det ville bero på tilfældige omstændigheder, hvis afgørelsen om tilskud/lån var afhængig af, om en uddannelsessøgende ved ansøgningen om § 42-hjælp fra starten søger om hjælp alene til byggeteknikeruddannelsen, eller om vedkommende straks søgte om hjælp til konstruktøruddannelsen.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.

I 3 sager om uddannelseshjælp efter bistandslovens § 42 var spørgsmålet, om den uddannelses, hvortil der var ydet hjælp, kunne anses for at være en sådan højere uddannelse, at støtten efter det første år af uddannelsen skulle ydes dels som tilskud og dels som lån.

En uddannelse til merkonom, til daginstitutionspædagog og til byggetekniker ansås ikke for at være en sådan højere uddannelse, og støtten til uddannelsen skulle derfor ydes som fuldt tilskud. Derimod ansås en 2-årig uddannelse til bygningskonstruktør at være en sådan højere uddannelse, at støtten efter det første år af uddannelsen skulle ydes dels som tilskud og dels som lån.