Familiepleje - betaling - barn - formue - formueafkast (* 1) (* 3)

Familiepleje - betaling - barn - formue - formueafkast (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Et barn, født i 1970, blev i marts 1980 anbragt i familiepleje hos sin søster på grund af forældrenes død. I forbindelse med anbringelsen traf det sociale udvalg beslutning om, at søsteren skulle have udbetalt ordinært plejevederlag m.v.

Efter opgørelse af forældrenes dødsbo blev der i januar 1982 hensat en arv til barnet på ca. 223.000 kr. i en forvaltningsafdeling. Renteafksastet af formuen udgjorde ca. 20.700 kr. årlig.

I forbindelse med opfølgning af sagen i marts 1983 blev det sociale udvalg opmærksom på barnets formueforhold. Udvalget besluttede herefter, at barnet fra 1. april 1983 skulle betale for opholdet i familiepleje med et beløb svarende til det fulde renteafkast af formuen med fradrag af det til enhver tid gældende lommepenge- og beklædningsbeløb. Barnets egenbetaling udgjorde herefter 1.710 kr. pr. måned. Plejevederlaget til plejeforældrene udgjorde 4.063 kr. månedlig.

Over for amtsankenævnet har det sociale udvalg anført, at egenbetalingen udgør ethvert renteafkast af formuen, og at renteafkastet tilsendtes kommunen fra forvaltningsafdelingen. Udvalget har fundet, at barnet skulle udrede B-skat af formuen. Udvalget har i denne forbindelse henvist til B-skattens og den samlede formues størrelse og til, at en del af formuen henstod på bankbog og således kunne hæves uden udgifter for barnet.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte det sociale udvalgs afgørelse, hvorefter barnet var pålagt at betale for ophold i familiepleje, idet betingelserne for at fastsætte en sådan betaling fandtes opfyldt, jfr. socialministeriets bekendtgørelse nr. 467 af 17. oktober 1980 om betaling for ophold i familiepleje m.v.

Amtsankenævnet fandt imidlertid, at betalingen skulle beregnes på grundlag af formuens nettoafkast, dvs. efter at der var foretaget fradrag af det beløb, som afkastet beskattedes med. Nævnet lagde herved vægt på, at den af det sociale udvalg anvendte beregningsmåde ville medføre en forringelse enten af det beløb, som barnet mindst skulle have til rådighed til lommepenge og beklædning, eller af selve formuen.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af barnets værge.

LOVGRUNDLAG

Bistandsloven, § 66, stk. 6.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 467 af 17. oktober 1980 om betaling for ophold i døgninstitution for børn og unge og i familiepleje, som ændret ved socialministeriets bekendtgørelse nr. 667 af 19. december 1984, § 9, stk. 1 og 3.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen tiltræder amtsankenævnets afgørelse om, at barnet skal betale for sit ophold i familiepleje. Ankestyrelsen tiltræder endvidere, at egenbetalingen skal udredes af formuens nettoafkast efter fradrag af de takstmæssige beløb til lommepenge og beklædning.

Et barn, der var anbragt i familiepleje, og som havde indtægt i form af renteafkast af formue, fandtes at skulle betale for opholdet.

Egenbetalingen skulle udredes af formuens nettoafkast efter fradrag af de takstmæssige beløb til lommepenge og beklædning.