Legislator Case Law & Legislation
W19861909325 DK

Kontanthjælp - tildeling - uddannelsessøgende - afslutning af uddannelse - Statens Uddannelsesstøtte - støtteperiode (* 1) (* 3)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1986 19093 Historic

Kontanthjælp - tildeling - uddannelsessøgende - afslutning af uddannelse - Statens Uddannelsesstøtte - støtteperiode (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger afsluttede sin læreruddannelse i slutningen af maj 1984. Ansøgeren tilmeldte sig herefter arbejdsformidlingen og blev optaget i en arbejdsløshedskasse. Da ansøgeren først var berettiget til arbejdsløshedsdagpenge efter 1 måned, og da dagpengene var bagudbetalt, søgte hun om kontanthjælp efter bistandsloven i tiden indtil udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge.

Det sociale udvalg gav afslag på kontanthjælp. Udvalget begrundede sin afgørelse med, at ansøgeren måtte betragtes som uddannelsessøgende indtil den 31. juli 1984, og ansøgeren måtte derfor klare sig for de økonomiske ydelser, der stilledes til rådighed gennem Statens Uddannelsesstøtte.

Overfor amtsankenævnet oplyste ansøgeren, at Statens Uddannelsesstøtte i begyndelsen af juli 1984 havde krævet stipendiet for juni og juli måned tilbagebetalt, fordi ansøgeren havde afsluttet sin uddannelse i maj måned 1984.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at betragte ansøgeren som studerende efter den 1. juni 1984, da det var dokumenteret, at støtteperioden i forhold til Statens Uddannelsesstøtte udløb den 31. maj 1984. Nævnet fandt derimod ikke, at der før 1. august 1984 var indtruffet en sådan ændring i ansøgerens forhold, som forudsat i bistandslovens § 37, stk. 1, og nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge det sociale udvalg at udbetale ansøgeren hjælp i medfør af bistandslovens § 37.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ansøgeren anførte bl.a., at hun teoretisk ville have haft mulighed for en måneds arbejde i folkeskolen, inden sommerferien startede, ligesom hun som folkeskolelærer også var kompetent til at undervise på f.eks. højskoler, hvor der er kurser hele sommerferien.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Statens Uddannelsesstøtte oplyste, at støtteåret først anses for at udløbe pr. 1. august, uanset om pågældendes sidste eksamensdag havde været i slutningen af maj eller i løbet af juni måned. Statens Uddannelsesstøtte ville dog normalt imødekomme et ønske hos pågældende om at fraskrive sig retten til støtte fra Statens Uddannelsesstøtte i den sidste del af støtteperioden. Det oplystes endvidere, at studiestøtten for juni og juli 1984 var krævet tilbagebetalt i overensstemmelse med ansøgerens ønske herom.

LOVGRUNDLAG

Bistandsloven, §§ 37 og 38, stk. 2.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Da ansøgeren i månederne juni og juli 1984 var omfattet af de regler, der gælder for Statens Uddannelsesstøtte, finder ankestyrelsen, at ansøgeren i den pågældende periode må anses for omfattet af bestemmelsen i bistandslovens § 38, stk. 2. Ansøgeren var således ikke berettiget til hjælp efter bistandslovens § 37.

Ankestyrelsen tiltræder således amtsankenævnets afgørelse, men med en ændret begrundelse.

Endelig adm. afgørelse 1986 19093 Historic

En ansøger, der havde afsluttet sin uddannelse i slutningen af maj 1984, søgte om kontanthjælp efter bistandsloven, indtil hun kunne få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge. Ansøgeren var berettiget til støtte fra Statens Uddannelsesstøtte indtil 1. august 1984, men havde efter eget ønske tilbagebetalt studiestøtten for juni og juli 1984.

Ankestyrelsen fandt, at da ansøgeren i de nævnte måneder var omfattet af de regler, der gælder for Statens Uddannelsesstøtte, måtte ansøgeren i den pågældende periode anses for omfattet af bestemmelsen i bistandslovens § 38, stk. 2. Ansøgeren var således ikke berettiget til hjælp efter bistandslovens § 37.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →