Merudgifter - handicappet barn - erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (* 1) (* 3)

Merudgifter - handicappet barn - erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift ansøger havde et barn, der var født i december 1983. Ansøgeren og ægtefællen havde fuldtidsbeskæftigelse. I oktober 1984 fik barnet konstateret svær hørenedsættelse. Barnet havde vuggestueplads med støttepædagog 25 timer ugentlig. Ansøgeren skulle sammen med barnet jævnligt møde på en klinik for tale- og hørehæmmede og til undersøgelse på et hospital.

I december 1984 anbefalede klinikken for tale- og hørehæmmede, at ansøgeren søgte nedsat arbejdstid og fik bevilget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste svarende til 20 timer ugentlig. Klinikken udtalte, at arbejdet med pasningen af et så svært hørehandicappet barn som ansøgerens vanskeligt kunne forenes med fuldtidsarbejde for begge forældre. En af forældrene skulle 2 x ugentlig gå til vejledning på klinikken, ligesom barnet en gang om måneden skulle til undersøgelse på hospital.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Socialforvaltningen gav afslag på hjælp i form af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48, stk. 1. Forvaltningen fandt ikke, at der forelå et særligt tilfælde, hvor det på grund af barnets handicap var nødvendigt, at ansøgeren udøvede konstant overvågning og pleje af barnet.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ansøgeren anførte bl.a., at hun på grund af barnets hørehandicap havde nedsat sin ugentlige arbejdstid med 10 1/3 time pr. 1. februar 1985, således at hun arbejde på følgende tider

Mandag 8.00 - 12.00, tirsdag 8.00 - 16.30, onsdag 8.00 - 16.30, torsdag 12.15 - 16.30 og fredag 12.15 - 16.15.

Mandag 14.00 - 15.00 var der rytmik på klinikken for talt- og hørehæmmede, fredag kl. 9.00 - 10.00 var ansøgeren til vejledning på klinikken og torsdag formiddag var afsat til lægeundersøgelser, tegnsprogsoptræning m.v.

Barnet var i vuggestue på samme tidspunkter som ansøgeren arbejdede med tillæg af transporttid til og fra arbejdet.

Ansøgerens ægtefælles lønindtægt var uforandret, medens ansøgeren efter overgang til deltidsbeskæftigelse havde haft en lønnedgang på ca. 1.400 kr. netto pr. måned.

LOVGRUNDLAG

Bistandsloven, § 48, stk. 1.

Socialministeriets cirkulære af 20. december 1982 om kontanthjælp efter bistandsloven, pkt. 54. j.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at ansøgeren indtil barnet fylder 3 år er berettiget til hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 1, i form af kompensation af tabt arbejdsfortjeneste. Kompensationen kan ydes med et beløb svarende til ansøgerens indtægtsnedgang, dog maksimalt i op til 20 timer ugentlig - som indstillet af klinikkken for tale- og hørehæmmede.

Ankestyrelsen ændrer således socialforvaltningens afgørelse.

En ansøger, der havde et svært hørehandicappet barn, fandtes berettiget til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48, stk. 1, indtil barnet fyldte 3 år.

Kompensationen kunne ydes med et beløb svarende til ansøgerens indtægtsnedgang, dog maksimalt i op til 20 timer ugentlig.