Arbejdsskadeforsikring - foster (* 1) (* 3)

Arbejdsskadeforsikring - foster (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En laborant, der havde født en multihandicappet barn, indgav anmeldelse til sikringsstyrelsen med henblik på anerkendelse af barnets lidelse efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Om barnets lidelse var det oplyst, at han var psykomotorisk retarderet, led af mikrocephali og spastisk tetraplegi og havde haft en abnorm ringe vækst. Lægeligt var det oplyst, at der var påvist abnormitet svarende til kromosom nr. XX. Det kunne dog ikke med sikkerhed konkluderes, at denne abnormitet var årsag til barnets psykomotoriske retardering og hjerneskade. Imidlertid kunne det heller ikke på forhånd udelukkes, at moderen i graviditeten havde været udsat for stoffer, som kunne tænkes at have haft indflydelse på barnets tilstand.

Arbejdstilsynet havde udtalt, at moderens arbejdsmæssige ekspositioner under graviditeten kunne have haft patogenetisk betydning for de hos barnet påviste abnormiteter, selv om en egentlig årsagssammenhæng ikke lod sig fastslå.

Om moderens arbejdsmæssige forhold under graviditeten forelå en erklæring fra hendes ansættelsessted, hvoraf fremgik, at moderen fra 1. august 1980 overvejende havde været beskæftiget med maskinskrivning. I ingen af de laboratorieundersøgelser, som moderen havde deltaget i, benyttedes kemikalier, der kunne betragtes som sundhedsfarlig at arbejde med i de former og koncentrationer, hvori de anvendtes. Undersøgelserne krævede ikke stinkskab, men iøvrigt var disse i de laboratorier, hvor moderen havde været beskæftiget, fuldt sufficiente til de benyttede formål.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Sikringsstyrelsen havde udtalt, at den anmeldte lidelse hos barnet ikke gav ret til ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven, idet barnet ikke var omfattet af loven, jfr. § 1, stk. 1. Sikringsstyrelsen bemærkede, at der kun kunne blive tale om anerkendelse af sagen, såfremt moderen selv havde pådraget sig varige følger under arbejdet, og dette sås ikke at være tilfældet.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Moderen anførte bl.a., at skaden var sket i fosterstadiet, altså mens barnet var en del af hende, og barnet måtte derfor høre under arbejdsskadeforsikringsloven.

I en supplerende lægelig udtalelse fra moderens faglige organisation var det anført, at moderen under graviditeten arbejdede med såvel mutagene som teratogene stoffer uden adgang til stinkskab. Sikringsstyrelsens vurdering fandtes urimelig, idet fosteret var en del af moderen og ude af stand til at leve et selvstændigt liv. Medfødte skader hos barnet, som var opstået under svangerskabet, måtte sidestilles med skader på moderen.

LOVGRUNDLAG

Arbejdsskadeforsikringsloven, §§ 1 og 32.

Tillæg til sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 695 af 28. december 1984 om fortegnelse over erhvervssygdomme i medfør af lovgivning om arbejdsskadeforsikring.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at uanset at fosteret er helt afhængigt af moderen under graviditeten, og således må påvirkes af moderens forhold, må fosteret i relation til arbejdsskadeforsikringsloven betragtes som et selvstændigt individ. Ankestyrelsen har herved bl.a. lagt vægt på, at et foster er berettiget til efterladterstatning efter arbejdsskadeforsikringslovens § 32.

Ankestyrelsen finder derfor, at fosteret ikke er omfattet af arbejdsskadeforsikringslovens § 1.

Ankestyrelsen tiltræder således sikringsstyrelsens afgørelse.

Et foster kunne ikke anses for omfattet af arbejdsskadeforsikringslovens § 1. Ankestyrelsen fandt, at uanset at fosteret er helt afhængigt af moderen under graviditeten, og således påvirkes af moderens forhold, måtte fosteret i relation til arbejdsskadeforsikringsloven betragtes som et selvstændigt individ.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at et foster er berettiget til efterladterstatning efter arbejdsskadeforsikringslovens § 32.