Legislator Case Law & Legislation
W19861783025 DK

Vandelskravet Godstransport (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1986 17830 Historic

Vandelskravet Godstransport (* 1)

En ansøgning om forhåndsgodkendelse blev afslået. Ansøgeren var i 1981 af Vejtransportrådet meddelt afslag på godkendelse som indehaver af en vognmandstilladelse, da hverken kravet til faglige kvalifikationer eller vandelskravet ansås for opfyldt. Det var oplyst, at han, der var ansvarlig leder i et selskab, i 1980 var idømt en bøde på 10.000 kr. for i 1979 at have medvirket til, at 2 personer, der ikke opfyldte godstransportlovens kvalifikationskrav, kunne udføre vognmandskørsel i ind- og udland ved at lade køretøjer indregistrere med selskabet som bruger og de pågældende som ejere, ved at sørge for transportopgaver til dem og ved at lade et speditionsfirma søge internationale tilladelser i selskabets navn og overdrage tilladelserne til de pågældende. Samtidig udførte selskabet ulovlig vognmandskørsel, idet selskabet samtidig kørte med tre biler, medens det kun havde to tilladelser. Endvidere var den ansvarlige leder i august 1980 blevet idømt 8 dagbøder for selvtægt. Ansøgeren blev i 1981 ligeledes meddelt, at han ikke kunne fortsætte som godkendt ansvarlig leder af selskabet. Om den pågældendes vandel var der nu udover ovennævnte oplyst, at han i 1982 var idømt en bøde på 36.000 kr. for overtrædelse af kildeskatteloven ved i driften af tidligere omtalte selskab forsætligt eller groft uagtsomt at have undladt i rette tid at indbetale tilbageholdt A-skat for ca. 100.000 kr. Endvidere havde han forsætligt eller groft uagtsomt afgivet urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med indberetninger om tilbageholdt A-skat. Han var endvidere i 1984 idømt en bøde på 8.000 for medvirken til ulovlig vognmandskørsel udført af et selskab, i hvilket han var ansat som chauffør, og hvor han i et vist omfang deltog i ledelsen.

Endelig adm. afgørelse 1986 17830 Historic

(* 1) Vejtransportrådets årsberetning for 1986.

Endelig adm. afgørelse 1986 17830 Historic

En ansøgning om forhåndsgodkendelse blev afslået, idet ansøgeren bl.a. var straffet for medvirken til ulovlig vognmandskørsel.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →