Privatretlige aftaler som grundlag for udgiftsfordeling

Privatretlige aftaler som grundlag for udgiftsfordeling

I brev af 16. september 1986 har beboerforeningen klaget over byrådets fordeling af udgifterne i forbindelse med istandsættelse af den private fællesvej P.

Beboerforeningen har anført, at udgiftsfordelingen er gennemført uden hensyn til en deklaration, der er tinglyst på ejendommene, selv om stadsingeniøren tidligere har oplyst, at den fordelingsmetode, der er fastsat i deklarationen, ville blive lagt til grund ved fordelingen.

Ifølge deklarationens punkt 6 påhviler vejvedligeholdelsen ejeren af de enkelte huse i forhold til ejendommens facadelængde mod vej.

Ministeriet har indhentet vedlagte udtalelse af 3. oktober 1986 fra byrådet. Af denne fremgår, at der i forbindelse med vejsynet, der afholdtes efter anmodning fra beboerforeningen, blev udarbejdet et forslag til udgiftsfordeling i overensstemmelse med deklarationens fordelingsmetode. Da der imidlertid efter vejsynet fremkom 3 indsigelser mod denne fordelingsmetode, blev der i medfør af bestemmelsen i privatvejslovens § 62, jfr. vejbidragslovens §§ 11-12, udarbejdet en ny udgiftsfordeling, der nu er vedtaget af byrådet.

Ministeriet skal oplyse følgende

Efter bestemmelsen i privatvejslovens § 62, stk. 1, 3. punktum, kan vejmyndigheden fordele udgiften til et vejarbejde på grundlag af private servitutter, vedtægter for grundejerforeningen eller lignende, men vejmyndigheden har ikke pligt hertil.

I tilfælde af uenighed mellem grundejerne om anvendelse af sådanne private bestemmelser fordeler vejmyndigheden udgifterne efter vejbidragslovens § 11, jfr. privatvejslovens § 62, stk. 2. De private bestemmelser kan således kun anvendes, når der er 100% enighed herom mellem de bidragspligtige grundejere.

Ministeriet kan på denne baggrund ikke kritisere, at fordelingen er gennemført efter reglerne i vejbidragslovens § 11.

Ministeriet kan samtidig oplyse, at vejmyndighedens udgiftsfordeling ikke ophæver de privatretlige bestemmelser. Kommunens udgiftsfordeling er således ikke til hinder for, at grundejerne selv omfordeler udgifterne mellem sig efter de privatretlige bestemmelser. Eventuelle tvistigheder mellem grundejerne om en sådan omfordeling henhører under domstolene ved civilretligt søgsmål.

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

Ministeriet fastslog, at private aftaler kun kan lægges til grund for en bidragsfordeling, hvis der er enighed herom mellem de private parter. Det tilføjedes, at en fordeling efter loven ikke ophæver den private aftale, men grundejerne må selv omfordele efter aftalen.