Tidsrummet mellem foreløbig og endelig kendelse

Tidsrummet mellem foreløbig og endelig kendelse

I brev af 28. marts 1985 har De klaget over, at A kommune har truffet beslutning om at pålægge vejbidrag til anlæg af fortov ud for Deres ejendomme ved den offentlige vej, T-vej.

De har bl.a. anført, at bidragene ikke er pålignet i overensstemmelse med vejbidragslovens regler, og at kravet må være forældet.

Det fremgår af sagen, at kommunen den 24. april 1980 meddelte ejerne, at forslag til bidrag vedrørende fortovsanlæg var fremlagt. Anlægget var først tænkt udført ud for i alt fire ejendomme, men blev i sommeren 1980 udført alene ud for to ejendomme, fordi kommunen afventede bebyggelsen af de to øvrige ejendomme. Den 6. februar 1985 traf kommunen beslutning om at pålægge bidrag særskilt for bl.a. Deres ejendom på grundlag af, at fortovsstrækningen kun var udført ud for to ejendomme.

Vejbidragsloven fastsætter ikke, hvor lang tid der må gå mellem kommunens foreløbige beslutning og dens endelige beslutning om vejbidrag. Grundejerne må efter ministeriets opfattelse kunne forvente, at den endelige beslutning sker hurtigst muligt efter den foreløbige. Når der er gået så lang tid som i denne sag inden den endelige beslutning, uden at ejerne har været underrettet om grunden til udsættelsen, må de kunne gå ud fra, at kommunen har opgivet at påligne bidragene. Ministeriet har derfor meddelt kommunen, at bidragene ikke bør opkræves.

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

En kommune udsendte i 1980 forslag til bidrag vedrørende fortovsanlæg. Arbejdet blev delvist udført og i 1985 blev resten opgivet, hvorefter kommunen afsagde endelig kendelse for det udførte arbejde. Ministeriet fandt, at grundejerne måtte kunne gå ud fra, at kommunen havde opgivet at opkræve bidrag.