Frivillig registrering, vildledende oplysning, samtykke

Frivillig registrering, vildledende oplysning, samtykke

Et kreditoplysningsbureau forespurgte Registertilsynet om muligheden for at foretage registrering af personer, der efter eget ønske anmoder om at blive registreret i bureauets registre. Det fremgik af sagen, at frivillige registreringer skulle indgå i bureauets almindelige system over dårlige betalere med oplysning om navn, adresse samt fødselsdato. Det var oplyst, at det ikke ville fremgå af bureauets registre, at der var tale om frivillig registrering, ligesom oplysningen om den frivillige registrering ikke ville indeholde nogen egentlig soliditetsbedømmelse af den registrerede. Det fremgik endvidere, at oplysningen om den frivillige registrering skulle slettes senest fem år efter stiftelsestidspunktet, og samtykket til registreringen til enhver tid kunne tilbagekaldes. Endelig fremgik det, at såfremt den frivillige registrering var sket på foranledning af en offentlig myndighed, forudsattes det, at vedkommende offentlige myndighed gav sit samtykke til sletning af den registrerede oplysning.

Registertilsynet udtalte, at man på det foreliggende grundlag ikke kunne tiltræde bureauets forslag om frivillig registrering, idet man fandt det tvivlsomt, om den påtænkte frivillige registrering opfyldte betingelserne i § 9 i lov om private registre m.v., ligesom oplysningerne om en frivillig registrering efter omstændighederne ville kunne være vildledende, jf. § 13 i lov om private registre m.v.

Kreditoplysningsbureauet bad Registertilsynet om på ny at vurdere spørgsmålet om frivillig registrering, idet bureauet fastholdt, at registreringen ville være af betydning for bedømmelse af vedkommendes økonomiske soliditet og kreditværdighed. Bureauet anførte, at der i forbindelse med den registrerede oplysning ville blive markeret i fuld tekst, at der forelå en frivillig registrering.

Bureauet havde endvidere oplyst, at behovet for at foretage frivillige registreringer er begrænset. Bureauets forespørgsel om muligheden for at foretage frivillige registreringer var således foranlediget af tre henvendelser til bureauet. Den ene henvendelse var fra en offentlig myndighed, der forespurgte om muligheden for frivillige registreringer i forbindelse med udbetaling af sociale ydelser. De to øvrige henvendelser hidrørte fra private, hvor begge - den ene på grund af psykiske problemer - efter det oplyste ikke kunne administrere deres økonomi.Registertilsynet udtalte, at det forhold, at bureauet påtænkte at markere, at der forelå en frivillig registrering, ikke gav tilsynet anledning til en ændret vurdering. Registertilsynet fandt endvidere anledning til at påpege, at det efter tilsynets opfattelse måtte forekomme usikkert, om den påtænkte registrering i alle de af bureauet anførte tilfælde kunne karakteriseres som frivillig.

Registertilsynets årsberetning 1986 s. 69-70.

Fundet det tvivlsomt, om registrering af personer, der efter eget ønske anmodede om at blive registreret i et kreditoplysningsbureaus registre, opfyldte betingelserne i lovens § 9.