Legislator Case Law & Legislation
W19861111825 DK

Berigtigelse, pålæg, tvangsbøder, politianmeldelse, dom

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1986 11118 Valid

Berigtigelse, pålæg, tvangsbøder, politianmeldelse, dom

Et kreditoplysningsbureau nægtede at efterkomme et af Registertilsynet meddelt påbud om at foretage berigtigelse i overensstemmelse med en af Registertilsynet beskreven fremgangsmåde, idet bureauet ikke ønskede at tilsende en klager meddelelse om, hvem der havde modtaget underretning om berigtigelsen, hvilket skulle ske i form af en fortegnelse over de af bureauets abonnenter, der havde modtaget den urigtige oplysning.

På baggrund heraf anmodede Registertilsynet politiet om at rejse tiltale mod bureauet samt under sagen at nedlægge påstand i henhold til retsplejeloven § 997, stk. 2, om, at der blev pålagt bureauet tvangsbøder, indtil forpligtelsen blev opfyldt.

Kreditoplysningsbureauets indehaver blev ved retten i Brønderslev tiltalt for at have overtrådt lov om private registre m.v. § 27, stk. 5, ved i en periode at have undladt at efterkomme Registertilsynets pålæg om i medfør af lovens § 14 straks at sende skriftlig meddelelse til klageren om, hvem der havde modtaget underretning om berigtigelse af en oplysning om klageren, som var udsendt til bureauets abonnenter. I december 1986 blev der afsagt dom i sagen, hvorved kreditoplysningsbureauets indehaver blev fundet skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Kreditoplysningsbureauets indehaver blev straffet med en bøde på 500 kr. og blev endvidere tilpligtet under tvang af en ugentlig bøde på 500 kr. inden en af retten fastsat frist at tilsende klageren skriftlig meddelelse om, hvem der havde modtaget underretning om den foretagne berigtigelse.

Endelig adm. afgørelse 1986 11118 Valid

Registertilsynets årsberetning 1986 s. 66-67.

Endelig adm. afgørelse 1986 11118 Valid

Anmodet politiet om at rejse tiltale mod et kreditoplysningsbureau for at efterkomme et af Registertilsynet meddelt pålæg om at foretage berigtigelse i overensstemmelse med en af tilsynet beskreven fremgangsmåde.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →