Registrering, helbredsoplysninger, kroniske eller langvarige lidelser, personaleregister, ansættelsesforhold
Statutory Text (3 Articles)
Registrering, helbredsoplysninger, kroniske eller langvarige lidelser, personaleregister, ansættelsesforhold
En virksomhed anmodede Registertilsynet om at vurdere spørgsmålet om registrering af oplysninger om sygdommens art i relation til funktionærlovens § 5 og dagpengelovens § 12, hvorefter en arbejdsgiver kan blive fritaget for forpligtelsen til at betale dagpenge, hvis den ansatte lider af en langvarig eller kronisk lidelse og som følge heraf har væsentligt forøget fraværsrisiko. Forpligtelsen til at betale dagpenge overtages i givet fald af det offentlige.
Registertilsynet udtalte, at det ikke kan antages at stride mod § 3, stk. 2, i lov om private registre m.v., at der i konkrete tilfælde, f.eks. hvor der oprettes en personalesag i forbindelse med en persons ansættelse, foretages registrering af sygdommens art, for så vidt angår kroniske eller langvarige lidelser, under forudsætning af, at oplysningen er klart relevant for det pågældende ansættelsesforhold. I overensstemmelse hermed vil eventuelt en aftale i henhold til dagpengelovens § 12 kunne registreres. Registertilsynet forudsatte i den forbindelse, at den pågældende udtrykkeligt gøres bekendt med, at oplysningerne registreres.
Registertilsynets årsberetning 1986 s. 50.
Antaget, at en virksomhed i konkrete tilfælde under henvisning til funktionærlovens § 5 og dagpengelovens § 12 kan registrere oplysninger om sygdommens art for en ansat for så vidt angår kroniske eller langvarige lidelser under forudsætning af, at oplysningen er klar relevant for det pågældende ansættelsesforhold. Det forudsattes, at den ansatte udtrykkeligt gøres bekendt med, at oplysningerne registreres.