Arbejdsgiverforeninger, fagforeninger, strejke, videregivelse, arbejdskonflikt, advarselsregister
Statutory Text (3 Articles)
Arbejdsgiverforeninger, fagforeninger, strejke, videregivelse, arbejdskonflikt, advarselsregister
I forbindelse med en konflikt på to større arbejdspladser udsendte en arbejdsgiverforening til sine medlemmer en boykotliste over samtlige de ansatte, der var i konflikt. Boykotten blev varslet i overensstemmelse med § 2 i hovedaftalen mellem DA og LO.
Boykotlisten indeholdt oplysninger om de strejkendes navne og adresser. Listerne var identiske med den liste, der fremlægges i arbejdsretten til brug for den arbejdsretlige behandling, og listen er i denne forbindelse tilgængelig for offentligheden.
Registertilsynet udtalte, at boykotlister, der udsendes som led i en aktuel arbejdskonflikt, som i øvrigt behandles i overensstemmelse med de herom gældende regler, herunder ved fremlæggelse af offentligt tilgængelige navnelister i arbejdsretten, ikke kan anses for advarselsregistre i lovens forstand.
Registertilsynet tilkendegav dog den opfattelse, at boykotlister bør destrueres efter arbejdskonfliktens ophør. Såfremt dette ikke sker, vil opbevaring af listerne i længere tid efter konfliktens afslutning og senere brug af disse efter omstændighederne kunne medføre, at der derved oprettes særskilte advarselsregistre i registerlovens forstand. Registertilsynet udtalte endvidere, at det ikke vil være i strid med lovens § 4, stk. 2, at arbejdsgiverforeningen videregiver boykotlister til foreningens medlemmer, når der i henhold til de gældende arbejdsretlige regler og aftaler kan iværksættes boykot.
Registertilsynets årsberetning 1986.
Antaget, at en arbejdsgiverforening lovligt kunne videregive boykotlister til foreningens medlemmer i forbindelse med en arbejdskonflikt, når der i henhold til de arbejdsretlige regler og aftaler kunne iværksættes boykot.