Ankestyrelsens principafgørelse O-48-86 om hjælpeforanstaltninger uden samtykke - stedlig kompetence - pålæg fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsens principafgørelse O-48-86 om hjælpeforanstaltninger uden samtykke - stedlig kompetence - pålæg fra Ankestyrelsen

Resume

Kompetence til at træffe afgørelse om hjælpeforanstaltninger for en kvindes barn tilkom D kommune, hvor hun 3½ måned forinden havde bosat sig.

Barnet havde ophold i B kommune.

Kvinden havde tidligere boet i A kommune, der fortsat havde behandlet hende og barnets sag under hendes ophold hos forskellige plejefamilier i forskellige kommuner.

A kommunes afgørelse vedrørende barnet var ugyldig, og Ankestyrelsen pålagde D kommune at drage omsorg for at barnet ikke blev hjemgivet før udvalgsmøde.

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 10, § 123, stk. 1, nr. 3 og § 127, stk. 3

Sagsfremstilling

En kvinde, der boede i A kommune, blev på grund af en psykisk lidelse i maj 1983 sammen med sit barn anbragt i pleje i en institution i A kommune.

I januar 1984 blev barnet med moderens tilslutning anbragt i en plejefamilie i B kommune.

Moderen blev anbragt i flere på hinanden følgende plejefamilier, senest i marts 1985 i en plejefamilie i C kommune.

Sagen, også vedrørende barnets anbringelse, blev fortsat behandlet af A kommune.

I midten af december 1985 flyttede moderen sammen med en ven i D kommune.

Hendes plejefamilie fortsatte i 3 måneder med en aflastnings- og støttefunktion, og det aftaltes mellem socialforvaltningerne i A og D kommuner, at sagen i denne periode fortsat blev behandlet af A kommune.

I midten af februar 1986 udtrykte moderen i et brev til ankenævnet ønske om at få barnet hjemgive.

Nævnet videresendte brevet til det sociale udvalg i A kommune til besvarelse.

Da moderen over for denne kommunes socialforvaltning fastholdt sit ønske om hjemgivelse, traf formanden for det sociale udvalg i medfør af bistandslovens § 127, stk. 1, foreløbig beslutning om, at barnet skulle forblive i sin plejefamilie.

Det sociale udvalg i A kommune godkendte i begyndelsen af april 1986 udvalgsformandens foreløbige beslutning.

Udvalget nægtede samtidig i medfør af bistandslovens § 123, stk. 1, nr. 3, hjemgivelse af barnet.

Afgørelsen blev på moderens vegne anket af en advokat.

Afgørelse

Ankestyrelsen bemærker, at kompetencen til at træffe afgørelse i sagen efter moderens flytning i december 1985 tilkommer det sociale udvalg i D kommune.

Den af det sociale udvalg i A kommune i april 1986 trufne afgørelse om at nægte barnet hjemgivet må derfor anses for at være ugyldig.

Efter bistandslovens § 127, stk. 3, træffer Ankestyrelsen afgørelse, hvorved det lægges til grund, at det efter oplysningerne om moderens forhold findes absolut påkrævet af hensyn til barnets velfærd, at det ikke i øjeblikket hjemgives.

I henhold til bistandslovens § 35, jfr.

§ 123, stk. 1, nr. 1, pålægges det derfor det sociale udvalg i D kommune at drage omsorg for, at barnet ikke hjemgives, forinden sagen har været behandlet af udvalget i et møde, afholdt efter reglerne i lovens § 126.

Mødet skal afholdes inden 1 måned efter Ankestyrelsens afgørelse.