Legislator Case Law & Legislation
W19860907525 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-46-86 om tilskud til køreundervisning - bil

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1986 9075 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-46-86 om tilskud til køreundervisning - bil

KEN#LOKDOK23 1986 9075 Historic

Resume

Der blev givet afslag på tilskud til køreundervisning til samleveren til en ansøger, der var over 18 år.

Ansøgeren havde fået bevilget støtte til køb af bil på grund af svær synsnedsættelse.

Samleveren var den eneste, der havde mulighed for at køre for ansøgeren.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der efter bilbekendtgørelsens § 10, stk. 1, kun kunne ydes tilskud til køreundervisning til ansøgeren eller til en person, der var godkendt som chauffør for en person under 18 år, samt at der ikke var dispensationsmuligheder.

KEN#LOKDOK23 1986 9075 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

05-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 58

Sagsfremstilling

En mand, der modtog mellemste førtidspension med bistandstillæg på grund af svær synsnedsættelse, havde i 1980 fået bevilget støtte til køb af en bil.

Han boede da hos sine forældre, der skulle køre bilen.

Efter at ansøgeren var flyttet fra sine forældre, søgte han i 1984 tilskud til betaling af køreundervisning til sin samlever.

Han var da 21 år.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på tilskud til køreundervisning.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at der efter Socialministeriets bekendtgørelse af 19. december 1983, § 10, stk. 1, kun kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning til ansøgeren eller til en person, der er godkendt som chauffør for en person under 18 år.

Ansøgeren anmodede om dispensation fra bekendtgørelsens ordlyd under henvisning til, at han som svagtseende blev stillet ringere end andre handicapgrupper, da ingen hjælpemidler kunne give ham mulighed for selv at køre bilen.

Han oplyste, at samleveren var den eneste, der havde mulighed for at køre for ham.

Afgørelse

Ankestyrelsen tiltræder revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse med den af nævnet givne begrundelse, idet der ikke er mulighed for at dispensere fra bestemmelsen i bekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →