Legislator Case Law & Legislation
W19860907425 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-44-86 om flytning til anden kommune - dagpleje-/daginstitutionsophold - udmeldelsesfrist

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1986 9074 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-44-86 om flytning til anden kommune - dagpleje-/daginstitutionsophold - udmeldelsesfrist

KEN#LOKDOK23 1986 9074 Historic

Resume

Der fandtes ikke efter § 64 at være grundlag for at fravige den sædvanlige udmeldelsesfrist for børn i dagpleje i forbindelse med en families flytning til en anden kommune, idet forældre, der selv op sagde deres barns institutionsplads, var forpligtet til betaling i opsigelsesperioden, uanset opsigelse skete i forbindelse med flytning til en anden kommune.

KEN#LOKDOK23 1986 9074 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

05-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 64, stk. 1 og § 64, stk. 3

Vejledninger

Socialministeriets cirkulære af 24. november 1982 - pkt. 2, pkt. 8

Sagsfremstilling

En ansøger havde den 2. august 1983 udmeldt sit barn af den kommunale dagpleje til ophør med udgangen af august 1983 på grund af familiens flytning til en anden kommune.

I oktober 1983 meddelte socialforvaltningen, at ansøgeren var forpligtet til at betale for dagplejepladsen indtil udgangen af september 1983, da udmeldelse af børn i dagpleje/daginstitution kun kunne ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned.

Overfor ankenævnet anførte ansøgeren, at familien fraflyttede kommunen ca. den 5. august 1983.

Under henvisning til Socialministeriets cirkulære af 24. november 1982, pkt. 2, 8o, mente ansøgeren, at betalingen for september måned burde bortfalde.

Ankenævnet fandt, at da barnets udmeldelse af den kommunale dagpleje skete i forbindelse med flytning til en anden kommune, burde der bortses fra den sædvanlige udmeldelsesfrist på 1 måned.

Nævnet fandt herefter, at fraflytningskommunen ikke havde været berettiget til at kræve betaling for september måned 1983 og ændrede således kommunens afgørelse.

Det sociale udvalg henviste i sin klage til Socialministeriets cirkulære af 24. november 1982, pkt. 2, 8o.

Som baggrund for fastholdelse af opsigelsesvarslet var det anført, at den kommunale dagplejeformidling over for den pågældende dagplejer skulle overholde et opsigelsesvarsel på 4 uger fra en mandag.

Endelig mente udvalget, at ankenævnets afgørelse brød med tidligere praksis.

Lovgrundlag: Bistandslovens § 64, stk. 1 og 3.

Socialministeriets cirkulære af 24. november 1982 om kommunalbestyrelsernes beslutningsgrundlag indenfor daginstitutionsområdet, pkt. 2 8o.

Afgørelse

Ankestyrelsen finder, at der ikke er grundlag for at fravige den sædvanlige udmeldelsesfrist for børn i dagpleje i forbindelse med familiens flytning til en anden kommune.

Socialministeriets cirkulære af 24. november 1982, pkt. 2, 8o, findes alene at omhandle tilfælde, hvor kommunen opsiger daginstitutionspladsen i forbindelse med en families flytning fra kommunen.

Ankestyrelsen ændrer således ankenævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →