Legislator Case Law & Legislation
W19860907025 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-32-86 om handicappet barn - farve-tv - merudgifter ved forsørgelsen

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1986 9070 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-32-86 om handicappet barn - farve-tv - merudgifter ved forsørgelsen

KEN#LOKDOK23 1986 9070 Historic

Resume

Merudgift ved køb af farvefjernsyn i stedet for sort/hvidt kunne ikke betragtes som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af et hørehandicappet barn.

Ankestyrelsen lagde ved sin afgørelse vægt på, at anskaffelse af fjernsynet var begrundet i uddannelsesmæssige hensyn og ikke vedrørte barnets forsørgelse.

KEN#LOKDOK23 1986 9070 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 48, stk. 1

Sagsfremstilling

En ansøger med et hørehandicappet barn søgte det sociale udvalg om hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 1, til betaling af differencen mellem et sort/hvid- og et farvefjernsyn.

Ansøgningen var begrundet med, at ansøgerens datter, som havde en middelsvær til svær hørenedsættelse og anvendte høreapparat, var afhængig af visuel indlæring.

Ansøgerens fjernsynsapparat var gået i stykker og ansøgeren påtænkte at købe et nyt, men havde angiveligt ikke råd til at købe et farvefjernsyn.

Barnets skole havde udtalt, at et farvefjernsyn ville hjælpe med til at forbedre barnets begrebsudvikling, idet hun ville få mange flere nuancer og indtryk, og det ville være lettere for barnet at genkende tingene i virkeligheden.

Det sociale udvalg gav afslag på ansøgningen med henvisning til, at et farvefjernsyn måtte betragtes som almindeligt bohave og ikke en merudgift ved forsørgelsen.

Ankenævnet pålagde det sociale udvalg at yde hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 1, til differencen mellem udgiften til et sort/hvid-fjernsyn og udgiften til et farvefjernsyn.

Nævnet fandt, at tilstedeværelsen af et farvefjernsyn i ansøgerens situation var en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af ansøgerens hørehandicappede barn.

Nævnet lagde vægt på oplysningerne fra barnets skole om muligheden for gennem farvefjernsyn at udvikle barnets begrebsverden og støtte fra dets sprogudvikling.

Sagen blev anket af det sociale udvalg.

Lovgrundlag: Bistandslovens § 48, stk. 1.

Afgørelse

Ankestyrelsen finder, at merudgiften ved køb af et farvefjernsyn i stedet for et sort/hvid-fjernsyn ikke kan betragtes som en nødvendigmerudgift ved forsørgelsen af barnet.

Udgiften kan derfor ikke af holdes efter bistandslovens § 48, stk. 1.

Ankestyrelsen har lagt vægt på, at anskaffelse af fjernsynet er begrundet i uddannelsesmæssige hensyn og ikke vedrører barnets forsørgelse.

Ankestyrelsen ændrer således ankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsens afgørelse medfører ikke, at den allerede modtagne økonomiske hjælp skal tilbagebetales.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →