Legislator Case Law & Legislation
W19860503325 DK

Forbud mod elopvarmning i ny bebyggelse efter varmeforsyningsloven

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1986 5033 Valid

Forbud mod elopvarmning i ny bebyggelse efter varmeforsyningsloven

Advokat Povl Thue Kristensen

Rådhustorvet 5

6400 Sønderborg

Med skrivelse af 26. november 1986 har Vejle Kommune, borgmesterkontoret, hertil indsendt den klage, dateret 18. nov. d.å., som De på vegne af A/S Del-Pin har afgivet mod det el-forbud, der af kommunen er nedlagt i forbindelse med byggeansøgning om opførelse af kontor- og lagerbygning på matr. nr. 9 ct, Vinding, Karetmagervej 14.

Det er Deres påstand, principielt, at der burde være givet dispensation efter bekendtgørelse nr. 98 af 19. marts 1982 § 15 stk. 2, sidste punktum, sammenholdt med § 11 nr. 5, og subsidiært, at dispensation burde være meddelt efter § 15, stk. 3. Endvidere har De taget forbehold om erstatning overfor kommunen, såfremt der ikke kan gives medhold i klagen, ud fra den betragtning, at kommunen har tilsidesat sin oplysningspligt ved overdragelse af den omhandlede parcel.

Vejle Kommune, der har afvist Deres klagepunkter, ønsker el-forbudet opretholdt.

Energistyrelsen finder ikke anledning til at rejse indvending mod kommunens afgørelse, og kan således ikke imødekomme Deres klage.

Iflg. § 15 stk. 4 skal der, senest ved udstedelse af byggetilladelse, gives meddeltelse om el-forbudet. Det fremgår af sagen, at el-forbudet blev besluttet i april 1984 med virkning fra 1. maj s.å. Meddelelse herom er givet med byggetilladelse af 24.03.1986, og er således i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

Iflg. § 15 stk. 2, sammenholdt med § 11 nr. 5, kan der ikke nedlæggels el-forbud overfor byggeri, der ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen. Udgangspunktet for vurderingen af, om en bygning er omfattet af denne bestemmelse, er oplysninger om bygningens anvendelse. Sommerhuse, kirker, forsamlingshuse og andre bygninger, som kun opvarmes periodisk, kan således ikke kræves tilsluttet, jfr. Energiministeriets cirkulære af 22. juni 1982 om tillslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg, afsnit II, 3, c. Ifølge det om opvarmningsbehovet oplyste, jfr. Deres skr. af 6.10.1986 til Teknisk Forvaltning, finder Energistyrelsen ikke, at forholdet er omfattet af de påberåbte bestemmelser.

Efter § 15 stk. 3 kan der efter ansøgning gives dispensation fra et el-forbud. Dette kan, som anført i det nævnte cirkulære, afsnit IV, f.eks. være relevant for at sikre opførelse af lavenergihuse, og beror i øvrigt på et skøn i det konkrete tilfælde. Det i sagen oplyste giver ikke Energistyrelsen anledning til at tilsidesætte det af Vejle Kommune her udøvede skøn.

Energistyrelsens her meddelte afgørelse kan påklages til energiministeren. Klage skal afgives senest 8 uger efter modtagelsen af denne skrivelse, og indsendes til Energistyrelsen.

Kopi af denne skrivelse er tilsendt Vejle Kommunes borgmesterkontor til underretning.

P.D.V.

P.J. Snare

Endelig adm. afgørelse 1986 5033 Valid

Kommunens afslag på dispensation fra elvarmeforbud stadfæstedes af Energistyrelsen i det bygningen ikke kun er periodisk opvarmet (kontorhus) og ikke er et lavenergihus

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →