Mangler ved ejendom tillige omfattet af en saneringsplan - Påbud

Mangler ved ejendom tillige omfattet af en saneringsplan - Påbud

» Byggelovsklage vedrørende ejendommene matr.nr.ne 157 B og 542 Udenbys Klædebo Kvarter, København Brumleby 1-255

I skrivelse af 20. februar 1985 meddelte Byggestyrelsen, at selskabets klage af 12. februar 1985 over magistratens afgørelse blev sendt til magistraten til udtalelse.

I skrivelse af 12. februar 1985 klagede selskabet til Byggestyrelsen over, at magistraten ved skrivelse af 4. december 1984 meddelte påbud i henhold til byggelovens § 14, stk. 1, om afhjælpning af en række vedligeholdelsesmangler på ovennævnte ejendomme.

Magistraten har herefter i skrivelse af 23. april 1985 fastholdt sin afgørelse. Magistraten anfører bl.a., at de påtalte vedligeholdelsesmangler alle er af en karakter, som man anser for påtaleværdige efter 1. punktum i nævnte lovbestemmelse, og at forholdene på ingen måde afviger fra det tilstandsniveau, der normalt lægges til grund for påtale i sådanne sager.

Der er for bebyggelsen udarbejdet en saneringsplan, hvis gennemførelse vil medføre en gennemgribende istandsættelse af bebyggelsen.

Magistraten har i skrivelse af 23. april 1985 oplyst følgende om sin administrative praksis i sager, hvor en mangelfuld vedligeholdt ejendom forventes omfattet af en saneringsplan

»Såfremt et saneringsplansforslag endnu ikke er vedtaget af Københavns borgerrepræsentation og godkendt af Boligministeriet, eller såfremt det på anden måde er uvist, hvornår arbejder i medfør af en vedtaget saneringsplan iværksættes, fastholder magistraten som bygningsmyndighed fuldt ud kravet om, at ejendommen skal vedligeholdes forsvarligt, således at den fortsat frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende for beboerne.

Er derimod en saneringsplan endeligt vedtaget, og nærmer det tidspunkt sig, hvor den pågældende ejendom skal renoveres eller nedrives, vil magistraten i særlige tilfælde være indforstået med en vis midlertidig lempelse af kravene til vedligeholdelsen.«

Til orientering vedlægges en kopi af magistratens svar.

Magistraten er endvidere i skrivelse af 3. oktober 1985 på foranledning herfra fremkommet med en supplerende udtalelse.

Til orientering vedlægges kopi af magistratens svar.

I skrivelse af 12. februar 1985 har selskabet som begrundelse for klagen bl.a. anført

at boligkommissionen for bebyggelsen i sin helhed, bortset fra to af boligerne i inspektørbygningen, har nedlagt benyttelsesforbud mod bebyggelsens anvendelse som beboelse. Forbudet trådte i kraft 1. marts 1981, idet dog personer, der var tilmeldt bebyggelsen pr. 1. september 1980, uanset forbudet kan blive boende.

at selskabet den 20. december 1984 endeligt har vedtaget en bevarende saneringsplan for bebyggelsen. Planen er i overensstemmelse med den af byfornyelsesnævnet for Københavns kommune trufne afgørelse af 14. november 1984, som samtidig fastsatte, at arbejderne skulle være gennemført senest 1. juni 1988, samt

at ingen af de af bygningsinspektoratet påtalte forhold kan henføres til byggelovens § 14, stk. 1, 1. punktum, som omhandler forhold, der frembyder fare for ejendommens beboere, eller vedrører væsentlige mangler ved bebyggelsen.

I den anledning skal Byggestyrelsen indledningsvis bemærke, at det af magistratens udstedte påbud er meddelt under henvisning til byggelovens § 14, stk. 1. Det er ikke nærmere angivet i påbudet, om magistraten finder, at der er tale om fareforvoldende mangler, eller alene som væsentlige mangler. Magistraten har i de uddybende udtalelser af 23. april 1985 og 3. oktober 1985 alene henvist til byggelovens § 17, og det fremgår af disse udtalelser, at magistraten ikke finder, der er tale om fareforvoldende mangler ved ejendommene.

Det er Byggestyrelsens opfattelse, at påbudet burde have været udformet således, at det klart fremgår, hvilket punkt i byggelovens § 14, stk. 1 påbudet er udstedt efter.

Det er ligeledes Byggestyrelsens opfattelse, at påbudet for så vidt angår flere af de anførte 62 forhold er udformet så ubestemt og upræcist, at det ikke umiddelbart vil være muligt at efterkomme påbudet.

Det er således fx ikke tilstrækkeligt at angive, at »flere af blokkens skorstene var defekte og skal efterses«. Det er Byggestyrelsens opfattelse, at et påbud må være udformet så klart og entydigt, at der ikke kan opstå tvivl om, hvorledes påbudet kan opfyldes og hvornår påbudet kan anses for opfyldt.

Der har under sagens behandling foreligget et udkast til saneringsplan for bebyggelsen, som bl.a. indebærer en gennemgribende istandsættelse af ejendommene. Den seneste udvikling er, at Københavns borgerrepræsentation nu har vedtaget en saneringsplan for bebyggelsen, som er sendt til godkendelse i Boligstyrelsen.

Byggestyrelsen har den generelle opfattelse, at påbud efter byggeloven normalt må anses for primære i forhold til de arbejder der skal udføres efter en saneringsplan. Byggestyrelsen har imidlertid ikke i nærværende sag fundet at kunne se bort fra, at der inden for en begrænset periode iværksættes en samlet istandsættelse og modernisering af bebyggelsen i henhold til saneringsplanen. Byggestyrelsen har herved tillige lagt vægt på, at bebyggelsen, der er opført i årene 1854-1860, kræver en samlet og omfattende renovering, der ligger ud over almindelig vedligeholdelse samt at der med undtagelse af 2 boliger af boligkommissionen er nedlagt benyttelsesforbud mod bebyggelsens anvendelse som beboelse. Man har noteret sig, at samme vurdering er anlagt af kommunen gennem den nu af Borgerrepræsentationen vedtagne saneringsplan. En ukoordineret gennemførelse af foranstaltninger såvel efter byggeloven som efter den vedtagne saneringsplan vil næppe være hensigtsmæssig og kan medføre et utilsigtet værdispild.

Sammenlagt finder Byggestyrelsen, at magistratens anvendelse af byggelovens § 14 i nærværende sag - ved det særdeles omfattende og på en række punkter meget upræcise påbud sammenholdt med, at bebyggelsen inden for en kortere periode skal gennemgå en omfattende renovering i henhold til den vedtagne saneringsplan - går videre end forudsat med bestemmelsen.

Byggestyrelsen har på baggrund heraf pålagt magistraten at ophæve påbudet af 4. december 1984.

Byggestyrelsen skal endelig påtale, at magistraten ikke ved påbudet af 4. december 1984 har meddelt klagevejledning i overensstemmelse med byggelovens § 24.

Byggestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af byggelovens § 23, stk. 1, 1. og 2. punktum.

De medsendte bilag vedlægges.'

Not 2

Byggestyrelsen pålægger under henvisning til ovennævnte magistraten at ophæve påbudet af 4. december 1984. Man skal endvidere påtale, at der ikke er angivet klagevejledning i overensstemmelse med byggelovens § 24.

Der henvises til j.nr. UK 7242.

Pdv

Ingen

Fundet, at et omfattende og på visse punkter upræcist påbud sammenholdt med, at ejendommen nu var omfattet af en vedtaget saneringsplan, gik videre end forudsat i byggelovens § 14. Endvidere fundet, at et påbud skal være udformet så klart og entydigt, at der ikke kan opstå tvivl om, hvordan påbuddet kan opfyldes.